Skip to main content

Forslag om tvangsbehandling af inhabile

Sundhedsministeren har sendt et lovforslag i høring, der vil gøre det muligt at tvangsbehandle udviklingshæmmede og demente.

30. jan. 2017
1 min.

Det skal muligt at tvangsbehandle demente og udviklingshæmmede, der f.eks. nægter at tage livsvigtig medicin eller at lade sig operere for alvorlig sygdom, skriver jyllandsposten.dk.

Det fremgår af et nyt lovforslag, sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) netop har sendt i høring.

"Vi kan ikke lade, som om disse problemer ikke eksisterer. Pårørende og medarbejdere har i en årrække stået i nogle frygtelige situationer, og i stedet for at presse den enkelte pårørende eller medarbejder ud i kreative omgåelser af loven, egentlige lovovertrædelser eller svære etiske dilemmaer skal vi have regler, der tillader tvang som en sidste udvej, når alle andre muligheder er afprøvet", siger Ellen Trane Nørby til avisen.

I forslaget indgår også, at sygehuse og plejecentre skal indberette tilfælde af tvangsbehandling til Sundhedsdatastyrelsen, fremgår det.