”Naturligvis er det tiltrækkende at være med i superligaen, og jeg elskede hver eneste dag i Skejby. Men at koncentrere sig om det superspecialiserede gjorde mig mæt. Fagligheden for de svært syge og komplicerede patienter kommer naturligt til at fylde på bekostning af det hele menneske, det gode patientforløb og den slags. Jeg stod ved en korsvej: Skulle jeg gå tilbage til det kliniske arbejde som overlæge, eller skulle jeg prøve ledelse på topniveau?
Det sidste trak, for jeg kan jo ikke gå og brokke mig og have gode idéer om sundhedsvæsenets topledelse uden selv at have haft tjansen.
Og eftersom jeg er tilhænger af, at man flytter sig, hvis man vil udvikle sig både som læge og menneske, måtte jeg jo ,walk the talk’”.
Viljen til at flytte sig var til gengæld ikke til stede, da den 22-årige Claus Brøckner Nielsen, efter at have været efterretningsofficer i flyvevåbnet under den kolde krig, besluttede sig for at læse medicin.
”Jeg havde ikke snittet til at læse medicin på Københavns Universitet, og da jeg var født og opvokset i København og ikke kunne forestille mig at skulle læse andre steder, blev det mejeriingeniørstudiet på Landbohøjskolen i København”.
Dog droppede han inspektionen af jyske mejerier til fordel for lægeuddannelsen på Aarhus Universitet. Han blev næsten speciallæge i nefrologi, inden han skiftede til kardiologi, og han blev senere bl.a. ledende overlæge på Odense Universitetshospital og til sidst i Skejby.
I en periode var han også næstformand for Yngre Læger. Her gik han fra at være den, som hans egne klapper ad og ministeren lytter til, til nærmest at ”være glemt” fra den ene dag til den anden.
”Jeg fik det råd af den daværende YL-formand, at tiden som eksnæstformand ville blive som en kold tyrker, og at jeg burde kaste mig over noget andet”.
Det blev til en master i public management. Med den bagage blev Claus Brøckner Nielsen for otte måneder siden lægefaglig direktør for Regionshospital Nordjylland – en fusion af Sygehus Vendsyssel og Sygehus Thy-Mors. En af hovedopgaverne består i at uddanne og rekruttere læger til ”Vandkantsdanmark.” At indfange bl.a. dem, der som en yngre udgave af ham selv ikke kan forestille sig, at man kan leve et liv uden for de store byer.
”Det, der har undret mig mest ved mit jobskifte, er, at folk vedvarende spørger, hvordan jeg dog kunne finde på at skifte Skejby ud med Nordjylland.