Skip to main content

Formand parat til livtag med behandlingsgaranti og FAM'erne

Anne Steenberger

29. apr. 2010
8 min.



Mads Koch Hansen fik 30 en halv time som formand, før han stillede op til det første interview med Ugeskriftet. Hvad han fortog sig i de 24 timer af dem, kan læses andetsteds i bladet. Hvad han svarede på Ugeskriftets spørgsmål, kan læses herunder.

Forlader du nu det kliniske arbejde?

Nej, men jeg stopper som ledende overlæge. Jeg forventer, at vi kan have en afløser klar efter sommerferien. Så regner jeg med at blive almindelig klinisk overlæge på samme afdeling.

Jeg har aftalt med oversygeplejersken, at hun indtil da tager over nogle af de dage, jeg er væk.

Det er en god stilling, du forlader. Hvad driver dig?

Det er også lidt mærkeligt, for det er den stilling, jeg allerhelst ville have. Men det fagpolitiske arbejde har altid været en del af mig - lige fra jeg var medicinstuderende. Det, der driver mig, er lysten til at gøre tingene bedre. At engagere sig i sin arbejdsplads er det samme som at engagere sig i, hvordan tingene kan gøres bedre.

Hidtil har det været på lokalt og regionalt plan, at jeg har engageret mig. Men nu giver det mening også at gøre det på landsplan, ikke mindst fordi mine børn er blevet så store, at de kan forstå, hvis far er væk nogle dage. Og så har jeg også min kones opbakning.

På landsplan får du nye politiske med- og modspillere, blandt andre Bent Hansen og Bertel Haarder - hvordan vil du få gennemslagskraft?

Der er ingen, der ikke er interesseret i, hvad Lægeforeningens repræsentant mener - jeg repræsenterer 25.000 læger. Og har jeg tilmed orden i tingene, har mit bagland i orden og fakta på plads, så er jeg sikker på, at man vil lytte til, hvad der bliver sagt. Det giver også et godt perspektiv for både minister og regionsformand, hvis de kan lave noget sammen med Lægeforeningen.

Lægeforeningen siger, at den vil tale med en stemme. Hvordan synes du det går med det?

Bedre end for nogle år siden. På lægemødet oplevede jeg, at deltagerne sad som repræsentanter for Lægeforeningen og ikke i så høj grad for delforeningerne.

Hvordan kan du vide det?

Jeg har en fornemmelse af, at gruppemøderne ikke er så enormt højt prioriterede som tidligere, hvor man gik ud for at afstemme egne forhold. Det har mistet sin værdi, fordi debatten i højere grad foregår i salen nu - selvfølgelig på baggrund af oplæg. Men politikken laves på lægemødet af repræsentantskabet, og det er en enorm styrke.

Skal det styrkes yderligere?

Ja, udviklingen er i gang. Men vi kan godt lægge endnu mere vægt på, at Lægeforeningen er der, hvor vi har fagligheden og standen som omdrejningspunkt. Der kan vi udvikle politikområder. Delforeningerne har stort engagement i overenskomstområderne, det er ikke Lægeforeningens gesjæft.

Det lyder som en helt klar rollefordeling?

Ja, på nogle områder. Der er en gråzone, og den skal defineres nu. Hvis det kommer til at knibe, fordi formanden ikke lever op til det, han har lovet, så vil den bevæge sig i en anden retning. Der ligger en opgave for mig i at afstemme det sammen med den øvrige bestyrelse og resten af Lægeforeningen. Vi skal sætte nogle pejlemærker for, hvor områderne kan behandles bedst muligt. Et eksempel er arbejdsmiljø. Man kan sagtens sige, at yngre lægers arbejdsmiljø er Yngre Lægers problem, og overlægernes arbejdsmiljø er Overlægeforeningens problem. Min holdning er, at det er et fællesområde. For på den afdeling, hvor de yngre læger har det skidt, er det måske, fordi overlægerne har det skidt. Så kunne man få mere ud af at løse det samlede arbejdsmiljøproblem på afdelingen.

