Skip to main content

Forskere: Klarlund har en fremtid

Selvom professor Bente Klarlund Pedersen har fået forskningsverdens værste stempel – videnskabelig uredelighed – vil hun kunne fortsætte, fastslår topforskere. Dommen vil påvirke alle forskere, understreger de.

Foto: Bente Klarlunds Facebook-profil
Foto: Bente Klarlunds Facebook-profil

Af Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk, Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk, Klaus Larsen, kll@dadl.dk

6. jan. 2014
7 min.

Onsdag blev professor Bente Klarlund Pedersen dømt for videnskabelig uredelighed af Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed (UVVU) i seks artikler.

Hverken arbejdspladsen Rigshospitalet eller Københavns Universitet har endnu meldt ud, om dommen vil få ansættelsemæssige konsekvenser. Den udmelding kommer i begyndelsen af det nye år.

Førende topforskere er enige i, at det er en alvorlig sag, alligevel tror de umiddelbart ikke, at afgørelsen for alvor vil skade Bente Klarlund Pedersen muligheder på sigt:

"Bente Klarlund er efter min opfattelse en så hårdtarbejdende og præcis forsker, som efter mange, mange års ekstraordinær indsats har vist sine kvaliteter. Derfor ændrer denne dom ikke mit syn på Bente Klarlund. Hun har sit forskningsfelt og vil have det i fremtiden, tror jeg. For jeg tror også, at de fleste i miljøet er enige i, at sagen er meget tæt knyttet op på Penkowa, som hun desværre har haft for stor tillid til", siger formand for de Lægevidenskabelige Selskaber Peter Schwartz.

"Har tilpas mange støtter"

Videnskabelig redaktør på Ugeskrift for Læger, professor Jacob Rosenberg, understreger, at en dom for videnskabelig uredelighed i UVVU normalt vil blive betragtet som ”ret alvorligt”, men i den aktuelle sag er vandene mere delt:

"Nogle af de lægelige overhoveder synes, at hun er uretfærdigt dømt, hvorved det her ikke får konsekvenser, mens andre formentlig vil anlægge den holdning, at hvis man er dømt, så er man dømt", siger han og fortsætter:

"Hun har tilpas mange støtter i miljøet til, at hun vil kunne fortsætte, men selvfølgelig ved jeg det jo ikke med sikkerhed".

Faktaboks

Fakta

Vejledere vil fremover vogte mere nidkært på medarbejderne, om de gør det godt nok. Tillid er godt, men det her vil føre til mere kontrol generelt Peter Schwartz, formand for de Lægevidenskabelige Selskaber

"Helt urimeligt"

En af Klarlunds støtter professor Niels Borregaard beklager, at UVVU fastholder dommen over Bente Klarlund, som han kalder "helt urimelig":

"I mine øjne har dommen ingen konsekvenser for Bente Klarlund", siger han.

I sommer, da UVVU udsendte sit udkast til den dom, der før jul blev stadfæstet, tog Niels Borregaard initiativ til at indsamle underskrifter blandt forskerkolleger imod afgørelsen.

"Bente Klarlund har fortsat stor troværdighed i brede kredse, og hun er en dygtig forsker. Det vil hun fortsat være – hvis hun fortsat kan få bevillinger".

Netop adgang til forskningsmidler er det omdrejningspunkt, som flere hæfter sig ved.

Ifølge Jacob Rosenberg bliver det afgørende for Klarlunds fremtid, om det er venner eller fjender, der sidder på de afgørende poster i eksempelvis fondsbestyrelser og lignende.

Dom vil påvirke forskere generelt

Forskerne mener også, at dommen vil få konsekvenser for dansk forskning fremover.

"Vejledere vil fremover vogte mere nidkært på medarbejderne, om de gør det godt nok. Tillid er godt, men det her vil føre til mere kontrol generelt", siger Peter Schwartz, formand for LVS.

Professor Jens Chr. Djurhuus, Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet, mener, at dommen – som den er refereret - er principiel: Den slår fast med syvtommers søm, at man som medlem i et forfatterkollegium bærer det fulde ansvar for sine medforfatteres fadæser.

