Første, principielle sag om lægers tilknytning til lægemiddelindustrien i gang

For første gang skal Sundhedsministeriet tage stilling til, hvor grænsen går for lægers tilknytning til medicinvirksomheder.

Speciallæge Hans Mørch Jensen har klaget til ministeriet over, at Lægemiddelstyrelsen har givet ham afslag på, at han kan være konsulent for AstraZeneca og Janssen-Cilag.

De senere par år har cirka 350 læger søgt om tilladelse til at være tilknyttet en lægemiddelvirksomhed. Tre har fået afslag. Hans Mørch Jensen er én af dem - og han har klaget over Lægemiddelstyrelsens afgørelse.

Hans Mørch Jensen har i sin ansøgning til styrelsen oplyst, at han »gennemser videnskabeligt og marketingmateriale og rådgiver om, hvorvidt det er meningsfyldt i forhold til god klinisk praksis« for konsulent i Kol-gruppen hos Janssen-Cilag.

Det opfatter Lægemiddelstyrelsen som om, at han medvirker til markedsføring af lægemidler.

Samtidig har han oplyst, at hans arbejdsopgaver som konsulent ved AstraZeneca blandt andet består i »salgstræning af repræsentanter, faglig sparring« - hvilket Hans Mørch Jensen i et brev til Lægemiddelstyrelsen har uddybet som »salgstræning er et rollespil, hvor jeg har rollen som læge, der aflægges besøg af en hospitalsspecialist fra AstraZeneca. Den faglige sparring foregår med repræsentanter fra AstraZeneca, et typisk eksempel er en hospitalsspecialist, som har aflagt besøg hos en læge, der har stillet et spørgsmål til mig, der så besvarer dette efter bedste evne«.

Også her opfatter Lægemiddelstyrelsen som, at lægen medvirker i virksomhedens salgsarbejde. Og styrelsen vurderer, at Hans Mørch Jensens tilknytning til de to virksomheder - med opgaver af den karakter - er egnet til at vække tvivl om han reelt er uafhængig af firmaerne, hvis produkter han også udskriver.

Hans Mørch Jensen svarer styrelsen, at afgørelsen er truffet på en fejlagtig præmis, fordi han kun gennemgår færdigproduceret marketingsmateriale, der er bygget op om videnskabelige undersøgelser - og derfor mener han ikke, at han har medvirket til udarbejdelsen af materialet. Han mener heller ikke, at han medvirker til salgsarbejde, fordi han blot deltager i et rollespil og stiller de kritiske spørgsmål.

Hans Mørch Jensen har klaget til Sundhedsministeriet over afslaget, og da det er en verserende sag, ønsker han ikke at kommentere den.

»Jeg er målløs«

Efter at have glemt reglerne i en række år, kom Lægemiddelstyrelsen pludselig i tanke om, at læger faktisk skal have tilladelse til diverse samarbejder fra styrelsen, efter Ugebrevet Mandag Morgen for et par år siden beskrev lægers bi-beskæftigelse i industrien.

Siden da har 350 læger søgt - og fået - tilladelse. Flere læger har fået tilladelse til at sidde i advisory boards, men tre har fået afslag. Ugeskrift for Læger har søgt aktindsigt i både en række tilladelser og samtlige afslag, samt den korrespondance, der ligger bag.

En anden af de læger, som har fået afslag, er speciallæge i psykiatri, Ole Bjørn Skausig. Også han har meddelt, at han var lønnet konsulent vedrørende markedsføring og salg af primært demensmidler, sekundært andre psykofarmaka til andre patienter. I alt 24 - 32 timer om året. Ole Bjørn Skausing, der er tidligere ledende overlæge på psykiatrihospitalet Dianalund, er i dag praktiserende speciallæge.

»Det er jeg godt sur over. Jeg var ikke et sekund i tvivl om at det var en kommerciel situation, hvor jeg skulle forklare, hvad ville virke på læger. Jeg synes, det er vigtigt at praktiserende læger vælger de rigtige produkter. Jeg har brugt alle mine overlægeår på at få implementeret demensbehandling. Jo flere læger, jeg kunne få til at bruge demensmedicin, jo bedre for patienterne. Vi ved, at praktiserende læger diagnosticerer, behandler og giver for lidt - og ofte af det forkerte præparat. Det, jeg lavede, kunne medvirke til oplysning. Og nu fik jeg oven i købet penge for det. 35.000 om året. Men efter afslaget sagde jeg min stilling op. Lægemiddelstyrelsen tror, jeg ville sælge min sjæl for 35.000 om året - og det har jeg ikke tænkt mig«, siger han og fortsætter:

»Lægemiddelstyrelsen har da fuldstændig ret i at jeg udskriver meget cipralex og ebixa fra Lundbeck. Det er efter min mening de bedste præparater på markedet af deres slags, og ebixa er det eneste alternativ til ACHEI-stoffer. Og jeg udskriver lige så meget, som da jeg fik penge for det. Jeg skriver også cymbalta fra Eli Lilly, uden at jeg får en krone for det«

Den sidste læge, der har fået afslag, er speciallæge i kardiologi, Carl Gustav Dahlstrøm. Også han har oplyst i sin ansøgning, at han - via sin deltagelse i et advisory board for præparatet Ezetrol hos Merck Sharp & Dohme - rådgiver MSD med hensyn til Ezetrol. Det er et produkt, han udskriver. Carl Gustav Dahlstrøm skriver i sin ansøgning, at han fungerer som sparringspartner for MSD, så firmaets repræsentanter kan få feed-back på, om klinisk arbejdende speciallæger finder deres salgsargumenter, herunder specielt forelagt videnskabelig dokumentation, holdbar. Ifølge Carl Gustav Dahlstrøm adskiller funktionen i Advisory Board sig principielt ikke fra, hvad der foregår, når firmaerne kontakter landets speciallæger med henblik på orientering om deres produkter.