Der er områder, som kan berøre delforeningerne forskelligt. F.eks. de nye Fælles Akutmodtagelser, FAM'erne, hvor der er en del uafklarede spørgsmål. Eksempelvis bemandingen på dem - det er tanken, at der skal være speciallæger døgnet rundt, men hvordan skal det praktisk lade sig gøre? Vil man det? Skal de ansættes af FAM'en eller på stamafdelingen? Vil speciallægerne gå i vagt? Skal Lægeforeningen ikke melde ud her?

Jo, det er jo bl.a. Lægeforeningens oplæg på akutområdet, der ligger til grund for den nye FAM. Foreløbig har Lægeforeningen sagt, at vi ikke skal have et akutmedicinsk speciale. Men så skal vi også være med til at give et bud på, hvordan det skal løses.

Der er mange forsøgsordninger i gang, og vi skal høste erfaringerne derfra. Så kan man se, hvor det går godt, og hvor det går mindre godt. Næste skridt er, at Lægeforeningen arbejder sig ind på, hvordan vi kan forestille os at løse problemet og komme med en udmelding. Jeg forestiller mig, at det bliver i form af nogle pejlemærker, for der findes næppe en universalløsning. Dertil er sygehusene for forskellige. Men jeg vil meget gerne lægge op til, at vi drøfter det i relevante fora, og at vi arbejder hen mod en fælles holdning på området.

Hvad speciallæger i vagt. Skal Lægefo-reningen ind i det spørgsmål?

Der skal helt sikkert være speciallæger i vagt. Mange speciallæger har i dag en meget belastet vagt fra bolig. Den kunne med fordel gøres til en tilstedeværelsesvagt. Men nogle specialer har en forventning om, at det er der nogle af de andre specialer, der gør. Det skal vi tage livtag med. Patienterne kommer døgnet rundt. Jeg taler ikke for, at vi skal have alle overlæger ind at være om natten, så der ikke er nogle om dagen, men vi skal have løst de her udfordringer. Og de kompetencer, som overlægerne har, skal være til stede døgnet rundt. Men vi skal selvfølgelig have tingene ind i en sammenhæng, og jeg vil lytte til, hvad det er for nogle bekymringer, de, der synes det er svært, har. Men at tro, at man løser problemet ved at sætte KBU-læger i vagt om natten, går ikke.

Har du en vision for din tid som formand?

Jeg har en vision om, at vi højere grad udnytter muligheden for at få indflydelse. For der er ingen tvivl om, at Lægeforeningen er en stærk interesseorganisation, der har et stort potentiale. Men vi udnytter det ikke fuldt ud.

Hvornår?

Når der i akutte situationer kommer noget op i pressen om forhold i sundhedsvæsenet, er vi nogle gange lidt langsomme til at reagere - man skal lige have det stemt af. Men nogle gange kunne medlemmerne nok godt tænke sig, at vi var lidt hurtigere ude med at sige: Det der duer ikke, eller nu skal I høre, hvordan virkeligheden ser ud. Der har jeg ambitioner om, at vi indimellem kommer lidt længere frem i skoene og bliver mere markante i vores udmeldinger.

Hvordan vil medlemmerne kunne mærke, at de har fået en ny formand?

Nok ikke i den enkeltes hverdag. Men i relation til det tidligere spørgsmål, vil jeg gerne være et billede på stoltheden over at være læge. Man skal føle, at Lægeforeningen er der, når der kommer angreb fra forskellige sider: Selvfølgelig vil vi ikke forsvare en læge, der overtræder loven, men kommer der mere generelle anklager, skal man regne med, at Lægeforeningen vil være der til at til at skabe balance og til at nuancere.

Hvad er dine sundhedspolitiske mærkesager?

Det, vi nu skal tale med regeringen om, er behandlingsgarantien. Om ikke vi kan gøre det bedre for patienterne. Jeg mener, der kan være sund fornuft i at prøve at optimere behandlingsgarantien.

Mener du differentiere den?