Den tidligere formand for Det frie Forskningsråd ser dommen som et varsel om, at medforfatter-ansvaret nu får en gevaldig opstramning:

Kan være godt og skidt for forskermiljøet

"Det kan være både godt og skidt for forskermiljøet. For på den ene side kan man ikke længere gemme sig bag et ansvarsforflygtigende ’det var ikke mig’," siger Jens Chr. Djurhuus og fortsætter:

"Men det stiller også store krav til vores gensidige tiltro til hinanden. Og det vil i mange tilfælde være ekstremt vanskeligt at kontrollere alt, hvad der er foregået hos medforfatterne".

Djurhuus fortæller, at blandt andre Københavns og Aarhus Universitet arbejder på et code of conduct, en "grundlov", som alle institutionens forskere skal forholde sig til og overholde, når de indgår i et specifikt samarbejde. En grundlov, der ikke bliver mindre nødvendig i takt med, at forskningen bliver stadigt mere interdisciplinær og omfatter fag med vidt forskellige traditioner og krav til dokumentation og evidens.

"Når man har en stor forskningsproduktion med mange medforfattere, vil man nok i fremtiden være nødt til at sikre sig gennem langt større kontrol. Og man skal samtidig sikre sig, at de mennesker, man arbejder sammen med, i yderste konsekvens underskriver en ”grundlov” som den, vi arbejder på. Og så tror jeg ikke, man kan gøre meget mere end til stadighed at indpode en god forskningskultur blandt institutionens forskere", siger Jens Chr. Djurhuus og tilføjer:

"Det kunne være læren af det for os alle sammen – også i dette konkrete tilfælde for Bente Klarlund: Man må erkende, at man yderligere må sikre sig, at de medforfattere, man har med at gøre, er hæderlige".

Klarlund efter dom: Afgørelsen om uredelighed støder mig

Bente Klarlund Pedersen fastslår i en mail over for Ugeskrift for Læger, at UVVU "er ude af trit med hvad mange andre forskere anser for god praksis".

"Jeg har hele vejen igennem dette lange forløb sagt, at jeg beklager, at jeg ikke var mere opmærksom i forhold til Milena Penkowas arbejde", siger hun.

"Det er en alvorlig sag, som jeg og mange andre i den danske forskningsverden har lært af. Jeg indklagede selv Milena Penkowa for UVVU i forhold til fire artikler, som jeg var medforfatter på Det gjorde jeg allerede i 2011, da jeg blev opmærksom på, at der kunne være snyd forbundet med hendes arbejde. Samtidigt trak jeg artiklerne tilbage".

"Jeg er tilfreds med, at der nu er fundet en afgørelse i forhold til sagen mod Milena Penkowa, og at den ene af de to sager mod mig er blevet afvist".

"Hvad angår den tredje sag, tager jeg udvalgets afgørelse til efterretning, men er ikke enig. Det er på sin plads, at der kan udtrykkes kritik over for fejl og forglemmelser. Men jeg mener grundlæggende, at afgørelsen om uredelighed er forkert. Det støder mig, at man kan blive kendt uredelig uden at have snydt".

Hvad er videnskabelig uredelighed ifølge UVVU:

Videnskabelig uredelighed er defineret som "forfalskning, fabrikering, plagiering og andre alvorlige brud på god videnskabelig praksis, som er begået forsætligt eller groft uagtsomt ved planlægning, gennemførelse eller rapportering af forskningsmæssige resultater".

Hvad er UVVU’s opgave

UVVU behandler sager om videnskabelig uredelighed, der har betydning for dansk forskning. Sager rejses ved anmeldelse til UVVU. UVVU bidrager til at styrke dansk forsknings troværdighed og til at forebygge videnskabelig uredelighed. UVVU har udgivet et sæt vejledninger om god videnskabelig praksis.

Læs UVVUs pressemeddelelse her

Læs UVVUs afgørelser i fuld længde her