Fra molekyle til menneske - ny strategiplan fra Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd

Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd (SSVF) har netop offentliggjort sin strategiplan for perioden 2003-2007: Fra molekyle til menneske.

I strategiplanen sættes der fokus på fire områder: molekylærmedicin, højteknologi, klinisk forskning og forebyggelse. Hvis dansk sundhedsforskning skal fastholde sin nuværende stærke position, skal der dog samtidig gøres en særlig indsats for forskerrekruttering og internationalisering.

Nye meningsmålinger viser, at ca. halvdelen af befolkningen synes, vi investerer for lidt i forskning. Og et flertal synes, at sundhedsvidenskaberne skal have flere penge. Det er rådets vurdering, at der er behov for offentlige investeringer på ca. 200 mio. kr. mere om året til både forskning, uddannelse og nyt teknologisk udstyr, hvis dansk sundhedsforskning fortsat skal være i front internationalt. Rådet vil derfor arbejde for, at der afsættes flere offentlige midler til sundhedsvidenskabelig forskning.

Målsætninger

Det er rådets vigtigste opgave at støtte original dansk sundhedsforskning af højeste kvalitet, og rådets positive vurdering af en ansøgning skal være et kvalitetsstempel. Desuden skal den tværfaglige sundhedsforskning styrkes. Det vil især ske gennem et samarbejde med de andre forskningsråd. I 2003 og 2004 vil rådene indkalde ansøgninger inden for to tværfaglige temaer: Det raske menneske i sunde omgivelser og Biologiens nye potentiale.

Rådet ønsker at bruge mange kræfter på at være et centralt rådgivende og koordinerende organ inden for sundhedsforskning. Og samarbejdet med de sundhedsvidenskabelige forsknings- og uddannelsesinstitutioner vil fortsat have høj prioritet.

Molekylærmedicin

Genetisk forskning giver os et væld af ny, revolutionerende information. Både om syge og om raske mennesker. Molekylærmedicin i bred forstand vil derfor få stadig større betydning i de kommende år.

SSVF ønsker at medvirke til at opfylde samfundets, og herunder industriens, behov for viden og forskeruddannelse inden for molekylærmedicin, så der skabes basis for udvikling af nye lægemidler.

Det er overordentlig vigtigt at fastholde befolkningens tillid til sundhedsvæsnet og den sundhedsvidenskabelige forskning. Derfor vil rådet bidrage til et højt fagligt og etisk niveau i den offentlige debat om de nye molekylærmedicinske teknologier.

De nye teknologier vil samtidig skabe behov for bedre styrings- og reguleringsmekanismer. Også her vil SSVF rådgive relevante myndigheder på baggrund af medlemmernes faglige kvalifikationer og søge at holde fast i fagligheden.

Nye højteknologiske metoder

Nye skannere og avanceret computerbaseret diagnostik og behandling er nogle af de redskaber, der giver sundhedsvidenskaben helt nye muligheder i de kommende år. Samtidig bliver både diagnostik og behandling mere skånsom og
præcis.

Hvor de traditionelle røntgen- og skanningsbilleder viser en situation fra én enkelt vinkel på ét tidspunkt, gør de nye skannere det muligt for lægerne at se kroppens organer fra flere forskellige vinkler, mens organerne arbejder.

Rådet vil fremover prioritere støtte til forskningsprojekter inden for disse nye billeddiagnostiske metoder. Metoderne er endnu meget nye, og der er behov for at forfine dem og finde nye anvendelsesområder inden for både diagnostik og behandling. Projekter, der fremmer integration og samarbejde mellem biomedicinske og tekniske miljøer, vil have høj prioritet.

Klinisk forskning

De seneste års nye viden om generne har øget behovet for klinisk forskning markant. Desværre modsvares denne vækst ikke af en stigning i de offentlige forskningsinvesteringer. Idet udvikling og afprøvning af nye lægemidler er uhyre kostbar, er hovedparten af lægemiddelforskningen i dag finansieret af medicinalindustrien.

