Forskning er - også - ledelse

Så har der igen været fokus på vilkårene for forskningen i det danske sundhedsvæsen. På et seminar afholdt af Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningråd og Lægemiddelindustrien i marts måned blev en række centrale forhold taget op til debat (1). Det er fortjenstfuldt, at der specielt blev sat fokus på vilkårene for samspil mellem forskningen og industrien på dette seminar. Netop dette emne har kun fået en begrænset opmærksomhed i den række af udredninger, som i de seneste år er fremkommet om sundhedsforskningens vilkår.

»Rammeudvalgets« betænkning fra 1999 (2) rummer således en grundig statusrapport og en række væsentlige anbefalinger vedrørende vilkår og rammer for den medicinske sundhedsforskning: Forskning skal prioriteres, rekruttering og personaleudvikling er centrale elementer, der skal være synlighed i finansieringen, organisation og ledelse på alle niveauer skal synliggøres, samarbejde og koordinering er nødvendig, og implementering og formidling af forskningen er en afgørende faktor for dens nytteværdi.

De 50 anbefalinger, der er opstillet i Rammeudvalgets betænkning, har vist sig at kunne tjene som pejlemærker for en ønskværdig udvikling. Dette blev da også understreget i opfølgningen fra marts 2001 - MESUF-rapporten (3).

Det er bemærkelsesværdigt, at forskningsledelse har fået en større bevågenhed igennem de få år, der er gået, siden de ovennævnte udredninger er lavet. I referatet fra seminaret i dette nummer af Ugeskrift for Læger er det et gennemgående tema. Forudsætninger for ledelse er, at rammer og vilkår er til stede. Det fremgår af mange af indlæggene, at netop en lang række af de punkter, som er trukket frem af såvel Rammeudvalget som i MESUF-rapporten, stadig er i en tilstand, der klart kan forbedres. Der er næppe heller tvivl om, at netop forskningsledelse vil kunne være den krumtap, om hvilken en lang række af vilkårene bringes på plads. Det kræver vilje, forståelse og samarbejde mellem mange parter. Viljen er givet til kende, men på en række punkter tilbagestår realiseringen: Der er endnu ikke kommet en klar struktur for rekruttering - endsige vilkår for forskere, der arbejder med et ben i forskningen og et andet ben i behandlingen. Forskningsledelse er ikke integreret som en del af den samlede ledelsesudøvelse på universitetshospitalerne - om end formel forskningsledelse er tillagt den kliniske professor. De økonomiske vilkår for sundhedsforskningen, som udøves i sundhedsvæsenet, er stadig tilfældige og uden en egentlig basisfinansiering, som kan sikre en kontinuitet. Budskabet fra seminaret er derfor, at disse rammevilkår må bringes i en bedre tilstand, før en egentlig forskningsledelse kan forventes at blive synliggjort. Den anden side af udfordringen er selve forskningsledelsen. Et centralt element her er viljen og evnen til ledelse. I en nyere rapport fra Analyseinstitut for Forskning (4) analyserer man 15 dynamiske forskningsmiljøer i dansk forskning. Det går som en rød tråd gennem rapporten, at ledelsen er afgørende for de resultater, disse miljøer har opnået.

Det fremgår også, at forskningsmiljøer, der har nogenlunde samme rammevilkår, hvad angår økonomi, lovgivning etc., kan falde meget forskelligt ud i forhold til kvalitet og kvantitet. Det, der gør en forskel, er ledelse, hvor lederen har en central placering i forskning, besidder stærke sociale kompetencer, stimulerer en løbende faglig dialog som grundlag for fornyelse, har en klar rekrutteringspolitik og er i stand til at prioritere og skabe accept af mål og strategier.

Det er vores opfattelse, at forskningsverdenen er klar til at tage denne udfordring op. Nu efterspørger vi, at rammevilkår styrkes og forskningsledelse synliggøres og accepteres på alle niveauer i Danmarks største forskningsinstitution - det danske sundhedsvæsen.