Forebyggelse uden gætteri

Det tager tid, kræfter og penge. Men til gengæld er der store gevinster at hente i at skabe et videnskabeligt grundlag for ingredienserne i en sund livsstil. Institut for Sygdomsforebyggelse, som præsenteres i dette nummers leder »Fyrre år med psyke og soma«, har siden 1962 arbejdet for at sætte epidemiologisk evidens bag arbejdet med at understøtte forebyggelse og ikke mindst et sundere liv.

Med et ordentligt forskningsgrundlag kan man bl.a. undgå den sure stemning, der opstår, når endnu en »sund« kost-, motions-, alkohol- og rygeafvænningsvejledning viser sig kun at have tynde ben at gå på.

Forskningsleder Berit Heitmann har et eksempel fra Brasilien på, hvor galt forskning uden epidemiologer kan gå:

»Her gennemføres tre store forebyggelsesstudier på 1.000 skoler, hvor der sættes ind med mere motion, bedre kost, rådgivning mod kønssygdomme m.m.m. Men stu-dierne mangler en kontrolgruppe af skoler. Hvis Brasilien om nogle år konstaterer, at børnene i gennemsnit er blevet federe, konkluderer de måske, at skoleprogrammet ikke virker.

De har jo ingen mulighed for at se, hvor meget federe, børnene ville have været uden forebyggelse i skolerne«.

... og den slags foregår ikke i Danmark?

»Jo, i stor stil. Og hvis regeringen vil øge forebyggelsesindsatsen, er det afgørende vigtigt, at forskningen er med hele vejen«, mener Heitmann.

Øge indsatsen vil regeringen tilsyneladende sådan rent principielt. Det står i det nye program »Sundhed hele livet«, som institutleder, professor Thorkild I.A. Sørensen netop har fået ud af printeren.

Han synes, programmet har gode takter, men er bekymret over, at dansk forebyggelse tilsyneladende splittes endnu mere op i bestemte risikofaktorer og sygdomme. De to forskere mener ikke, det er en god idé, når man nu en- gang ved, at mange af livsstilssygdommene hænger sammen og ofte optræder i »klumper« hos de samme mennesker.

»Vi ved også af erfaring, at det ikke er nemt at få lagt forebyggelse ind i klinikken, som jo må følge naturligt af at lægge handlingsplaner for en række store folkesygdomme. Men det er absolut ønskværdigt«, understreger Thorkild Sørensen.

»Kliniske afdelinger tænker naturligt nok i meget korte perioder, sjældent længere end 1-2 år. De har ikke i dag en naturlig kobling til patienten før og efter sygdomsperioden«, giver professoren som en del af forklaringen på besværet. Han oplever en levende interesse blandt klinikerne, men de skal have værktøj til at studere sammenhængene over længere tid i store befolkningsgrupper. Her kan Institut for Sygdomsforebyggelse komme ind i billedet:

»Vi kan bl.a. tilbyde kompetence i udformning af langvarige befolkningsundersøgelser, statistisk analyse og fortolkning af resultaterne«.

Hvad har I forebygget?

Desværre er det de færreste forskere beskåret at skabe resultater, som med ét slag forbedrer folkesundheden. En stor del af instituttets forskning har drejet sig om betydningen af generne og deres samspil med miljøfaktorer i bredeste forstand. Det forbedrer mulighederne for at finde de rigtige miljøfaktorer, som man kan gribe ind over for og for at udpege personer eller grupper i særlig risiko.

Forskning i instituttet peger på, at tidlige skader eller påvirkninger af hjernen hos disponerede kan bidrage til senere skizofreni. Der er også vist en stærk arvelig faktor bag fedme, men samtidig en miljøpåvirkning, som må sætte ind meget tidligt i livet og bidrager til den voldsomme fedmeepidemi, der har udviklet sig her i landet siden krigen. Et tredje eksempel er påvisningen af en lang række tilsyneladende gavnlige virkninger af et - beskedent - vinforbrug.

Har du et godt eksempel på samarbejde mellem jer og klinikere?

»Da instituttet var fødselshjælper for Copenhagen Trial Unit, som nu findes på Rigshospitalet, startede et stadig igangværende trial af forebyggende antibakteriel behandling mod hjertesygdom. Behandlingsgruppen får en antibiotikakur, in-spireret af bakteriers rolle for mavesår.

Over tre måneder randomiserede vi næsten 4.500 patienter, som gennem de seneste år havde været i kontakt med H:S for iskæmisk hjertesygdom - vores hus stod på den anden ende. Lagt ind i de daglige rutiner på en afdeling ville sådan et projekt have været vanskeligt at håndtere. At gribe trial an på denne måde var en meget kreativ idé, som opstod i direkte samspil mellem epidemiologer og klinikere.

Hvilke redskaber kunne I ønske jer fra det øvrige sundhedsvæsen?

»Vi har masser af godt materiale at tage fat på i befolkningsundersøgelserne og den tætte registrering af danskernes liv«, siger Thorkild Sørensen, »men jeg må indrømme, at jeg ser meget frem til den elektroniske patientjournal. Det vil øge forskningsmulighederne kolossalt, hvis dens data bliver tilgængelige«. Berit Heitmann er enig.

Hun savner især i det daglige data fra de praktiserende læger i sine epidemiologiske studier af kost og helbred.

Hvad kan I helt overordnet lære klinikere?

»Vi vil meget gerne bidrage til professionalisering af forebyggelsesområdet, både gennem relevant forskning og avancerede præ- og postgraduate uddannelsestiltag. Vi kan lære meget af klinikerne, og de kan måske lære lidt om betydningen af at studere sammenhænge over lange tidsforløb i store befolkningsgrupper. Det kræver tålmodighed«, ler Thorkild Sørensen.