Skip to main content

Fra lægeansvarsudvalget: Overlæge kritiseret i indberetningssag

Lektor Kent Kristensen og Ole Nørskov, medlem af Lægeansvarsudvalget

25. nov. 2011
3 min.

En psykiatrisk overlæge er blevet kritiseret af det tidligere Patientklagenævn (nu Disciplinærnævnet) i en sag om indberetning af tegn på dårlig trivsel hos et plejebarn.

Beslutningen om at indberette blev taget på en konference, efter at en psykiatrisk sygeplejerske havde hørt om en episode hos en plejefamilie. Plejeforældrene fortalte hende, at plejebarnet havde siddet under et sofabord i stuen en hel eftermiddag og aften, og at det ikke var muligt at komme i kontakt med det.

Den episode bekymrede den psykiatriske sygeplejerske så meget, at hun tog emnet op på en konference på hospitalet. Her blev det besluttet at indberette tilfældet til myndighederne i form af en bekymringsskrivelse til bopælskommunen. Den blev underskrevet af sygeplejersken.

Så vidt, så godt.

Det fremgår af journalen, at sygeplejersken orienterede plejeforældrene om underretningen. Men barnets forældre blev ikke orienteret.

Klage fra forældre

Forældrene klagede over bekymringsskrivelsen til Patientklagenævnet og fik medhold med henvisning til, at de ikke var blevet informeret om den. Patientklagenævnet mente, at underretningen var fagligt begrundet men fandt ikke, at der var særlige grunde - akutte eller truende situation for barnet - til ikke at underrette forældremyndigheden.

Nævnet udtalte kritik af den overlæge, der havde forestået konferencen, hvor episoden blev diskuteret, og beslutningen om at sende bekymringsskrivelsen blev taget. Også selv om det var sygeplejersken, der underskrev skrivelsen.

Sagen er et eksempel på, at konferencebeslutninger er omfattet af det lægefaglige ansvar, og at det er et ansvar, som påhviler den læge, der er tillagt beslutningskompetencen.

Lægers ansvar

Det tidligere Patientklagenævn (nu Disciplinærnævnet) har flere gange behandlet sager vedrørende sundhedspersoners beslutning om at underrette de sociale myndigheder om børns trivsel i hjemmet. Det følger af nævnets praksis, at uanset om der er tale om en lovbestemt underretningspligt skal sundhedspersonen forinden forsøge at indhente forældremyndighedens samtykke til underretningen.

Sundhedspersoners underretning til kommunen om børns helbredsforhold er omfattet af en særlig underretningspligt i serviceloven og sundhedslovens regler om videregivelse af helbredsoplysninger.

Underretningspligten omfatter efter servicelovens § 153 mindreårige børn og unge med vanskeligheder i forhold til de daglige omgivelser, skolen eller samfundet, og som har behov for særlig støtte.

For børn under 15 år forudsætter videregivelse af helbredsoplysninger som udgangspunkt forældremyndighedens samtykke. Videregivelse kan efter undtagelserne i sundhedslovens § 43 dog ske uden samtykke, når videregivelsen er lovpligtig eller nødvendig for berettiget varetagelse af væsentlige hensyn til barnet. Patientklagenævnet har imidlertid i flere sager fastslået, at medmindre der foreligger særlige grunde, skal sundhedspersonen forsøge at indhente forældremyndighedens samtykke, inden oplysningerne videregives.

Det har tidligere ikke været mulighed for sundhedspersonen at følge op på underretningen. Som noget nyt, giver servicelovens § 153 mulighed for, at den, der har foretaget underretningen, kan få oplyst, hvorvidt underretningen har givet kommunen anledning til undersøgelser eller andre foranstaltninger.