Rådet vil arbejde for, at der bliver en mere hensigtsmæssig balance mellem den kliniske forskning, der finansieres af industrien, og det offentlige. Der er behov for at sikre, at forskningen udføres på et højt kvalitetsgrundlag og i et øget internationalt samarbejde. Der skal fokuseres på integration af basal biologisk forskning og klinisk forskning (implementerings-forskning).

Endelig skal Danmarks store potentiale for registerforskning udnyttes bedre. Rådet vil støtte den forskningsmæssige udnyttelse af de danske befolkningsregistre til at identificere genetiske risikomarkører, miljøfaktorer og samspillet mellem disse.

Fokus på forebyggelse

Stigende levealder og ændret levevis har ændret danskernes sygdomsmønster, sådan at stadigt flere lider af livsstilssygdomme. Forkert ernæring, rygning, for megen alkohol og for lidt motion giver anledning til hjerte-kar-sygdomme, kræft og aldersdiabetes samt lidelser i bevægeapparatet, dvs. nakke, ryg, arme og ben. Udviklingen kan kun vendes ved, at flere mennesker undgår overvægt og bliver mere fysisk aktive. En bred forebyggende indsats over for store befolkningsgrupper - i særdeleshed over for børn og unge - er derfor nødvendig.

Men hvordan påvirker man adfærden hos større befolkningsgrupper? Forskning i forebyggelse rettet mod bestemte befolkningsgrupper og bestemte sygdomme vil være med til at give os ny viden om f.eks. betydningen af fødevarer, trafikforhold og uddannelse.

Rådet vil arbejde for, at forskningen i højere grad foregår i tæt samspil med de miljøer, der er ansvarlige for områder, som har betydning for sygdomsforebyggelse. Der skal iværksættes tværgående initiativer inden for forskning i forebyggelse og sundhedsfremme, både tværrådsligt og i samarbejde med sundhedsvæsnet og Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

Forskerrekruttering

For at kunne styrke molekylærmedicin, højteknologi, klinisk forskning og forebyggelse er der behov for at øge rekrutteringen af sundhedsvidenskabelige forskere - specielt af unge læger, farmaceuter og tandlæger. Derfor skal karrieren som forsker gøres mere attraktiv. Det sker blandt andet ved at skabe bedre muligheder for at kombinere forskning og behandling.

Rådet vil fortsætte sin aktive indsats for at styrke den prægraduate forskerrekruttering og bidrage til et fornuftigt generationsskifte ved at skabe balance mellem antallet af ph.d.er og antallet af post doc.-stillinger.

Internationalisering

SSVF ønsker at deltage i skabelsen af kreative og dynamiske rammer for dansk sundhedsvidenskabelig forskning. Rammer, der sikrer de etablerede forskningsområders fortsatte udvikling, og som skaber optimale vækstbetingelser for morgendagens nye områder. Rådet vil derfor styrke sin indflydelse på forskningspolitik og forskningsprogrammer i europæisk og nordisk regi.

Dansk sundhedsforskning skal fortsat stå stærkt i den internationale konkurrence. I sin tilrettelæggelse af initiativer tager SSVF derfor hensyn til udviklingen i international forskning og prioriteringerne i EU's rammeprogrammer. Samtidig vil rådet yde økonomisk tilskud til forberedelse af ansøgninger til EU's 6. rammeprogram.

Endelig vil rådet støtte sundhedsvidenskabelig ulandsforskning og udbygge sin forskningspolitiske rådgivning på dette område.

SSVF's strategiplan Fra Molekyle til menneske kan fås hos Forskn ingsstyrelsen, tlf.: 35 44 62 00 eller e-mail: forsk@forsk.dk. Rapporten kan også ses på Forskningsstyrelsens hjemmeside:
http://www.forsk.dk/ssvf/publ/stratplan/index.htm

Cecilie Tornøe, fuldmægtig i SSVF
Jens Christian Djurhuus, formand for SSVF