Fra flygtningebarn til nødhjælpschef

Cheme blev født i en flygtningelandsby i Indien som det mellemste af tre børn. Rejsen til Danmark husker han ikke. Han var kun to år, da hans mor rejste med den danske adoptivfar til København, efter en skilsmisse mellem hans biologiske forældre.

”Min danske far var ung – 20-22 år – da han slog sig ned som rygsækturist i landsbyen, hvor min mor boede”, fortæller Cheme.

Men rygsækturisten havde blik for flygtningenes situation, så ikke alene begyndte han at undervise flygtningebørnene; han tog også initiativ til at bygge skole og etablere et sundhedscenter. Midlerne skaffede han til dels ved bidrag fra Danmark.

Den toårige Cheme flyttede med sin mor, storebror og lillesøster med til Danmark. De første år boede familien meget beskedent i en halvanden værelsers koldtvands-lejlighed på Nørrebro, mens Chemes danske adoptivfar både arbejdede og uddannede sig til sygeplejerske. Siden blev boligforholdene opgraderet, og adressen hed Frederiksberg.

Chemes mor har i en bog beskrevet sit liv og fortæller blandt andet, at Cheme som étårig var meget syg og tæt på at dø. Som voksen – og som læge – kan Cheme tolke de beskrevne symptomer. Han var simpelthen tæt på at dø af underernæring.

De tre søskende klarede sig godt i skolen. Cheme blev student på Sankt Annæ Gymnasium. Valget af medicinstudiet mener han udsprang af de historier, han havde hørt fra sin mor om flygtningelivet i Nepal og Indien. Det faldt naturligt at vælge en profession, hvor han kunne hjælpe nødlidende.

Cheme Andersen blev kandidat i 2007. At han efter endt turnus meldte sig hos Læger Uden Grænser synes en logisk forlængelse af professionsvalget. Hans første udsendelse gik til det sydlige Etiopien, hvor en sultkatastrofe var under udvikling. Her skulle han i seks måneder indgå i et ernæringsprojekt og tage sig af de mest underernærede og dårligste patienter på et lokalt center og samtidig indgå i et team, der besøgte omkring 50 landsbyer i området.

Lige nu, efter et intro-år i anæstesi, arbejder han i et vikariat på Rigshospitalets Juliane Marie Center, indtil han til efteråret vil søge en hoveduddannelsesstilling i anæstesiologi.

Cheme Andersen har tidligere spillet meget fodbold og er også en habil amatørfotograf.

Javed Akram, der er ved at uddanne sig til plastikkirurg, har kendt Cheme siden barndommen og har også været i samme Taekwondo-klub som Cheme, der både vandt mesterskaber og varetog flere tillidsposter.

”Cheme er en person med mange sider. Han er meget filosofisk… buddhistisk, og noget af en psykolog i forhold til sine venner. Han er god at tale med om eksistentielle emner, og som ven kan man altid komme til ham, hvis man har brug for at snakke”, siger Javed Akram, der ikke blev overrasket, da vennen engagerede sig dybt i Læger Uden Grænser:

”Jeg har altid vidst, at han gerne ville gøre en forskel og gerne vil hjælpe folk”.

Javed Akram betegner Cheme som ”et godt menneske” og en stabil personlighed, der tænker meget over sine handlinger, og som er meget afholdt i vennekredsen. ”Han har et roligt temperament og har godt styr på sit liv. Men han han også godt lide, at der sker noget. Både rejser, men også koncerter eller en god bytur med vennerne”, siger Javed Akram.

Chemes kæreste Birgitte Ager Vejrup er cand.scient.san og sygeplejerske. Chemes udsendelser til afsides katastrofeområder ligger før, de to mødtes, så hun har ikke oplevet at skulle undvære ham, mens han har været udsendt.

Birgitte Vejrup er ikke selv med i Læger Uden Grænser, men inden hun mødte Cheme, havde hun faktisk taget et tropekursus med henblik på at blive udsendt. Planerne er dog udskudt efter de har fået en lille søn sammen.

"Men det betyder ikke, at Cheme behøver blive hjemme. Før ville jeg have sagt: ’Tag af sted med det samme!’ Nu stiller det sig selvfølgelig lidt anderledes. Jeg vil da savne ham og være ked af, at han skal udsendes i længere tid. Men jeg støtter Læger uden Grænsers arbejde og ved, at hans passion er at hjælpe andre. Så jeg vil selvfølgelig støtte ham, hvis han skal afsted”, siger hun.