Skip to main content

Formænd: Fireårsreglen skal forandres

Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

15. jun. 2012
3 min.

Fireårsreglen i dens nuværende form eksisterer ikke om ganske få år.

Det forudser de tre formænd for de regionale råd for Lægers Videreuddannelse. De mener, at tiden snart er inde til en revidering, da grundlaget for den stærkt udskældte fireårsregel forsvinder:

»Reglen blev lavet, da vi manglede speciallæger. Om et par år har vi overskud af læger, og så vil alle hoveduddannelsesforløb være besat i hele landet. Og i den nye situation passer fireårsreglen ikke længere efter hensigten«, siger Henrik Villadsen, formand for Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse (DRRLV), Videreuddannelsesregion Syd.

Preben Cramon, formand for DRRLV, Videreuddannelsesregion Øst, fastslår, at »rationalet bag reglen er snart udtømt«.

I 2009 var der 15 pct. vakante hoveduddannelsesforløb på landsplan. Sidste år var det faldet til blot syv procent - og halvdelen af disse forløb i almen medicin og psykiatri.

Formændene for de tre videreuddannelsesregioner er alle tilhængere af de resultater, som fireårsreglen har opnået - hurtigere uddannede speciallæger til alle specialer i hele landet.

»Fireårsreglen har haft positive effekter og opfyldt nyttige formål. Vi har fået flere speciallæger ud i landet, og vakante specialer har fået kandidater. Vi havde i vores videreuddannelsesregion i 2011 10 pct. ledige hoveduddannelsesforløb mod 22 pct. i 2008. Og det tilskriver vi fireårsreglen«, siger formanden for DRRLV, Videreuddannelsesregion Nord, Kjeld Martinussen.

Han støttes af Henrik Villadsen, da også Videreuddannelsesregion Syd har oplevet et drastisk fald i antallet af vakante hoveduddannelsesforløb:

»Kynisk sagt er vi den sidste uddannelsesregion, der fortsat har glæde af fireårsreglen, da de to andre ikke har de store problemer med at få besat hoveduddannelsesforløbene«, siger han og fortsætter:

»Det er grundlæggende rigtigt at skabe incitamenter, der gør, at lægerne tager væk fra universitetsbyerne. Der er brug for læger i hele landet. Men jeg ser muligheder i, at reglen blødes op. Vi kunne for eksempelvis introducere et begreb som kvalificeret ventetid, for snart er de fleste hoveduddannelsesforløb besat, mens nogle rammer fireårsgrænsen«.

Læger må ikke forlade Danmark

Formændene for videreuddannelsesregionerne er enige om, at Danmark ikke må sende læger til udlandet, hvis de ønsker at blive speciallæger herhjemme. Der er brug for alle lægers indsats:

»Derfor kan man godt forestille sig stillingstyper, der giver karens for reglen, så man sideuddanner sig i et forløb, der sætter tiden på standby, eksempelvis. En, der vil være urolog, kunne jo tage et år i kirurgi, da der er mange sammenfaldende problemstillinger«, siger Henrik Villadsen.

Evalueringen af speciallægeuddannelsen, der kom i februar 2012, peger på, at der fra alle sider ønskes speciallæger med nogle brede generelle kliniske kompetencer:

»Det taler jo imod en voldsom acceleration af videreuddannelsen (som det er sket med fireårsreglen, red.). De helt basale og generelle kompetencer opnås i vidt omfang inden en hoveduddannelse - så også dette kunne tale for en opblødning af fireårsreglen«, siger Preben Cramon, Videreuddannelsesregion Øst, der kommer med det overraskende forslag:

»Man kunne godt overveje en femårsregel allerede nu«.

Restgruppen skal til Nordjylland

Alle tre formænd er meget optagede af, at de læger, der fra denne sommer rammer fristen for fireårsreglens udløb, ikke skal nægtes afgang til en speciallægeuddannelse:

»Vi skal lave en dispensation og fristforlængelse, så vi sikrer os, at dem, der aktivt ønsker det, kan få en speciallægeuddannelse i Danmark«, siger Kjeld Martinussen fra Videreuddannelsesregion Nord.

Formændene for både Nord og Øst mener, at de læger, der falder for fristen, skal kunne tilbydes samlede forløb - så de også får en introstilling, hvis den mangler - i de specialer, der endnu ikke er besat.

Det vil sige, at de læger, der på grund af fireårsreglen taber i kampen om de eftertragtede pladser til et hoveduddannelsesforløb skal tilbydes en speciallægeuddannelse i eksempelvis psykiatri i Nordjylland eller almen medicin på Lolland:

»Den restgruppe, der muligvis kommer, burde vi tilbyde nogle kombinationsblokke i perifere områder, hvor introduktions- og hoveduddannelsesforløb er samlet. På den måde vil vi kunne tilbyde de fleste at blive speciallæger, samt at ledige stillinger i mindre søgte specialer får kandidater«.