Skip to main content

»Forskning, der ikke kan eller bør reproduceres«

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk
18. mar. 2010
05 min

Da den årlige Ig Nobelpris for nylig blev uddelt for 19. gang, gik prisen 2009 for medicin og fysiologi til en mand, som gennem 60 år - i forskningens tjeneste - knækkede fingre på den ene hånd, men ikke på den anden (se Medicinske nyheder, side 3756).

Prismodtageren, den 83-årige amerikanske allergolog Donald Unger, erklærede i sin takketale, at hans talrige artikler om hans egentlige speciale, allergologi, aldrig havde indbragt ham tilnærmelsesvist så megen hæder, som han modtog ved Ig Nobel-ceremonien Harvard University's Sanders Theatre:

»Jeg har modtaget masser af priser og grader, og pludselig får jeg mine 15 minutters berømmelse for dette fjolleri. Men jeg er glad for enhver pris, og der er en ledig plads på min væg«, sagde han.

Ig Nobelprisen i medicin for 2008 - som påviste, at dyr medicin virker bedre end billig - er ligeledes omtalt i Medicinske nyheder. Ugeskriftet vil her fremdrage en række tidligere pristildelinger fra det medicinske område.

Sabelslugning og rektalmassage

En skarp radiolog, Brian Witcombe, fik i 2007 sin Ig for en undersøgelse af bivirkninger ved sabelslugning: 110 sabelslugere fra hele verden fik tilsendt spørgeskemaer, og 46 besvarede. Undersøgelsen viste, at alvorlige komplikationer især opstår, når sabelslugeren distraheres, sluger flere sværd på én gang, eller hvis sværdet har en usædvanlig form. Ondt i halsen er almindeligt, især hvis der optrædes for hyppigt. Kraftige blødninger i fordøjelseskanalen kan forekomme. Til gengæld synes sabelslugere, der kommer til skade, at have en bedre prognose end patienter, der udsættes for iatrogen perforation. Undersøgelsen blev gennemført med hjælp fra direktør Dan Meyer fra Den Internationale Sabelslugersammenslutning, som dr. Witcombe derfor måtte dele prisen med.

I 2006 tilfaldt prisen speciallæge i akutmedicin og kardiologi, Francis M. Fesmire fra University of Tennessee College of Medicine, for artiklen »Termination of intractable hiccups with digital rectal massage«. Dr. Fesmires kasuistik handlede om hans forsøg på at hjælpe en mand, der henvendte sig i akutmodtagelsen efter tre døgns uafbrudt hikke.

Vedvarende hikke, der skyldes løbske elektriske impulser i vagusnerven, søges nogle gange kureret ved at stimulere nerven fysisk. Da intet af dette virkede, kom dr. Fesmire i tanker om, at han et sted havde læst, at digital rektalmassage - en finger i patientens rectum - havde medvirket til at sænke en galopperende puls. Han besluttede sig for at gøre forsøget.

»Det virkede, og resten er historie«, sagde Ig Nobel-modtageren dengang til New Scientist.

Han har ikke ment, at der var grund til at gentage forsøget med andre patienter. I sin tale ved Ig Nobel-højtideligheden pegede han dog på en anden behandlingsform, der formentlig vil kunne vinde større popularitet:

»En orgasme resulterer i en formidabel stimulation af vagusnerven. Fra nu af vil jeg anbefale sex - kulminerende med orgasme - som universalmidlet mod vedvarende hikke«, sagde han.

Taxihjerner

Blandt andre pristildelinger i medicin kan nævnes neurologen Eleanor Maguire, som i 2003 modtog sin pris for at påvise, at Londons taxichauffører havde mere udviklede hjerner end resten af befolkningen. Det skete med studiet »Navigation-related structural change in the hippocampi of taxidrivers«, hvor Maguire som den første påviste, at arbejdet kan ændre ens hjerne.

Midt i al komikken slog hun i takketalen fast, at denne opdagelse om hjernens plasticitet nærer håbet om, at det kan blive muligt at rehabilitere neurologisk skadede patienter.

Maguire fortsatte i øvrigt sit studium og kunne i 2006 påvise, at ganske vist udvikler taxichaufførerne en større hippocampus - en del af hjernen, som er associeret til rumlig orientering. Denne udvikling synes imidlertid at ske på bekostning af hukommelsen og af evnen til at lære nyt. Mens dele af hippocampus ganske rigtigt vokser, bliver en anden del - som er vigtig for hukommelsen - nemlig mindre.

Dette »noget for noget«-forhold mellem hjernestrukturer er meget lidt udforsket og er et område, som Maguire arbejder videre på.

Den, der ler sidst ...

Nogle forskere tager Ig Nobel-prisen og den medfølgende hån, spot og latterliggørelse med oprejst pande; nogle stræber ligefrem efter at blive nomineret. Andre ville sikkert helst være fri.

Alvorsmænd og -koner har protesteret over hele konceptet og mod ideen om, at forskning kan være latterlig og »ikke bør reproduceres«.

Blandt de mere lattervækkende modtagere af prisen i medicin var Peter Barss, McGills University i Canada (2001), for en artikel i Journal of Trauma om »skader som følge af faldende kokosnødder« og Alan Kligerman (1990) for at opfinde kosttilskuddet »Beano« mod tarmluft.

I Boston og på Harvard har ideen om faldende kokosnødder et stort humoristisk potentiale. På Papua Ny Guinea, hvor nedfaldende nødder fra 35 meters højde er årsag til 2,5 pct. af traumecentrenes indlæggelser, er komikken til at overskue.

Kligerman var formentlig den, der blev grinet højest af, og medierne kårede ham som »the Vanquisher of Vapor« - Hørmens Behersker. Men Kligermans opfindelse har faktisk hjulpet tusinder af mennesker med pinefuld flatulens. For ikke at tale om ægtefæller og arbejdskolleger. Kligerman solgte sine aktier for ti millioner dollars. Og grinede højt hele vejen til banken.

Supplerende Litteratur

Annals of Emergency Medicine. 1988;17:872,

Proceedings of the National Academies of Science. 2000;97:4398-403.

Sword swallowing and its side effects. BMJ 2006;333:1285-87

IG Nobel

Ig Nobel-prisen uddeles af det humoristisk-videnskabelige magasin Annals of Improbable Research ved en årlig ceremoni på Harvard University's Sanders Theatre. Navnet spiller på Alfred Nobels navn og det engelske ord »ignoble«, som betyder det modsatte af ædel og ophøjet.

Ig Nobel tildeles for den tåbeligste og sjoveste forskning på ti videnskabelige områder. Forskning, der »først får folk til at grine - og derpå til at tænke«. Forskning, der »hverken kan eller bør reproduceres«. Priserne overrækkes af ægte Nobelprismodtagere.

I 2006 afskaffedes en tradition for at bombardere prismodtagerne med papirflyvere »af sikkerhedsgrunde«. Men man bevarede posten som Keeper of The Broom, der varetages af fysikprofessor Roy Glauber, der hvert år fejer scenen ren for (nu imaginære) papirflyvere. I 2005 måtte han dog melde afbud, da han skulle til Stockholm for at modtage den virkelige Nobelpris.

Der er i øjeblikket tekniske problemer med at vise kommentarer på Ugeskriftets artikler. Vi arbejder på sagen