Fra løfter til virkelighed

Foto: Scanpix Sundhedsminister Astrid Krag har tidligere bedyret, at hun vil have en handlingsplan for psykiatrien. Det arbejde går nu gang.

»Vi sætter det mest omfattende analyse- og udredningsarbejde af området, vi har set i Danmark, i gang i starten af dette år. Målet er en langsigtet handlingsplan«, siger hun.

Er det så den handlingsplan, som så mange har efterlyst?

»Det er en handlingsplan. Den skal laves på baggrund af den hidtil mest grundige analyse af, hvad vi ved om diagnoser og problemstillinger inden for psykiatrien, hvad ved vi om det neurologiske, genetikken, og hvad der spiller socialt ind. Vi vil inddrage eksperter og trække på udenlandske erfaringer. Området er præget af en stigning i antallet af diagnoser, i medicinforbruget og i arten af diagnoser. Alle elementer skal gås igennem, og det skal afdække behovet og bibringe en status over, hvad vi ved, og hvad der er behov for«.

Målet beskriver ministeren sådan:

»Arbejdet skal udmønte sig i en forpligtende handlingsplan, som skal følges op af den nødvendige lovgivning for at sikre en ligestilling af psykiatrien med somatikken. Ikke blot økonomisk, men hele vejen rundt, det betyder f.eks., at den kommende differentierede behandlingsgaranti også skal omfatte psykiatrien. Og ligesom somatiske patienter kan få hjælp efter kl. 18.00, skal psykiatriske patienter også kunne. I dag rykker OPUS-teamene f.eks. ikke ud om natten«.

Tidsplanen for arbejdet ser sådan ud: Udredningsarbejdet begynder senere i år, og i løbet af 2013 vil der ligge anbefalinger klar. »Der går altså et stykke tid, til gengæld er det det mest helstøbte, vi har set på det psykiatriske område. Og vi har ambitioner om at handle ud fra anbefalingerne«, siger ministeren.

Tiårsmål for sundhed

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen har sat fokus på det store antal personer med psykiske lidelser blandt de førtidspensionerede. Dansk Psykiatrisk Selskab siger, at der ikke behøvede at være så mange, hvis blot man satte tidligere ind med at behandle disse ikkepsykotiske tilstande, hvor der i dag er meget lange ventetider på behandling. Hvad vil du konkret gøre ved det?

»Jeg synes, at det er rystende, at psykiske lidelser er årsag til mange førtidspensioner. Der er tale om ikkepsykotiske lidelser og mistrivsel, og her er forebyggelse central. Vi er på vej med et tiårsmål for danskernes sundhed, hvor også mental sundhed er med. Med finansloven og satspuljeforliget har vi taget det første skridt mod at gribe tidligt ind. Det gør vi bl.a. ved at ændre på de aldersgrænser, der i dag er på tilskud til psykologhjælp. For deprimerede fjerner vi helt aldersgrænsen. Og for angst- og OCD-behandling forventer jeg, at aldersgrænsen udvides med mindst ti år - vi er ikke helt færdige med regnestykket. Desuden udvider vi shared care-ordningen«.

Dansk Psykiatrisk Selskab har netop udsendt en hvidbog, hvori det anbefales, at der etableres 15-20 pct. flere psykiatriske sengepladser. Hvordan stiller du dig til det?

»I finansloven sætter vi 140 mio. kr. af over de næste fire år til flere sengepladser i psykiatrien. Der starter vi. Den kommende analyse skal afdække, i hvilket omfang det er sengepladser eller noget andet, der er behov for«, siger Astrid Krag.

Ifølge ministeriet vil de 140 mio. kr. svare til, at sengekapaciteten udvides med 30-50 pladser, afhængigt af specialiseringen.

Kom nu i gang

På lægedagene i november raslede Astrid Krag let med sablen ved at lufte muligheden for at lægge lægevagtsordningen under regionerne. I dag siger ministeren:

»Det er snart længe siden - i 2010 - at man i akutudvalget blev enig om, at den enkelte region og de praktiserende læger skal indgå forpligtende aftaler for at skabe sammenhæng mellem det lokale og det specialiserede akutberedskab. Alle på nær lægerne var enige om, at der skulle en regional ledelse ind. Udgangen var: Det finder vi ud af. Min udtalelse var et signal om, at nu er der gået tid nok, nu må regioner og læger finde ud af, hvordan det nære akutberedskab skal organiseres. Hvis ikke, så er der en grænse for, hvor lang tid der kan gå«.

Ministeren vil ikke sætte en tidsfrist på.

»Men jeg har bedt akutudvalget om at vende spørgsmålet endnu en gang, og det vil så i løbet af foråret komme med en anbefaling til, hvordan det skal organiseres. Det er den bagkant, jeg giver regionerne og lægerne til at finde ud af det«.

Region Sjælland vil forsyne vagtlægerne med en GPS, så da kan omdirigeres til f.eks. et hjertestop, hvis alarmcentralen kan se, at vagtlægen er nærmere den tilskadekomne, end ambulancen er. Er det en god ide?

»Ja. Det er et spændende forsøg, som regionen har fået penge til fra de statslige akutmidler. Jeg venter kun på, at de kommer i gang, så vi evt. kan lære af de erfaringer, de får. Jeg vil dog understrege, at vagtlægerne ikke skal sendes ud til større trafikulykker eller lignende, der rækker ud over deres kompetence. Men et hjertestop vil de kunne køre til med en hjertestarter«.

Hvad er det, du kan lide ved det?

»Sundhedsvæsenet er i en omkalfatring, hvor det specialiserede samles i større enheder. Men det andet element i det, det nære, mangler endnu at finde sin form. Det skal udvikles, og ethvert forsøg vil medvirke til det. Derfor er jeg glad for, at der bliver taget initiativer«.

Region Sjælland har som den eneste region akutbiler uden læger. Hvad siger du til det?

»Det er en regional beslutning, og vi kan se, at der er store forskelle mellem regionerne. I Nordjylland har de én lægebemandet akutbil. I Region Midtjylland har de ni. Jeg noterer, at Region Sjælland vil evaluere sin ordning, og det bliver spændende at se, hvad den siger.«

Men er de akutte patienter lige så godt hjulpet med paramedicinere, der f.eks. ikke må intubere?

»Det vil regionens evaluering vise. Vi skal have en faglig diskussion af, hvad der er bedst - både hvor vi får vi mest for pengene, og hvad vi får mest sundhed af. Jeg har derfor bedt akutudvalget om at vurdere fordele og ulemper ved akutbiler og lægebiler og tage stilling til behovet i regionerne«, siger Astrid Krag.

Praktiserende læger i hovedrolle

Landets praktiserende læger skal ikke bare have en rolle i det akutte beredskab. De kan i det hele taget se frem til en vis opmærksomhed fra den nye regeringens side. De indtager nemlig en vigtig rolle i flere af regeringens centrale dagsordener. Det gælder fx i forbindelse med regeringens bebudede sociale servicetjek af sundhedsvæsenet. Hvordan det skal foregå, er sundheds- og forebyggelsesministeriets embedsmænd endnu i gang med at udtænke. »Men den praktiserende læge er jo indgangen til sundhedsvæsenet og vil derfor være vigtig, når vi vil den sociale ulighed i sundhed til livs,« siger Astrid Krag.

Forebyggelse er også et af regeringens indsatsområder. »Vi er på vej med at opstille nogle 10-årsmål for danskernes sundhed. Og de pr aktiserende læger får en vigtig rolle for at nå en række af målene,« siger Astrid Krag.

Så de kommer ikke til at kede sig!?

»Nej! Jeg håber, de vil spille med!«