Forskning med raketfart: Kinesisk satsning gavner Danmark

It's pay back-time.

Når Kina i disse år satser både mandskab og millioner på lægevidenskabelige forskningsaktiviteter i Danmark, skyldes det ikke mindst, at danske forskere for længst har sat deres fodspor på Kinas landkort.

Kineserne ynder at samarbejde med folk, de kender, og når de er trygge ved deres samarbejdspartnere, kan det godt gå hurtigt med at få en kontrakt eller aftale i hus. Rigtigt hurtigt endda, lyder det fra flere af de danske kontakter.

Danske universiteter vender i stigende grad blikket mod Kina, når de skal finde samarbejdspartnere til lægevidenskabelige forskningsprojekter. Samtlige de fire danske universiteter, der uddanner morgendagens læger - Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet - er i større eller mindre grad involveret i forskningsprojekter med kinesiske forskere og kinesiske universiteter.

En af dem, der har banet vejen, er professor i genetik, Lars Bolund, fra Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet. Lars Bolund så allerede i 1980'erne mulighederne i den kinesiske forbindelse og hentede kinesiske gæsteforskere i dusinvis til sit institut i Aarhus. Samtidig var han med til at starte et genetisk forskningscenter ved Chinese Academy of Sciences i Beijing, som senere skulle udvikle sig til Beijing Genomics Institute (BGI). BGI er i dag verdens største center, når det gælder sekventering eller afkodning af DNA-materiale.

Lars Bolund fortæller, at kineserne ikke har nogen lang tradition for genforskning. »Kina var i mange år påvirket af sovjetkommunismens totale fornægtelse af menneskets genetiske arv. Alle var født lige. Af samme grund har de fra starten været meget interesseret i at samarbejde med os om kortlægningen af det menneskelige genom«, fortæller Lars Bolund, som i dag arbejder halvdelen af året i BGI's nye hovedkvarter i Shenzhen.

»Man kan sige, at Danmark og Kina kompletterer hinanden. Vi danskere står for den biologiske baggrund i form af grundforskning og knowhow om gener og genteknologi, mens kineserne står for storskalaanalyser af genetisk materiale«.

BGI, der allerede har mange afdelinger rundt om i Kina, valgte her i foråret at placere sin europæiske afdeling i København - en satsning til 60 mio. kr., og BGI skal indgå i et storstilet tværfagligt forskningsprojekt med bl.a. universiteterne i København og Aarhus, kaldet The Danish Platform for Large-scale Sequencing and Bioinformatics. Projektet er støttet af en bevilling fra Højteknologifonden på knap 90 mio. kr.

Overlæge på Center for Geogenetik, Københavns Universitet, Lars P. Nielsen, fortæller, at den kinesiske teknologi har potentiale til at bestemme samtlige baser i et DNA-molekyle på rekordtid. På sigt betyder det, at man vil kunne kortlægge samtlige et menneskes gener i løbet af et døgn. »Og det åbner mulighed for, at vi får mulighed for at skræddersy medicin til den enkelte patient«, fortæller Lars P. Nielsen, hvis egen forskergruppe er på jagt efter at identificere mikroorganismer og særlig virus, som kan være årsag til cancer. Endemålet er at udvikle en vaccine mod cancer, og her får han hjælp fra sine kolleger på Herlev Hospital og Aalborg Universitet.

Danmarks Tekniske Universitet samt BGI-Europe står primært for behandling af de DNA-sekvens-data, som indgår i dette projekt.

Det andet projekt bliver at bestemme 150 raske danskeres arvemasse ned til mindste detalje. »Formålet er at finde de meget små variationer, som danner baggrund for et ,referencegen`, som bl.a. kan bruges, når man bestemmer gensekvenserne fra patienter med bestemte sygdomme«, fortæller Lars P. Nielsen.

Her er kolleger på Institut for Human Genetik på Aarhus Universitet vigtige partnere. Det er nemlig her, man vil etablere en meget stærk computerplatform - »hovedhub« - til behandling af de data, som indgår i dette projekt.

Attraktive biobanker

Det er vores store knowhow på sundhedsområdet, der gør os attraktive for kineserne, siger dekan på Health på Aarhus Universitet, Allan Flyvbjerg. »Vi råder over registre, biobanker og databaser, som gør det muligt for os at skaffe biologisk materiale og gennemføre undersøgelser på store populationer. Den slags ,råstof` eksisterer ikke i Kina, som til gengæld kan stille deres avancerede apparatur til rådighed for os.

Går vi blot 10-15 år tilbage, var det os, der ydede Kina bistand i form af lån og projektstøtte. I dag er Kinas vækstrate så høj, at de for længst er løbet fra os, men i og med, at Danmark har været tidligt ude i forhold til Kina, har vi oparbejdet et tæt og respektfuldt samarbejde, som er blevet yderligere konsolideret de seneste år. Det er ikke et spørgsmål om storebror og lillebror, men om en win-win situation for begge parter«, siger Allan Flyvbjerg.

Læge og professor i biomekanik, Hans Gregersen, er en anden dansker, der var tidligt ude i relation til Kina. Det kinesiske uddannelsessystem er meget anderledes end det danske, og det kunne umiddelbart være svært at bedømme ansøgernes kvaliteter, når man fik en uopfordret ansøgning fra en kinesisk forsker, husker Hans Gregersen fra sin tid som professor på Aarhus Universitet og forsknings- og innovationschef i perioden 2001-2010. Han tog derfor selv til Kina for at interviewe studerende og forskere, der var interesseret i at arbejde og forske i Danmark. »Vi kunne ikke skaffe tilstrækkeligt med kvalificerede danskere. I Kina havde de derimod en kæmpe talentmasse, og man kunne tiltrække kinesiske forskere på et meget højt, videnskabeligt niveau. Det gjaldt bare om at finde de rigtige folk«.

Hans Gregersen har siden 1997 hentet omkring 30 kinesiske forskere til Aarhus Universitet og Forskningens Hus på Aalborg Sygehus, hvor han dengang var forskningschef og professor i biomekanik. Han havde udviklet en ny metode til at undersøge, hvordan mave-tarm-kanalen fungerer og havde primært behov for bioingeniører, der kunne arbejde sammen med sygehusets læger. Hans egen forskningsgruppe var på et tidspunkt på 35 m/k, og heraf var kun de fire danske.

Hans Gregersen har et indgående kendskab til kinesisk kultur - dels qua flere gæsteprofessorater i Beijing og Chongqing, dels qua sin tid i USA, hvor han var eneste ikkekineser på et laboratorium i Californien.

»Forskere arbejder generelt meget hårdt, og det gælder ikke mindst de kinesiske af slagsen. Hvis du ansætter en kineser gennem et langvarigt netværk, kan du regne med hans loyalitet. Kineserne har en lang hukommelse. Har du først udviklet venskabelige relationer med en kineser, glemmer han det aldrig«, siger Hans Gregersen og fortsætter: »Mange kinesere er i årenes løb blevet uddannet i vore forskningstraditioner, og mange af dem er i dag højt placeret i den kinesiske forskningsverden. Kina vil gerne være en del af det internationale forskningsmiljø og er interesseret i at lære. Kineserne har erfaring for, at de kan stole på danskerne. Derfor er det naturligt, at de nu kigger mod Danmark, når de vil ekspandere deres forskningsindsats«, siger Hans Gregersen, som i dag er direktør for Sino-Danish University, det nye dansk-kinesiske universitet i Beijing. Han siger vider e, at der både findes kinesisk forskning på et meget højt niveau og noget, der er det rene plagiat. Kineserne skal blive bedre til at publicere deres resultater i de bedste engelsksprogede tidsskrifter, hvis de vil være en del af verdenssamfundet. »Når det gælder det naturvidenskabelige område, så rangerer kinesiske universiteter på højde med de bedste danske. Tsinghua University og Peking University regnes blandt verdens bedste«, fortæller Hans Gregersen.

Topstyring - en fordel

På Aalborg Universitet har man en lang tradition for anvendelsesorienteret forskning, og det er en disciplin, der særligt tiltaler kineserne, fortæller dekanen for Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Aalborg Universitet, Egon Toft. Egon Toft har selv været i Kina ti gange inden for de seneste fire år og er netop blevet udnævnt til æresprofessor ved China Medical University i Chenyang nordøst for Beijing.

Det er hans erfaring, at kineserne er hurtige til at træffe en beslutning, når de har tillid til folk: »Den kinesiske struktur er traditionelt meget topstyret, og det er en fordel, når man skal forhandle aftaler om f.eks. forskningssamarbejde på plads. Dem, man forhandler med, har kompetencen til at sætte en aftale på papir«.

Den økonomiske fremgang i Kina smitter i tiltagende grad af på kinesernes lyst og evne til at involvere sig i udlandet og udveksle forskningsprojekter. »Og samarbejdet kan have store fordele for os her i Danmark«, siger Egon Toft. »Vi kan bl.a. udnytte, at kineserne har et meget stort forskningsmateriale i form af patienter at tage af. Kineserne er f.eks. langt fremme med udviklingen af nervestimulatorer til styring af blæren hos mennesker, der har fået blæren læderet. De har et helt center målrettet behandling og forskning alene i denne specielle patientgruppe. Centeret dækker en region med 18 mio. mennesker. Det muliggør, at rigtig mange patienter kan involveres i et forskningsprojekt«.

Egon Toft er ikke i tvivl om, at kinesiske forskere har så meget fart på, at de formentlig vil overhale os her i Danmark. »Det gælder om at få skabt så mange seriøse samarbejdsrelationer i Kina som muligt i disse år. Kineserne er gode til at uddanne specialister, mens vi har en lang tradition for at arbejde tværfagligt. Den position skal vi styrke ved at tilbyde dem et samarbejde, der hviler på tværfaglighed. På den front har vores smerteforskningscenter her på Aalborg Universitet, hvor vi beskæftiger både læger, ingeniører og farmaceuter, allerede et samarbejde med to centre i Kina.

Kina har tidligere været et meget lukket land. De har fortrinsvis publiceret deres resultater på kinesisk og har ikke haft tradition for at publicere i de internationale, højt anerkendte videnskabelige tidsskrifter. Men kineserne er på vej frem inden for stort set alle discipliner i lægevidenskabelig forskning, selvom de endnu ikke ligger så højt i de internationale bedømmelser, som de kunne, landets størrelse taget i betragtning«, siger Egon Toft. Han fortsætter: »Herhjemme har vi ingen mulighed for at følge de kinesiske forskere på flere felter, fordi den teknologi, vi evt. ville teste, ville være forældet, længe før vi havde rekrutteret tilstrækkeligt med patienter til et dokumenteret, medicinsk forsøg. Vores eneste chance for at komme med på toget er at samarbejde«.

Turbo på kinesisk forskning

Udviklingen i kinesisk forskning går i disse år så hurtigt, at de internationale forskningsbarometre - som bl.a. opgør antallet af publicerede artikler i højt estimerede tidsskrifter - har svært ved at følge med. Det fremgår bl.a. af en artikel fra Nature i maj i år med titlen »The rapid rise of China's research quality«. Når det gælder kvantitet, ligger Kina nu lige efter USA m.h.t. til det antal videnskabelige artikler, landet producerer.

Men hvad med kvaliteten?

Chefkonsulent i Forsknings- og Innovationsstyrelsen, Nikolaj Helm-Petersen, udarbejder hvert år et forskningsbarometer, der sammenligner Danmark med andre lande, herunder Kina. »Danske forskere havde i 2009 i alt 14 artikler med i The Lancet, mens kinesiske forskere publicerede otte gange i The Lancet. Hvis man sammenligner antallet af publikationer med antallet af indbyggere i vore to lande, ligger Kina langt efter Danmark. Men ser man på Nature alene, så er der sket en markant stigning i antallet af kinesiske artikler i løbet af de seneste to år. Stigningen er en indikation af, at kvaliteten i kinesisk forskning er på vej op«, fortæller Nikolaj Helm-Petersen. Antallet af kinesiske artikler offentliggjort i Nature er steget fra kun seks i 2000 til 149 i 2010.

Hvis man ser på antallet af artikler i New England Journal of Medicine i 2009, opgjort pr. mio. indbyggere, ligger Danmark på en andenplads (2,19 artikler pr. mio.), mens Kina deler 27.-pladsen (0,01 artikel pr. mio.) sammen med Rusland og Indien.

Kina i tal

• Den årlige vækst på forsknings- og uddannelsesområdet (FoU): Siden 1999 har den årlige vækstrate i offentlige FoU-investeringer været 20 pct.

• FoU som andel af bruttonationalproduktet (BNP): stiger fra 1,75 pct. i 2010 til 2,2 pct. i 2015 og forventet 2,5 pct. i 2020.

• Uddannelse som andel af BNP: stiger fra 3,2 pct. i 2010 til 4,0 pct. i 2015.

• Vækst i antal studerende: I dag er der rundt regnet 20 mio. studerende på universiteterne i Kina. Det svarer til 18-20 pct. af en given årgang. Målsætningen er 30 mio. studerende i 2020, hvilket vil svarer til ca. 30 pct. af årgangen. Antallet af studerende er steget fra 6-7 mio. i slutningen af 1990'erne. Tallene er hentet fra den 12. kinesiske femårsplan for FoU.

Kilde: Sino-Danish Centre

Læs mere på: www.sinodanishcenter.dk

Topti over kinesiske forskningsbyer

The Nature Publishing Index 2010 China har på en topti over kinesiske byer, der leverer grundforskning af høj kvalitet, placeret Beijing som nummer et. Efter Beijing følger Shanghai, Nanjing, Hefei, Hongkong, Shenzhen, Xiamen, Hangzhou, Guangzhou og Tianjin.

Læs mere på: www.natureasia.com/en/publishing-index/china/ og www.fi.dk/publikationer/2010/forskningsbarometer-2010