Forsikring, fritid og festivaler

Kun hver tredje sygehusansat læge - helt nøjagtig 3.277 - har tegnet den ansvarsforsikring, der dækker det lægearbejde, de laver ved siden af deres egentlige job.

- Om det er mange eller få, ved jeg ikke, siger Lægeforeningens formand, Jesper Poulsen.

- Det er jo ikke alle sygehusansatte, der har lønnet bibeskæftigelse. Men hvis de modtager honorar for at skrive attester, eller har weekendjob i fodboldklubben, bør de under alle omstændigheder tegne en forsikring af hensyn til de mennesker, de behandler, siger han.

Jesper Poulsen har selv tegnet en af slagsen. Ikke fordi han har bijob, når den lokale fodboldklub holder stævner eller udskriver attester. Den slags har lægeformanden hverken tid eller lyst til.

- Jeg har den udelukkende for det tilfælde, at min svigermor eller en af mine venner skulle bede mig skrive en recept, siger han.

For skulle han derved begå det, der i forsikringsjuraen hedder »en ansvarspådragende fejl« synes han, det i sig selv vil være slemt nok, uden at det også skal føre til retssager og usikkerhed for dem, han ville hjælpe.

Sjældent men dyrt

Den »erhvervsansvarsforsikring for ansatte læger«, som Lægeforeningen til en pris af 303 kroner om året formidler for Tryg, dækker »erstatningsansvar, som en ansat læge uden egen praksis pådrager sig ved personskade, skade på ting og formuetab ved udøvelse af lægelig virksomhed, der ikke er omfattet af ansættelsen samt ved ulønnet lægehjælp, som man yder i henhold til lægeløftet.«

Dækningen gælder også ved lønnet bibeskæftigelse, under ferier eller ved kongresser i udlandet, ved lægevagtkørsel, detentionstilsyn og blodprøveudtagning, udstedelse af recepter, attester og helbredserklæringer - alt sammen dog kun i det omfang, at det ikke er en del af hovedbeskæftigelsen.

Og det er præcis her, mange sygehusansatte læger, som ikke har tegnet denne forsikring, bør grave lidt i hukommelsen og huske efter, om de aldrig har udfyldt en helbredserklæring eller statusattest og modtaget bare et lille, privat honorar for det.

I princippet sker det naturligvis i fritiden, selv om attesten udfyldes på sygehusafdelingen, under en pause eller i forlængelse af arbejdstiden. Og dermed er der tale om en erhvervsmæssig ydelse, som i princippet ikke vedkommer arbejdspladsen, og derfor heller ikke er omfattet af den offentlige patientforsikring.

Begår lægen en fejl, er det lægen, der hænger på et eventuelt erstatningsansvar.

Det sker sjældent, men det kan dreje sig om rigtig mange penge, forklarer Nils Michelsen, der er jurist i Lægeforeningen.

- I et tilfælde havde en øjenlæge attesteret, at en ung mand opfyldte kravene til en styrmandsuddannelse. Med attesten i hånden gik manden i gang med et toårigt uddannelsesforløb, som sluttede med, at hans syn ikke levede op til kravene, fortæller Nils Michelsen.

- Det førte til et erstatningskrav for det økonomiske tab, manden havde lidt ved to års spildt uddannelse, og det drejede sig om et meget stort beløb. Havde lægen ikke haft en erhvervsansvarsforsikring, var det blevet en økonomisk katastrofe for vedkommende.

Nils Michelsen kan dog samtidig oplyse, at dén historie vist efterhånden har en snes år på bagen. Han kan ikke på stående fod huske, at yngre læger på et sygehus er blevet mødt med erstatningskrav i forbindelse med attestudstedelse og understreger, at det fortrinsvist er læger i almen praksis, der jævnligt kommer i situationer, hvor der er behov for erhvervsansvarsforsikringen.

- Sker attestudstedelsen som led i sygehusansættelsen, er det Patientforsikringen eller sygehuset, der hæfter for et erstatningskrav. Men hvis lægen honoreres privat for dette arbejde, er lægen selv ansvarlig. Og så kan forsikringen pludselig være god at have, siger Nils Michelsen.

Tag bare til søndagskamp

Og det sker faktisk, at sygehuslæger får brug for deres erhvervsansvarsforsik-ring. De meget store udbetalinger er dog uhyre sjældne, bekræfter kontorchef Jakob Thomsen, Tryg.

Selskabet vil af konkurrencegrunde ikke oplyse, hvor ofte, det sker. Men Jakob Thomsen inviterer til lidt hovedregning: Når forsikringssummen går helt op til ti millioner kroner, kan den årlige præmie for det begrænsede antal dækkede kun holdes på 303 kroner, hvis der ikke trækkes alt for hårdt på forsikringen.

Og der skal jo også være lidt til drift, henlæggelser og investorer.

Ifølge forsikringsbetingelserne er man også dækket ved bibeskæftigelse, fx ved sportsarrangementer og musikfestivaler - men ikke, hvis man fungerer som »klublæge eller lignende, hvor man fungerer som fast stab.«

Hvordan stiller det så den læge, som hvert år melder sig under Roskildefestivalens faner, og mod fri frokost og gratis adgang for sig selv og ægtefællen tager sig af bare fødder, der har trådt i knuste flasker, akutte alkoholforgiftnin-ger og inficerede navlepiercinger?

Ifølge Jakob Thomsen vil lægen være dækket, da fribilletterne og den gratis fortæring næppe kan kaldes et ansættelsesforhold.

Lægen, som er fodboldfar eller -mor kan også roligt stille op og lappe skrammerne, når drengen spiller kamp i den lokale fodboldklub om søndagen, beroliger Jakob Thomsen.

- Det interessante er formuleringen om »fast stab«, siger han.

- Hvis en sygehuslæge har bibeskæftigelse og aflønnes løbende i FCK eller en anden organisation, dækker forsikringen ikke. For her er der tale om et egentligt arbejdsgiver/arbejdstager-forhold. Og her er det ifølge gamle lovbestemmelser arbejdsgiveren, der hæfter for de skader, arbejdstager måtte forvolde på andre under udførelse af sit erhverv, siger Jakob Thomsen.

- Selv når lægen optræder og lønnes som ekstern konsulent, og ikke som egentlig ansat, vil den »lille« ansvarsforsikring faktisk være nok til at dække, hvis hans konsulentydelser ikke bliver så omfattende, at det påvirker lægens hovederhverv, tilføjer han.

Vil du vide mere om ansvarsforsikringen, der administreres af DADL for Tryg, kan du ringe til Dorthe Nøhr i Lægeforeningen på tlf. 35 44 83 74.

Praksissektor ind under Patientforsikringen

Folketinget har for nylig vedtaget en lovændring, så også læger i praksissektoren bliver omfattet af Patientforsikringen, som er offentligt finansieret.

Ændringen, der træder i kraft fra 1. januar 2004, vil medføre, at læger i praksissektoren ikke læn-gere vil have behov for at være erhvervsansvarsforsikret i samme omfang som hidtil.