Unge lægers personlighed og værdier afgør specialevalget. Ny rapport dokumenterer, hvorfor læger søger i de 38 forskellige retninger. Rapporten kan hjælpe specialerne, når der skal rekrutteres, siger forsker bag rapporten.
### top33fakta###
Hver tredje medicinstuderende eller basislæge vil allerhelst være praktiserende læge. Statistisk signifikant flest kvinder.
Derefter følger pædiatri (8 pct.), gynækologi og obstetrik (7 pct.), anæstesiologi (7 pct.), og kirurgi (6 pct.) som de unge lægers foretrukne speciale, hvis de kun må pege i drømmeretningen.
Færrest drømmer om klinisk fysiologi og nuklearmedicin, klinisk biokemi og nefrologi. Ikke en eneste basislæge ud af de 323 respondenter har fremhævet de specialer som deres foretrukne.
Det viser den ny rapport »Medicinstuderede og yngre lægers karriere- og specialevalg«, som Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA) offentliggør i dag.
Forskerne har undersøgt, hvad der gør, at 1.272 bachelorer i medicin, nye cand.med.er samt basislæger søger i de 38 forskellige specialeretninger. Materialet, som rapporten bygger på, er samlet ind i 2010 og 2011. Selvom grundene naturligvis er mange og individuelle, viser spørgeskemaundersøgelsen samtidig, at de forskellige specialeretninger har visse karakteristika eller et særligt omdømme, som gør, at nogle unge læger søger derhen.
»Det er interessant, at man kan se, hvordan den enkelte læges personlighed, og hvad man går op i – familie- og privatliv versus karriere- og arbejdsmiljø eller synet på patientkontakten eller det snævre lægefaglige fokus – fører den unge læge i en særlig retning«, siger Mette Lundsby Jensen, projektleder hos KORA.
Faktaboks
Hun understreger, at der naturligvis er mange faktorer, der har indflydelse på specialevalget, alligevel kan man godt give sig i kast med én karakteristik – ikke ud fra fordomme, men ud fra hvor den kvantitative undersøgelse viste statistisk signifikante udslag:
»Almen medicin tiltrækker familieorienterede mennesker, der lægger vægt på de personlige forhold og gode arbejdsforhold. De er mere patientorienterede. De har ofte selv etablerede familieliv med partner, når de påpeger, at de ønsker at blive praktiserende læge. Og så går de ikke så meget op i det meget specialiserede og meget specifikke lægefaglige. Men det er jo naturligvis også klart, når specialets genstandsfelt er den brede tilgang til patienten og faget«, siger hun.
Kirurgerne er derimod almenmedicinernes modstykke. De vurderer det lægefaglige indhold i specialet særdeles højt. Men ikke patienterne. Samtidig er flere mænd også tiltrukket af specialet. De kvinder, der så vælger at søge mod kirurgien går derimod slet ikke op i arbejdsforhold – eksempelvis det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, vagthyppigheder og -belastning.
»Det giver jo fordomsfuldt også god mening, da man siger, at kirurgien har dårlige arbejdsforhold både fysisk og psykisk. Derfor er det også netop disse forhold, som de kvinder, der så vælger kirurgien, ikke er så interesserede i«, siger Mette Lundsby Jensen.
Hvad skal man bruge sådan en rapport til?
»For det første kan man sammenligne, hvor mange der ønsker et speciale med Sundhedsstyrelsens dimensioneringsplan. Det er jo ikke sådan, at dem, der til os har sagt, at de vil være kirurger, så også bliver kirurger. Men det er en god indikator. Og vi kan eksempelvis se, at 32 pct. af basislægerne vil være almenmedicinere. Men specialet er kun dimensioneret til 28 pct. af en årgang. Dermed kunne noget tyde på, at de problemer, der er med mangel på praktiserende læger måske vil aftage. Man kan også se, at der er dobbelt så mange, der vil være pædiatere i forhold til, hvor mange samfundet har sagt, at vi har brug for. Og med en fireårsregel i hovedet bør det jo indikere for de unge, at nogle måske skal overveje at skifte drømmeretning«, siger Mette Lundsby Jensen.
Ifølge forfatteren kan rapporten også – og måske med stor fordel – bruges, når hvervestrategier skal planlægges inden for de enkelte specialer. Eksempelvis viser rapporten, at psykiatri fortsat har problemer med at få fat i de unge læger. Sølle to procent af basislægerne siger, at de drømmer om at blive psykiatere, selvom der er brug for seks procent hvert år.
»Skulle man få flere læger til at vælge psykiatrien, så er det jo vigtigt at vide, hvad det er, der gør, at de unge går den retning. Man skal jo spille på de positive elementer, når man skal rekruttere til specialet. Eksempelvis viste vores undersøgelse, at karrieremuligheder er vigtigt for dem, der ønsker at være psykiatere. Det undrede vi os faktisk lidt over, da vi først så tallene, men så granskede vi, hvad den kategori rummer, og så gav det mening. Det betyder, at dem, der vil være psykiatere er meget interesseret i at være sikret en slutstilling – på et sygehus, i det private eller som selvstændig – med gode indtjeningsmuligheder og mulighed for deltid. Dem, der vil være psykiatere vil altså være sikre på job hurtigt. Og velbetalte job. Groft sagt, altså«, siger Mette Lundsby Jensen.
Rapporten viser, at de unge vælger speciale ved, at de starter med fravalg. Specialretninger, de ikke ønsker. Men langt hen i forløbet er de unge læger ret åbne for mange forskellige specialeretninger, hvorfor specialer, der ønsker flere ansøgere med god grund kan hverve. 75 pct. af basislægerne har eksempelvis mere end et ét speciale, som de gerne vil specialisere sig inden for.
Forskerne har sendt spørgeskemaer ud til fire populationer: Medicinstuderende på bachelor- og kandidatniveau, dem, som lige har afsluttet basisuddannelsen, samt dem, der er i begyndelsen af hoveduddannelsesforløbet.
I alt har 1.935 svaret. Svarprocenten svinger fra 47 pct. til 70 pct.
