Forebyggelsesminister

Jakob Axel Nielsen kan sige ordet »skræmmende« på en måde, så han dvæler ved hver enkelt af de tre første konsonanter. Ingen kan således være i tvivl om, at han mener det, når han i sin tale ved Danske Regioners generalforsamling forrige uge og undervejs i dette interview taler om, at 40 procent af alle sygdomme har vi påført os selv. Det er livsstilssygdomme, ministeren taler om. Og så er det, det kommer:

»Om 12 år er tallet ifølge WHO oppe på 70 procent. Det er skræmmende«, siger han.

Den ret nye minister er ikke så ny mere og er tydeligvis rykket fra børnehaveklassen op i den rigtige skole. Han kan på fingrene, hvad han er oppe imod inden for forebyggelse og hvilke initiativer, der er på vej:

»Tallene skal ses i sammenhæng med, at vi har en befolkning, der bliver ældre. Det giver øget pres på sundhedssektoren, der derudover også lider under ressourceknaphed. Derfor skal der gang i forebyggelsen, og det er et område, som regeringen vil prioritere. Der skal handling til. Vi har ikke råd til at lade være«, siger han.

Sundheds- og forebyggelsesministeren formulerede i sin tale til regionerne en vision om, at vi skal have et sundhedsvæsen, »hvor vi fokuserer på forebyggelse og sundhedsfremme i samme grad, som vi i dag fokuserer på behandling, pleje og omsorg«.

Men vi må vente til januar, før handlingen kommer: Da afslutter den Forebyggelseskommission, som regeringen har nedsat, det arbejde, der skal pejle regeringen ind på, hvad den skal gribe og gøre i på området.

»Der er meget, vi ikke ved på området og jeg vil ikke sætte noget i gang, før vi ved, om det virker«, siger Jakob Axel Nielsen.

Lægeforeningen foreslår i sit nye fødevarepolitiske udspil, at momsen på sunde fødevarer sættes ned og afgifterne sættes op på det usunde, f.eks. sodavand. Hvad siger du til det?

»Det har været en mærkesag for De Konservative at få værdien af en momsnedsættelse undersøgt i Forebyggelses-kommissionen. Vi må vide, om det er sikkert. Måske ville en nedsættelse bare komme dem til gode, der i forvejen spiser meget frugt og grønt og ikke få dem, der ikke gør det, til at begynde på det«?

Når Forebyggelseskommissionen har talt, ligger køreplanen klar, oplyser ministeren:

»Så kommer regeringen med en national handleplan. Det vil sige den nødvendige lovgivning og de nødvendige aftaler med kommunerne om, hvilke opgaver, der er deres. Finansieringen taler vi med kommunerne om til økonomiforhandlingerne«.

Skinnerne er lagt

Jakob Aksel Nielsen lægger ikke op til andre større ændringer i sundhedsvæsenet end dem, som skinnerne allerede er lagt til.

Der er for eksempel den nye sygehusstruktur. Ministeren har fået noget, der ligner hug af regionerne, fordi det ekspert-udvalg, der under ledelse af Erik Juhl skal vurdere regionernes sygehusplaner, lader vente på sig. Der er afsat 25 milliarder kroner til nyt sygehusbyggeri og de tildeles i forhold til ekspertudvalgets vurderinger. Bent Hansen har sagt, at han havde regnet med udmeldinger allerede i efteråret 2007.

Men nu er udmeldingen, at det bliver i løbet af dette efterår. Regionernes formand, Bent Hansen, har refereret til skak-regler, der siger, at »rørt brik skal flyttes« Underforstået: Nu er hele sygehussektoren og befolkningen indstillet på, at der skal ske noget. Så lad os komme i gang.

Nogle mener ligefrem, at regeringen bevæger sig på kanten af aftalebrud, og rygtet går, at det er uenighed i ekspertudvalget, der er årsagen.

Det vil ministeren slet ikke kommentere, men han siger:

»Det er rigtigt, at der først sker noget i løbet af efteråret. Regeringen regner med at få ekspertudvalgets vurderinger af regionernes sygehusplaner til oktober. Vi vil se samlet på de fem planer - og vurdere, om de under et danner et fornuftigt sygehusvæsen. Og se, om der er hjørner, hvor regionernes planlægning karambolere med hinanden«.

Hvad sker der hvis ekspertudvalget vurderer at nogle sygehusplaner falder uden for de rammer, der er afstukket?

»Vi giver pengene - de 25 milliarder i alt - til de regioner, der har sygehusplaner, der efter vurderingen fungerer. Gør de ikke det, får de ingen penge. Det er i alle borgeres interesse, at vi ser på den store sammenhæng og i den proces skal regionsgrænserne ikke være alt for synlige«.

Kræft, kronikere og hjerter

Når det gælder behandlingen af sygdomme er der tre områder, som Jacob Aksel Nielsen, har et særligt øje til, siger han. Kræftpatienter, hjertepatienter og kronikere.

»På kræftområdet har det ikke været godt nok. Hvert punkt i kræftforløbene har nok været på et højt fagligt niveau, men vi har været for dårlige til at komme fra det ene punkt i forløbet til det andet. Mit primære fokus er derfor, at vi får halet pakkeforløbene i land. Vi er ved at trække en supertanker i land og vi er tæt på, men den skal helt i land. Før er det ikke godt nok«.

