»Forhåbentlig kan vi reducere hjerneskader hos ekstremt tidligt fødte børn«

Hvad handler din forskning om?

»Jeg forsker i nærinfrarød spektroskopi (NIRS) på børn født mere end tolv uger før termin. NIRS bruger lys i det nærinfrarøde spektrum til at måle iltmætningen i blodet. Til daglig bruger læger og sygeplejersker et pulsoximeter til at måle iltmætningen. Pulsoximetret måler det pulserende signal - det arterielle blod - dvs. blodet, der løber væk fra hjertet. NIRS derimod måler primært på det blod, der løber tilbage til hjertet, og dermed kan vi få differencen mellem det blod, der løber til hjertet, og det blod, der løber fra hjertet. Forskellen fortæller om iltbalancen i det organ, man måler på. Rent praktisk foregår NIRS ved, at man sætter en plasterlignende sensor over organet - i vores tilfælde er det hjernen - og så får man et kontinuerligt mål i procent«.

Hvorfor er det interessant?

»Børnene har en risiko på op til 20 pct. for at dø. Blandt de overlevende bliver omkring en fjerdedel svært mentalt retarderede eller spastisk lammede. Vi tror, at for tidligt fødte børns første døgn er præget af ustabil systemisk gennemblødning og ustabil gennemblødning gennem hjernen, hvilket kan give hjerneskader. Med NIRS kan vi se nærmere på gennemstrømningen i hjernen, hvilket normalt er svært. Hvis vi hele tiden har et mål for hjernegennemblødningen, får vi et grundlag for at starte behandling tidligt og kan dermed måske reducere antallet af hjerneskader«.

Hvad er du kommet frem til?

»Vores artikel beskriver et pilotstudie, hvor vi har afprøvet, om det var praktisk muligt at bruge NIRS tidligt efter fødslen - vi har en grænse, der hedder maks. tre timer efter fødslen. Resultaterne viser, at vi kan bruge NIRS. Derudover har vi set på, om vores behandlingsvejledning til lægerne og sygeplejerskerne kunne fungere på en afdeling, der ikke er vant til at bruge NIRS. Vi ændrede i behandlingsvejledningen og alarmsystemet for skæve værdier, da mange perioder med lav iltning ikke blev korrigeret«.

Hvad kan forskningsresultaterne bruges til?

»Vi bruger resultaterne i planlægningen af et randomiseret forsøg, såkaldt fase II, hvor vi ser på 165 børn fra hele Europa. NIRS giver os mål direkte fra hjernen, hvorfor vi kan justere behandlingen. I første omgang ser vi på, om justeringerne i behandlingen reducerer mængden af meget høj og meget lav hjerneiltning. Hvis positivt, planlægger vi et forsøg med 4.000 børn, der vil vise, om behandlingen gavner på længere sigt«.

Fakta

Navn: Simon Hyttel-Sørensen

Stilling: Læge og ph.d.-studerende ved Neonatalklinikken på Rigshospitalet

Artikel: »Clinical use of cerebral oximetry in extremely preterm infants is feasible«

Artiklen har været publiceret i januarudgaven af Danish Medical Journal