Skip to main content

Forskning i hormonforstyrrende stoffer

Redaktionen

20. feb. 2006
1 min.

Forskningsleder, ph.d. Anna-Maria Andersson og professor, dr.med. Niels E. Skakkebæk, leder af Afdeling for Vækst og Reproduktion på H:S Rigshospitalet, har modtaget tre mio. kr. fra Lundbeckfonden. Forskergruppen på Rigshospitalet har i syv år fulgt 1.900 børn i graviditeten og i de første tre leveår. Forskerne har etableret en biobank med blodprøver fra børnene og deres mødre samt fra moderkager og modermælk. Pengene fra Lundbeckfonden skal anvendes til at undersøge niveauet af en række hormonforstyrrende stoffer - det gælder phthalater, parabener og bisphenol - hos børn, samt i hvilket omfang stofferne påvirker børnenes køns- og stofskiftehormoner. Dette vil blive sammenholdt med eventuelle tegn på hormonpåvirkning i form af misdannede kønsorganer samt vækst- og udviklingsproblemer.