Men det må han ikke længere, hvorfor han har meddelt firmaet, at han udtræder af deres advisory board. Og Carl Gustav Dahlstrøm er dybt forundret over Lægemiddelstyrelsens afgørelse.

»Jeg er målløs. Det betyder jo reelt, at stort set enhver kontakt til industrien er forbudt. Men man kan jo ikke arbejde som mediciner uden at samarbejde med lægemiddelindustrien. Jeg ved da godt, at de køber sig adgang til vores ører. Men det betyder jo ikke, at vi køber det, de tilbyder«, siger han.

For Carl Gustav Dahlstrøm går grænsen ved en direkte økonomisk involvering i et firma - for eksempel aktier i et firma, hvis produkter man udskriver.

I modsætning til de tre ovenstående, der fik afslag, har en lang række andre læger fået tilladelse til at sidder i diverse firmaers advisory boards.

Hvorfor har de fået tilladelse, mens tre har fået afslag for - formentlig - stort set det samme stykke arbejde?

»Hver gang, vi får en ansøgning, foretager vi en konkret vurdering af den. Tilladelsen dækker det, som lægen oplyser os. Hvis en læge undlader at oplyse nogle detaljer, har vi ikke hjemmel til at kræve oplysninger fra for eksempel virksomheden. Men hvis vi vurderer, at der mangler informationer i ansøgningen, beder vi lægen om flere oplysninger. Det er lægens ansvar at oplyse os om sin tilknytning«, siger fuldmægtig Elisabeth Kjøller fra Lægemiddelstyrelsen.

Handler de tre afslag ikke bare om, at de pågældende læger har skrevet nogle uheldige ord, som har »triggered« jer?

»Det mener jeg ikke. Hvis vi vurderer, at der er behov for uddybende oplysninger eller der for eksempel kan være tvivl om beskrivelsen, vil vi bede lægerne om flere oplysninger eller forklaringer. Hvis de mener og har oplyst, at der er tale om salg eller markedsføring, så må det være dét, der reelt ligger i arbejdsopgaverne. Det er jo konkret, hvad der bliver oplyst, som vi må forholde os til«.

De tre afslag kan få konsekvenser for læger, som for eksempel sidder i samme advisory boards, som de tre læger - eller er konsulenter for firmaet indenfor samme område:

»Det afhænger af, om der er andre læger, der laver det samme, som de læger, der fik afslag. Det er noget, vi kigger på og overvejer, hvordan vi skal håndtere. Vi afventer dog udfaldet af ministeriets afgørelse i den sag, der er klaget over«, siger Elisabeth Kjøller fra Lægemiddelstyrelsen.

Har I overvejet selv at gå ud og undersøge, hvad der reelt foregår i et advisory board - i stedet for at lade jeres afgørelse bero på en formel vurdering af, hvad lægen skriver på et stykke papir?

»Hvis du tænker på, om vi laver stikprøver - nej, det gør vi ikke. Det har vi ikke mulighed for, som lovgivningen er i øjeblikket. Det er kun lægen, der er forpligtet til at give os de fornødne oplysninger. Hvis vi mener, lægen skriver noget, der hælder mod et afslag, så beder vi vedkommende om uddybende oplysninger. Som reglen er i dag, må oplysningerne komme fra lægen selv. Nu kommer der et lovforslag, der åbner op for at virksomhederne også skal give os oplysninger. Den mulighed gør, at vi kan kontrollere lægens oplysninger og omvendt få kendskab til samarbejder, hvor lægen måske ikke har været opmærksom på at få søgt tilladelse«.

Formanden for Foreningen af Speciallæger, Poul Jaszczak, vil ikke kommentere de tre afslag. Han mener principielt ikke, at det burde være nødvendigt at give læger tilladelse til at arbejde sideløbende for lægemiddelindustrien.

»Man burde selv være i stand til at vurdere habilitet og sikre, at man ikke bringer sig i en inhabilitetssituation. Men når der nu til stadighed dukker spørgsmål om lægers pekuniære interesser, så må vi acceptere, at samfundet skal have en klar viden om, at der ikke er sammenblanding af disse«.

Hvor går din grænse for, hvad læger skal foretage sig i samarbejde med industrien?

»Hvis man går ud og anbefaler eller udskriver et produkt fra et firma, man får betaling fra - det synes jeg personligt ikke er i orden«.

Fakta
Apotekerlovens §3, stk. 2

»Den, der udøver læge- eller tandlægevirksomhed, må ikke uden Lægemiddelstyrelsens samtykke drive eller være tilknyttet til en virksomhed (lægemiddelvirksomhed, red)«.

I Lovbemærkningerne står blandt andet, at Lægemiddelstyrelsen skal afvise ansøgninger, hvis der er nærliggende risiko for, at en ordinerende persons tilknytning til en virksomhed påvirker personens ordinationsmønster i væsentlig grad, eller tilknytningen er uforenelig med ansøgerens samtidige arbejde som læge eller tandlæge.