Forekomst af fedme: Stigningstakten er aftaget

Det debatteres - også herhjemme - om forekomsten af fedme (BMI over 30 kg/m 2 ) er fortsat stigende, eller om en stagnation er indtrådt. I dette nummer af Ugeskrift for Læger er man i en artikel af Svendstrup et al [1] i overensstemmelse med det synspunkt, at forekomsten er stagneret, også i Danmark.

I modsætning til i mange andre lande er der i Danmark ikke en landsdækkende systematisk registrering af forekomsten af fedme, hvilket gør det vanskeligt at følge ændringer i forekomsten. Da de publicerede data er relateret til mindre undersøgelser, må man spørge sig selv, hvor repræsentative de er for hele den danske befolkning; men det er den type data, der p.t. er til rådighed. Med disse begrænsninger in mente har man fundet, at der herhjemme fra ca. 1980 til 2000 for hvert årti skete en øgning i forekomsten af fedme på 50-100% blandt voksne - det som er blevet betegnet med begrebet »fedmeepidemien".

Spørgsmålet er, hvad der er sket siden 2000? Omkring det tidspunkt var forekomsten blandt danske voksne (selvrapporteret) fra forskellige kilder opgjort til 10-13% [2]. De seneste data, der stammer fra en stor undersøgelse udført af Danske Regioner og Sundhedsstyrelsen af danskernes sundhed [3], viser en fedmeforekomst på 11-15% i 2010 med et landsgennemsnit på 13,4%. I relation til denne »nationale sundhedsprofil« er der også gennemført undersøgelser i 2000 og 2005 med samme metode, og her har man fundet en fedmeforekomst på hhv. 9-10% og 12-13%. Ved anvendelse af disse data finder man en relativ stigning i perioden 2000-2010 på ca. 30%, hvilket er betydeligt mindre end stigningen i årtierne forud og med yderligere reduktion i de seneste fem år (fra 12-13% til 13,4%).

I undersøgelsen af Svendstrup et al blev vægt og højde målt, og forekomsten af fedme ændrede sig i en syvårsperiode (1997-2004/2005) fra 11,3% til 12,3% i Aalborg og fra 14,2% til 13,5% i København, hvilket samlet set viser en stagnation. Selv om undersøgelsen ikke er repræsentativ - den er lille, og der indgår flest kvinder - er den i overensstemmelse med resultaterne i flere andre studier, der tyder på en aftagende stigningstakt over de seneste 5-10 år, hvilket er observeret i Danmark såvel som i adskillige andre vestlige lande [4]. En lignende affladning af stigningstakt er også set blandt børn og unge i de seneste ti år herhjemme [4]. Ingen ved dog, om denne reducerede stigningstakt varer ved, da der tidligere også i Dan-mark er set en stagnation af fedmeforekomsten efterfulgt af en kraftig stigning. Årsagen til disse svingninger over tid kendes ikke.

Forekomsten af fedme i Danmark ligger sammenlignet med forekomsten i andre lande i den lave ende, og er som anført på 12-15% i den voksne befolkning. Dette er meget lig med forholdene i Sverige og Holland, men forekomsten er oppe på 25-28% i Grækenland og helt oppe på 32-35% i USA. Der er lige så mange forklaringer på disse forskelle, som der er forskere, der kommenterer dem. Men selv i et så homogent land som Danmark er der betydelige regionale forskelle, der overvejende forklares ved de sociale forskelle med højere forekomst af fedme i de lavere end i de højere sociale lag.

Opdelingen af vægt i forhold til BMI i normalvægt (18,5-25 kg/m 2 ), overvægt (25-30 kg/m 2 ) og fedme (over 30 kg/m 2 ) er relateret til øget helbreds-risiko og dødelighed, men på det område er der også kommet nye studier, der tyder på, at det at være moderat overvægtig er mindre farligt end tidligere antaget, idet man nu har fundet, at den laveste dødelighed findes ved et BMI på 21-28 kg/m 2 [5]. Dette vil have implikationer for behandlingen af den overvægtige tilstand.

Det positive er således, at stigningstakten i fedmeforekomsten synes at være reduceret i de seneste ti år, og at det desuden synes være mindre risikabelt end tidligere antaget at være moderat overvægtig med BMI som reference. På den anden side er der fortsat alt for mange, der lider af fedme, og vi ved ikke, om der vil komme en ny stigning, så der skal fortsat være stærk fokus på sund livsstil og fedmeforebyggelse på såvel individuelt som samfundsmæssigt plan.

KORRESPONDANCE: Bjørn Richelsen , Medicinsk Endokrinologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital, Tage-Hansens Gade 2, 8000 Aarhus C. E-mail: bjoric@rm.dk

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk