Forskningsansatte kaldes i klinik på grund af travlhed

Direktionen på Odense Universitetshospital (OUH) og ledelsen af Klinisk Institut på Syddansk Universitet har via mail og på et fælles videomøde med afdelingsledelserne og forskningslederne på OUH anmodet forskningsansatte om – så vidt muligt – at hjælpe i klinikken.

»Vi har derfor brug for ekstra hjælp i klinikken og håber på opbakning fra forskningsmiljøerne«, lyder det i mailen fra lægelig direktør på OUH Kim Brixen og Kirsten Kyvik, institutleder ved Klinisk Institut på Syddansk Universitet.

I alt 44 kliniske afdelinger med dertilhørende forskningsenheder har modtaget besked om, at hospitalet er presset på personalesiden.

»Efterveer efter coronanedlukninger, den aktuelle coronasituation, eftervirkningerne efter sygeplejerskestrejken og ferieafvikling presser os. Desuden er mange blandt vores personale syge, har syge børn eller er i isolation på grund af COVID. Det er den personalesituation, som vi beder forskerne om at hjælpe til med«, forklarer Kim Brixen, lægelig direktør på OUH.

Hjælpen kan komme fra de 130 professorer, som typisk er ansat i kombinationsstillinger med 50% forskning og 50% klinisk tid, og fra de ca. 260 ph.d.-studerende, som ikke normalt er i klinik, men som har en lægelig, sygepleje- eller anden sundhedsfaglig baggrund og derfor måske kan træde til, siger Kim Brixen.

»Hjælpen kan gives på flere måder. Nogle ph.d.-studerende kan udsætte deres projekter. Andre kan tage ekstravagter i weekender – dvs. som overarbejde. Professorerne kan måske tage en ekstra dag i klinikken i en periode og så på et senere tidspunkt få mere tid til forskning«.

Hospitalsledelsen har aftalt med Klinisk Institut ved Syddansk Universitet, at der er mulighed for at forlænge ph.d.erne. Aflønning sker i klinikken, og derfor er der ikke et lønproblem, forsikrer han.

»Hvis man har pause fra sit projekt og får løn i klinikken, lønnes man ikke af penge fra ph.d.-stipendiet. Så er det kun den tidsmæssige udsættelse, der er brug for.

Samtidig har vi dog en række ph.d.-studerende, hvis projekter er blevet forsinket pga. COVID. Det drejer sig typisk om, at man ikke har kunnet komme i laboratoriet eller ikke har kunnet se patienter som planlagt. I disse tilfælde har Syddansk Universitet forlænget ph.d.-studiet, og vi har i fællesskab sikret finansieringen. Så vi håber ikke, at nogen er kommet i klemme. Indtil videre er ca. 15 ph.d.-forløb er blevet forlænget siden 2019, og samlet set har vi indtil nu bevilget ca. 3,5 millioner kroner til dette formål«.

Syddansk Universitet og OUH deles om at finansiere forlængelsen ud fra OUH’s og Syddansk Universitets egne forskningsmidler. Det kommer ikke til at koste fondene noget.

Hvad gør I, hvis lægerne ikke vil?

»Vi bad om hjælp på samme måde under første COVID-bølge og oplevede dengang stor velvillighed fra forskernes side. Vi har ikke oplevet de store diskussioner, men skylder fortsat nogle seniorforskere, at de får tid til forskning ,betalt tilbage’ – vi er jo ikke tilbage til normalen endnu, men det skal nok komme. I det store hele er det gået fint, og det har været en kæmpe hjælp. Og jeg vil gerne takke forskerne for den fleksibilitet og det sammenhold, der bliver udvist«.

Børneafdeling hårdt presset

H.C. Andersen Børne- og Ungehospital på OUH er en af de afdelinger, der nu inviterer forskningsansatte fra kontorerne til klinikken.

Det sker for at få flere hænder og skabe luft, ikke fordi det hele er ved at falde fra hinanden, siger ledende overlæge Marianne Skytte Jakobsen.

»På børneafdelingen har vi travlt med infektionspatienter. Virkelig travlt. For en måned siden var det RS-patienter, der fyldte sengene op. Nu er det luftvejsinfektioner af alle mulige andre årsager, og jeg har aldrig nogensinde været ude for noget lignende. Derfor er det rart at få mulighed for at skabe luft for personalet«.

Det er ikke influenza, der spøger, siger hun.

»Vi undersøger kun for RS og corona, men vores infektionsmediciner peger på, at det er rhinovirus og adenovirus, og mange får småbørnsastma og har svært ved at trække vejret. Det har vi virkelig meget af. Nogle af dem er meget dårlige, andre er kort inde for at blive suget, få ilt og inhalation«.

Det handler om at få ressourcer over i det akutte, så afdelingen kan holde flowet oppe og få børnene hurtigt ind og ud af sengene.

Fuldtidsansatte forskere skal bidrage med en dag om ugen fra 1. januar. Halvtidsansatte professorer og andre kan lægge en dag hver anden uge. Det kan dog godt være, at børneafdelingen på sigt er nødt til at få nogle forskere til at arbejde endnu mere i klinik og udskyde nogle projekter.

Det er et område, der hele tiden forsøger at tilpasse sig, fordi situationen hele tiden ændrer sig, og beslutninger bliver forældet, nærmest inden de er truffet, siger den ledende overlæge.

»Det er meningen, at de skal gå til børnemodtagelsen. Nogle af vores sygeplejersker, der er ph.d.-studerende, bliver bedt om at hjælpe andre steder. Det er for at tage trykket af travlheden. Vi har haft megatravlt først med corona, RS og corona igen. Det er ikke stoppet. Vi har ikke store problemer med at rekruttere sygeplejersker, men folk bliver trætte. Hvis vi vidste, at det gik over i morgen, kunne det godt være, at vi kunne klare det. Men vi ved ikke, om det fortsætter et år endnu. Vi er nødt til at sætte bremsen i og skaffe noget luft«.

Ud over tiltaget med at få forskningsansatte i klinik omlægger afdelingen elektiv aktivitet til det akutte.

»Vores elektive aktivitet er primært ambulant, så derfor har vi hver dag måttet nedlægge nogle ambulatorier for at få frigivet en speciallæge, en yngre læge og en sygeplejerske, og de skal hjælpe med at få stuegangen afviklet, så vi er parate til at tage nye ind. Når vi møder om morgenen, er vores børnemodtagelse fuld af børn, der er indlagt. Og de skal ud, før vi kan få andre ind«.

Det er en udfordring under corona, fordi afdelingen skal modtage alle på enestuer, så længe deres coronastatus er uafklaret.

»Før vi har podningssvar, må de ikke være sammen med andre. Vi har været nødt til at inddrage en masse ekstra stuer til modtagelse. Så derfor er det vigtigt at opretholde flow«.

Derudover tilfører afdelingen ekstra sygeplejersker i akutmodtagelsen ved at udsætte ambulante kontroller. Selvfølgelig det, der kan vente, understreger Marianne Skytte Jakobsen.

Det nye tiltag har ikke en slutdato. Men afdelingen regner med, at det løber til og med januar i første omgang.

»Under første bølge af corona skete alting fra den ene dag til den anden. Men vores erfaring er, at længere tidsperspektiver er nødvendigt, for at folk kan finde ud af at manøvrere i det. Sygeplejersker fra andre ambulatorier skal også lige læres op. Erfaringen fra corona er, at det er givende, at en speciallæge og en yngre læge går i par, så den yngre læge ikke hele tiden oplever at blive sendt på dybt vand«.

Det fyldte meget under første bølge af corona og under RS, siger Marianne Skytte Jakobsen.

Hun understreger, at afdelingen tager hensyn til de læger, der er forskningsansat, hvis de er tæt på aflevering af deres ph.d.-afhandling.