Skip to main content

Forekomst og diagnostik af bakterielle flåtbårne sygdomme i Europa

Læge Peter Schiellerup E-mail: pet@ssi.dk Professor, cand.polyt. Karen A. Krogfelt Afdeling for Bakteriologi, Mykologi og Parasitologi, Statens Serum Institut

31. okt. 2005
3 min.

En arbejdsgruppe under European Society of Clinical Microbiology and Infectious Diseases (ESCMID) har udarbejdet en rapport med anbefalinger til diagnostik af bakterielle, flåtbårne sygdomme i Europa [1]. I rapporten beskrives, at de humant patogene bakterier, som siden påvisning af Borrelia burgdorferi i 1982 betragtes som værende årsag til Lyme-borreliose, er vist at forekomme i europæiske flåter. Rickettsierne er tidligere fundet kun at være repræsenteret ved R. conorii i Europa, men gennem de seneste ti år er R. helvetica, R. slovaca og R. mongolotimone blevet påvist i europæiske flåter. R. helvetica er den eneste af rickettsierne, som er påvist i Skandinavien, såvel i Danmark som i Sverige. R. africae og R. parkerii , som forekommer i henholdsvis Afrika og Nordamerika, er medtaget i denne rapport grundet deres store betydning i rejseerhvervet sygdom.

Serologisk screening for rickettsiose udføres med krydsreagerende proteusantigener, og positive prøver konfirmeres med immunfluorescens, som også er referencemetode. Påvisning kan desuden ske ved dyrkning og polymerasekædereaktion (PCR). Dyrkningen er vanskeliggjort af, at det skal foregå i et klasse 3-laboratorium, og PCR foretages kun på få internationale laboratorier.

Ehrlichiose eller anaplasmose forårsages af Anaplasma phagocytophilia og forekommer vidt udbredt i Europa. Påvisningen sker ved en serologisk undersøgelse, da dyrkningen kræver klasse 3-laboratorium, og en tilstrækkelig valid PCR-metode endnu ikke er beskrevet.

Borreliose er den bedst beskrevne af de flåtbårne sygdomme, og foruden B. burgdorferi kendes B. afzelii og B. garinii som årsag til Lyme-borreliose. For diagnostik af borreliose anbefales det at foretage trinvis diagnostisk udredning med kombination af immunglobulin G (IgG)/immunglobulin M (IgM)-enzyme-linked immunosorbent assay (ELISA) og IgG/IgM-immunoblotting, hvilket øger den diagnostiske effektivitet. Baggrunden for denne anbefaling er, at en række af de tilgængelige kommercielle kit ikke er sufficiente. PCR alene anbefales ikke grundet lav sensitivitet, men kan bruges på specialiserede laboratorier under anvendelse af flere primere. For diagnostisk kriterium for borreliose henvises til European Concerted Action on Lyme Borreliosis (EUCALB) [2]. Tick-borne relapsing fever (TBRF) findes i Skandinavien, hvor en af de 16 Borrelia spp., som vides at være årsag til TBRF, er blevet påvist i svenske flåter. TBRF diagnosticeres ved mørkefeltsmikroskopi af perifert blod. Serologisk påvisning af Francisella tularensis , som forårsager tularæmi (harepest), er fortsat den mest anvendte metode frem for dyrkning, som er begrænset af krav om klasse 3-laboratorium. PCR er en velbeskrevet diagnostisk metode, men trods dette henvises der i rapporten til CDC's kriterier for diagnostisk udredning, og disse inddrager ikke PCR-metoden i udredningen [3].

Bartonella er ikke beskrevet i denne rapport, men det skal bemærkes, at der er publiceret arbejder, hvori man beskriver flåten som en vektor for Bartonella . I rapporten konkluderes det, at det er svært at stille den ætiologiske diagnose ved flåtbåren sygdom, og at der kræves trænet personale i speciallaboratorier til såvel udførelse af de diagnostiske undersøgelser som til tolkning af resultaterne.


Referencer

  1. Brouqui P, Bacellar F, Baranton G et al. Guidelines for the diagnosis of tick-borne bacterial diseases in Europe. Clin Microbiol Infect 2004;10:1108-32.
  2. Stanek G, O'Connell S, Cimmino M et al. European Union Concerted Action on Risk Assessment in Lyme Borreliosis: clinical case definitions for Lyme borreliosis. Wien Klin Wochenschr 1996;108:741-7.
  3. Anonymous. Case definitions for infectious conditions under public health surveillance. MMWR Recom Rep 1997;46:1-55.