Skip to main content

Forskere vil knække cannabisgåden

Et landsdækkende forskningsprojekt med næsten 500 patienter skal opfylde Folketingets ønske om mere viden om cannabis. Hvis altså det får støtte.

Foto: Colourbox.
Foto: Colourbox.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

5. feb. 2018
6 min.

Tre af de fire indikationer, som Folketingets forsøgsordning med medicinsk cannabis nævner, er omfattet af et landsdækkende projekt, som en række forskere søger at skabe finansiel opbakning til. Nemlig sklerose, rygmarvsskade og neuropatiske smerter.

»Vi er selvfølgelig interesserede i og vil gerne imødekomme denne her lov, der er kommet, men vi vil også gerne gøre det på et grundlag, som gør, at vi bagefter kan sige, om der er en effekt, eller om der ikke er en effekt«, siger en af forskerne, overlæge Kristina Bacher Svendsen, Neurologisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital.

Styregruppen bag projektet udgøres af videnskabsfolk fra Aarhus Universitetshospital, Rigshospitalet og Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg og er forankret i Aarhus. Forskerne har allerede sikret sig opbakning fra landets ca. et dusin skleroseklinikker og de to centre for rygmarvsskade.

»Hvis vi hver for sig bare sidder og opsamler egen viden, så bliver det ikke noget, vi kan bruge til noget. Det bliver heller ikke noget, patienterne kan bruge til noget«. Overlæge Kristina Bacher Svendsen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital

»Vi er en gruppe af læger her, på Rigshospitalet og på rygmarvsskadecentrene, som samlet har en stor erfaring med både neuropatiske smerter, spasticitet og kliniske forsøg, så det er helt oplagt, at vi får brugt den viden i denne sammenhæng«, siger Kristina Bacher Svendsen.

»For hvis vi hver for sig bare sidder og opsamler egen viden, bliver det ikke noget, vi kan bruge til noget. Det bliver heller ikke noget, patienterne kan bruge til noget«.

Forskerne har allerede en vis erfaring med cannabis. Både fordi nogle af deres patienter medicinerer sig selv – og fortæller lægerne om det – og fordi enkelte får de cannabispræparater, der allerede accepteres i Danmark – dvs. det syntetiske Marinol og den plantebaserede spray Sativex.

Systematik, tak

Men nok så mange enkeltstående erfaringer, som også opsamles andre steder, f.eks. på de smerteklinikker, hvor lægerne udskriver medicinsk cannabis, udgør ikke nogen ordentlig, videnskabelig basis.

»Det hele bliver anekdoteagtigt. Vi er nødt til at gøre det anderledes, mere metodisk og landsdækkende. Vi vil gerne være med til at hjælpe vores patienter, når de kommer med ønsket om cannabis. Det er patienter, som ofte går længe hos f.eks. skleroseklinikkerne, og hos os går de livslangt«, siger overlæge Helge Kasch, Vestdansk Center for Rygmarvsskade i Viborg.

»Når de kommer med det ønske, og den mulighed foreligger, så bliver vi nødt til at være med til at bære ansvaret«.

Effekt hos nogle, men hvem?

Forskerne går til opgaven med et åbent, men også positivt sind. For netop deres erfaringer med egne patienter indikerer, at der faktisk er en effekt hos nogle patienter. Spørgsmålet er, om det kan lade sig gøre at identificere dem mere præcist.

»Der er en mindre gruppe, som har været svære at behandle med andet, og hvor cannabis øjensynligt har en god effekt. Der er nogle, der oplever, at der ligesom kommer ro på, når de får det. Når man har set det nogle gange, så har man indtryk af, at hos nogle er der en effekt. Der er også nogle, hvor det ikke har effekt«, siger overlæge Peter Vestergaard Rasmussen, Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital.

Er I tilhængere af cannabis som behandling?

»Vi hører ikke til dem, der siger, at det vil vi ikke, punktum. Det er en kendsgerning, at cannabisordningen er politisk vedtaget. Vi ved, at både politikere og patientforeninger er meget interesserede i det, og så må vi selvfølgelig prøve at følge med på det og benytte os af, at der nu er en mulighed for at blive klogere«.

Næsten 32 mio. kæmper om 5 mio.

Projektet er tænkt helt klassisk – blindet og randomiseret og målt mod placebo. Der er fire »arme« – en hvor patienterne får det euforiserende virkemiddel fra cannabis THC, en anden hvor patienterne får CBD, som ikke er euforiserende, en tredje hvor de får et blandingsprodukt af de to, og endelig den sidste hvor de får placebo.

Forskerne satser på 110-115 patienter i hver »arm«, og det samlede forsøg kommer således op i omegnen af 450 patienter.

Faktaboks

Fakta

Men der er et par forudsætninger. F.eks. at der overhovedet er produkter på markedet, som kan bruges til et forsøg, der skal placebokontrolleres. Lige nu har Lægemiddelstyrelsen kun sagt god for medicinsk cannabis i form af te. Men det både smager og lugter af – ja – cannabis, og dermed ved patienterne jo, hvad det er, de får. Så forskerne håber på, at der snart kommer cannabiskapsler på markedet, som de i givet fald kan bruge.

Og den helt fundamentale forudsætning er naturligvis finansieringen.

Projektet er med i bunken af de p.t. 12 ansøgninger, som Lægemiddelstyrelsen har modtaget, til sammenlagt 31,5 mio. kroner. De skal konkurrere om de 5 mio. kroner, som Folketinget har afsat af satspuljemidlerne 2017-2020 til opsamling af viden i løbet af den fireårs forsøgsperiode. Der er dog afsat yderligere 5 mio. kroner fra satspuljen 2018-2021.

Lykkes det at få støtte, ventes en afrapportering senest i 2020, hvilket ikke levner overordentlig lang tid. Netop derfor er partnerne – f.eks. skleroseklinikkerne – så vigtige, idet de kan hjælpe med hurtigt at finde interesserede patienter. I den forbindelse er det også vigtigt, at der i forskningsprojektet ikke stilles krav om, at patienterne allerede har gennemgået alle mulige andre behandlinger, før de kan få lov til at prøve cannabis.

Så falder økonomien på plads, regner forskerne med at kunne gå i gang meget hurtigt. Der kommer svar på ansøgningen til april.

Læs også: Gigtlæge vil forske i cannabis

Læs også: Børnelæger advarer mod medicinsk cannabis

Læs også: Sparsom evidens for smertelindrende effekt af cannabis

Læs også: Op til 20% af patienterne, som får medicinsk cannabis for kroniske smerter, bliver afhængige

Læs også: Effekten af det syntetiske cannabinoid, dronabinol, på central smerte hos patienter med dissemineret sklerose - sekundærpublikation