Ja, det skal være sådan, at de sygeste kommer til før dem, som har mindre alvorlige gener. De kan vente. Det kan den enkelte læge håndtere i dialog med patienten og der afgøre, om patienten fejler noget, der betyder, at man ikke kan passe sit arbejde og derfor skal hurtigt til, eller om der er stærke smerter, så patienten må tage meget medicin og derfor skal hurtigt til. Eller om det er en gene, der gør, at patienten ikke kan gennemføre det planlagte maraton om et halvt år. Så kan vi måske få gjort noget ved det inden for de næste to måneder.

Jeg hørte Bertel Haarder sige på lægemødet, at han forstår argumentet. Og jeg ved, at han har en politisk virkelighed at forholde sig til. Derfor tror jeg, der er basis for en dialog om det.

Jeg vil arbejde for at forankre kvalitetsarbejdet i den kliniske hverdag. Lægerne skal ikke føle, at de bare sidder og taster data ind. De skal have data fra deres egen hverdag og mødes om dem og snakke om, hvordan man kan lære af dem og gøre det bedre næste gang. Et eksempel på det er NIP-data, som kan bruges bedre og mere målrettet end i dag. Vi skal arbejde videre med de landsdækkende kliniske retningslinjer, som der blev lagt et godt spor ud til på lægemødet. Det samme gælder Lægeforeningens nye politik på psykiatriområdet.

Hvad med fireårsreglen?

Jeg tror, det er vigtigt at få en dialog med de læger, som er så frustrerede. Lægeforeningen må forholde sig til, at der er nogle, som er desperate over det. Ikke at lægeforeningsformanden kan opsige nogle af de aftaler, men vi skal tage deres problem alvorligt. Gennem dialog og fakta vil jeg gerne have et overblik over, hvor mange det drejer sig om, og hvad det er for problemer, de rent faktisk får. Og så følge op derfra. Jeg ved, at den tidligere bestyrelse har øje for problemet, og jeg ser frem til, at hele uddannelsesområdet bliver evalueret.

Mads koch hansen blå bog

Født 1968

Ledende overlæge på Anæstesiologisk Afdeling på Regionshospitalet Horsens

Tidligere medlem af Yngre Lægers repræsentantskab og Lægeforeningens repræsentantskab

Tidligere medlem af bestyrelsen for Lægernes Pensionskasse

Tidligere uddannelsesansvarlig speciallæge på Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg

Tidligere medlem af Det Regionale Råd for Lægers Videreuddannelse

Tidligere formand for FADL.

 

Nyt medlem af Lægforeningens bestyrelse

Lægeforeningens repræsentantskab valgte Lars Rieber (YL) som nyt medlem af Lægeforeningens bestyrelse. Lars Rieber, 36 år, har politisk erfaring som medlem af YLs bestyrelse siden 2008, hvor han blev formand for Yngre Lægers Team Uddannelse. Han er i hoveduddannelse til thoraxkirurg for tiden på Skejby Hospital.

Lars Rieber tiltræder posten efter Klaus Klausen, som valgte at forlade Lægeforeningens bestyrelse ved årets Lægemøde, fordi han til juni tiltræder en overlægestilling.

Umiddelbart efter repræsentantskabsmødet konstituerede bestyrelsen sig med Yves Sales tilbage på posten som næstformand.

Lægeforeningens bestyrelse består nu af:

Mads Koch Hansen, formand, Yves Sales, næstformand (PLO), Lisbeth Lintz Christensen (YL), Michael Dall (YL), Jette Dam-Hansen (PLO), Henrik Dibbern (PLO), Poul Palisz Jaszczak (FAS), Erik Kristensen (FAS), Lars Rieber (YL), Niels Siebuhr (FAS)

Lægeforeningens økonomi

Lægeforeningen havde i 2009 et overskud på 2,2 mill. kr.

Lægeforeningens budget for 2011 er på 148 mill. kr.

24.972 læger var medlemmer af Lægeforeningen ved udgangen af 2009. Det svarer til en organisationsprocent på 96.

Kontingentet til Lægeforeningen blev for 2011 fastsat uændret i forhold til 2010 på 4.218 kr. for ordinære medlemmer. Dertil kommer kontingentbetalingen til de øvrige foreninger.