Nyheder
Forskere: Pas på patientforeningerne
Tilsammen disponerer de største patientforeninger over langt flere penge end f.eks. Sundhedsstyrelsen, og det giver dem magt.
2. aug. 2016
3 min.
Det er nødvendigt, at politikerne forholder sig langt mere kritisk til store patientforeninger, for de er interesseorganisationer for bestemte patienter, mener to eksperter i Kristeligt Dagblad.
Avisen har lagt indtægterne for 10 af Danmarks største patientforeninger sammen og fundet, at de sidste år tjente i alt 1,3 milliarder kroner hjem - det er mere end det dobbelte af Sundhedsstyrelsens årsbudget på godt 600 millioner kroner.
Alene Kræftens Bekæmpelse tegnede sig for indtægter på 756 millioner kroner, fremgår det.
Men patientforeningerne har ikke kun økonomiske muskler. Deres indflydelse på sundhedspolitik risikerer at skævvride prioriteringen af behandlinger, mener bl.a. overlæge, dr. med. Karsten Juhl Jørgensen, der er vicedirektør på Det Nordiske Cochrane Center ved Rigshospitalet.
"En fedmeoperation koster omkring 75.000 kroner, og alle undersøgelser viser, at indgrebet medfører meget store vægttab, øger livskvaliteten og helbreder diabetes 2. Alligevel mener flere politikere ikke, at samfundet skal betale for, at flere får den behandling", siger han til avisen.
"Men ingen politikere sætter spørgsmålstegn ved, om vi skal bruge måske en halv million kroner på dyr medicin for at forlænge en kræftpatients liv med en måned, selvom patientens livskvalitet den sidste tid måske er meget dårlig. Prioriteringen er styret af sygdommenes prestige. Det er højstatus at have brystkræft. Det er lavstatus at veje 150 kilo", siger Karsten Juhl Jørgensen.
Den store fokus på kræft kan resultere i, at vi bruger mange ressourcer på dyre kræftlægemidler, som har en begrænset eller nogle gange skadelig effekt, i stedet for at bruge pengene på behandling af andre sygdomme, hvor vi får mere levetid og livskvalitet for pengene. Det er et problem, at Kræftens Bekæmpelse i Danmark betragtes som en nærmest uafhængig organisation. Men Kræftens Bekæmpelse er en lobbyorganisation," siger Karsten Juhl Jørgensen.
Professor John Brodersen fra institut for folkesundhed ved Københavns Universitet efterlyser også en større bevidsthed om den kendsgerning, at store sygdomsorganisationer er lobbyorganisationer for netop deres patientgruppe.
"Vi skal diskutere patientforeningernes rolle meget mere kritisk, end det sker i dag," siger han til avisen.
Kræftens Bekæmpelses direktør, Leif Vestergaard, er uenig i, at patientforeninger skævvrider noget.
"Blandt de patientorganisationer, jeg kender til i Danmark og ude omkring i verden, er der en meget begrænset lobbyvirksomhed. Hovedmålet for patientforeninger inden for for eksempel kræftområdet er at hjælpe patienterne og de pårørende og at finde en kur mod kræft: Men det er rigtigt, at der er sket en faglig og politisk drejning de senere år, hvor patienter inddrages endnu mere, både i egen behandling og i organiseringen inden for et område og i den strategiske udvikling af hele sundhedsområdet. Det kræver en vis kvalificering af patienterne og patienternes foreninger. Den udvikling er nogle fagfolk meget uenige i," siger Leif Vestergaard Pedersen til avisen.