Ministerens fokus gælder i det hele taget de livstruende sygdomme, herunder hjertepatienter.

»På hjerteområdet er vi blevet gode. Men der har været et problem med at få diagnosticeret patienterne, så vi får skilt ud, hvem der har brug for en medicinsk behandling og hvem, der har brug for ballon- eller bypass-operation. Det har vi nu sat penge af til og jeg vil holde øje med, at vi får løst problemerne«.

Endelig nævner ministeren kronikerne, som han blandt andet lover en bedre rehabilitering. Han tilføjer:

»Kronikerne hører også under flere af forebyggelsestiltagene, som er på vej. Men jeg vil også understrege, at når jeg nævner de tre områder, er det ikke fordi jeg vil underprioritere de øvrige sygdomsområder, jeg har blot understreget, hvor mit fokus ligger«.

Prioritering eller en månedsgaranti

Der skal forebygges og behandles - mulighederne bliver flere. Befolkningen bliver ældre og livsstilssygdommene eksploderer. Sundhedsvæsenet mangler personale. Samtidig har vi et udvidet frit sygehusvalg, der efter manges mening betyder, at det ikke er muligt at behandle de mest syge før dem med mindre lidelser. De efterlyser en prioritering af sundhedsvæsenets opgaver. Hvad siger du til det?

»Der skal da prioriteres. Der er noget, der er vigtigere at behandle end andet, og det er da også, hvad lægerne gør hver dag ved sengekanten. Men når man trækker det udvidede frie sygehusvalg ind i det, så vil jeg gerne understrege, at jeg er glad for det udvidede frie sygehusvalg. Problemet er, at regionerne helst vil undgå at sende patienter over i det private, fordi de synes, det er dyrt. Men sandheden er, at det er en systemtankegang, de repræsenterer. Hvor jeg ser du ud fra en patienttankegang«.

Men hvis nu en åreknudepatient kommer i behandling før en patient med en kompliceret og smertefuld lidelse - er det ikke galt?

»Regionerne kan gøre noget for at undgå den situation ved at foretage en forhåndsprioritering, hvor de vurderer behovet for at sætte behandlinger, for eksempel åreknuder, i udbud. Men desværre tror jeg, der er en manglende vilje hos regionerne til at lægge behandlinger over i det pri vate. Det synes jeg ikke, man skal være så bange for«.

Nogle mener, at problemet er enmånedsfristen, som de mener burde ophæves. Formanden for Region Hovedstaden, Vibeke Storm Rasmussen, siger for eksempel, at ordningen pga personalemangelen på sygehusene fører til, at patienterne kommer til at konkurrere om lægerne, der tiltrækkes af de private sygehuses højere lønninger.

»Jeg anerkender, at vi nu og fremover må have relevante og direkte diskussioner om personalemangelen. Men vi skal ikke glemme, at langt de fleste speciallæger, der bijobber gør det i det offentlige - og der får de jo ikke de store lønninger, som privathospitalerne siges at give. Jeg ser faktisk det private som en ekstrakapacitet, der betyder, at der er et alternativ for hoftepatienten, der kan blive opereret der, i stedet for at ligge i sin seng med store smerter. Hvad angår de mindre operationer, så har det faktisk en høj samfundsmæssig værdi, at patienterne bliver hurtigt behandlet, fordi mange sygedage undgås. Som sådan synes jeg faktisk, at min holdning til den private del af sundhedssektoren er meget praktisk og uideologisk. Jeg synes derimod, at regionerne har en ideologisk tilgang til det, og derfor er uvillige til at sende patienter til behandling i det private«.

Karteldannelse skal bekæmpes

Bent Hansen nævnte på generalforsamlingen, at det var svært at etablere konkurrence i den private del af sundhedssektoren.

Deres priser er meget ens, sagde han og tilføjede: »Det private er vel ikke et monopol«?

Jakob Axel Nielsen, der også er advokat, siger:

»Jeg forstod godt Bent Hansens antydning af, at der skulle være tendens til karteldannelse på privathospitalerne. Er det tilfældet, skal det selvfølgelig bekæmpes. Sender man en behandling i udbud og der kommer tilbud med priser, der ligner hinanden, må man sætte konkurrencemyndighederne på sagen«.

Jakob Axel Nielsen nævner i den forbindelse, at han ser frem til resultatet af det analysearbejde, der for tiden er i gang, som sætter drg-takstsystemet under lup:

»Hvis jeg vil have flere behandlinger i udbud, er det vigtigt, at man kender priserne. Der skal være transparens. Derfor er et udvalg i gang med at belyse de private og de offentlige sygehuses vilkår. Vi skal til bunds i diskussionen mellem de to sektorer, der hver for sig slår på, at de har forskellige vilkår. Det er ikke sikkert, at der kommer en privat-drg, som der har været tale om, men vi skal se på de forskellige forhold, der gælder i de to systemer, så vi kan etablere sammenlignelige takster«.

Hele takstsystemet anklages for at være for fokuseret på produktion. Blandt andre Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, efterlyser incitamenter, der i højere grad belønner kvalitet frem for produktion. Hvad siger du til det?

»Ja, vi har aftalt at mødes for at diskutere incitamenter. Vi skal selvfølgelig ikke bare have volumen i tankerne og når en fagperson som Jens Winther Jensen efterlyser at få kvalitet ind i incitamentsstrukturen, så vil jeg gerne mødes med ham og høre hvad han mener«.