Skip to main content

Fra rådgiver til magthaver

Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk & journalist Anne Steenberger, as@dadl.dk

10. sep. 2007
9 min.

Hvordan definerer du Sundhedsstyrelsens rolle? Er den ved at få mere magt i et mere centralt styret sundhedsvæsen?

»Det er en rolle under udvikling. Og ja, den beskrivelse er en del af sandheden. Vi har fortsat en rådgivnings- og vejledningsfunktion. Men så har vi desuden en myndighedsfunktion, som er blevet skærpet i den nye lovgivning. Specialeplanlægningen på det højt specialiserede område kunne vi tidligere kun vejlede om. I den nye lovgivning er det os, der træffer beslutning om, hvilke sygehuse der foretager hvilke højtspecialiserede behandlinger. Det er en klar styrkelse af vores rolle.

Vi har en decideret godkendende rolle i forhold til sundhedsaftalerne mellem regioner og kommuner. Her kan vi gå ind og sige, at det ikke duer, hvis vi ikke synes, at de er gode nok. Det er to eksempler på, at vores rolle er blevet styrket.«

Kan vi dermed være sikre på, at der ikke længere forekommer tilfælde, hvor sygehuse foretager operationer, der ifølge jeres retningslinjer ikke bør foregå der - à la de bornholmske brystkræftoperationer?

»For det første fungerer den offentlige sektor sådan, at den retter sig efter lovgivningen. For det andet er der faglig enighed om vores retningslinjer. Vi har et enormt tæt samarbejde med de dygtigste læger, og vores beslutninger er der stor faglig enighed om. De er bundet i sund fornuft og lægernes egne anbefalinger til os. Det er et godt fundament for opstramninger, men 100 procents garantier kan man ikke udstede.«

Men læger er ikke altid enige - og det er det politiske niveau vel heller ikke?

»Med hensyn til sygehusplanlægningen har vi ikke godkendelsesbeføjelser; der skal regionerne søge om vores rådgivning. Og regionernes planlægning på akutområdet viser, at deres sygehusplaner ikke alle sammen kommer i mål i forhold til vores anbefalinger. Men de bevæger sig i den rigtige retning. Nogle går så ikke den direkte vej, og det går ikke lige hurtigt alle steder. Men grundlæggende vil jeg mene, at man også på det politiske niveau har taget den her ændring til efterretning.«

Men hvori består forskellen reelt? Tidligere baserede jeres retningslinjer sig vel også på lægefaglige råd. De var vel valide nok?

»Ja. Men der er forskel. Jeg kan nævne et eksempel fra før den nye sundhedslov. Et sygehus søgte om tilladelse til at operere for prostatacancer. De fik nej. Alligevel fortsatte de med operationen. Og på det tidspunkt kunne man vel med nogen ret spørge, om de anbefalinger, som Sundhedsstyrelsen kommer med, skal eller bør følges. Det her sygehus så sig ikke forpligtet til det. Med den nye lovgivning skal man på de højtspecialiserede behandlinger følge Sundhedsstyrelsens retningslinjer.«

Hvad kan I gøre ved det, når I finder sådan nogle eksempler?

»Ja, vi kan jo typisk indgå i en dialog med de ansvarlige ledelser. Og typisk er det sådan, at de steder, hvor der er sundhedsfaglige vanskeligheder, vil ledelserne jo have en fuldstændig tilsvarende interesse i at få løst problemet. Så derfor oplever vi i virkeligheden ikke, at vi bliver modarbejdet. Men det vil typisk være i et samarbejde med de ansvarlige ledelser.«

Kunne du tænke dig, at Sundhedsstyrelsen havde samme beføjelser på basis- og hovedfunktionsniveau, som I nu har på højtspecialiseret niveau?

»Nej, jeg synes, at det er meget vigtigt, at vi har et decentralt sundhedsvæsen.«

Også ud fra et patientsynspunkt?

»Det er for deres skyld. Jeg synes, at der er meget få eksempler på, at staten er en super driftsherre. Jeg tror grundlæggende, at det er en bedre ide at have et decentralt sundhedsvæsen. Derfor er det rigtigt, at de, der har driftsansvaret, træffer de væsentlige beslutninger om, hvordan man driver sundhedsvæsenet for patienternes skyld. Men det er også rigtigt at sige, at nogle prioriteringer går på tværs og skal anskues nationalt. Her har Sundhedsstyrelsen beføjelser til at sætte lidt mere magt bag anbefalingerne end tidligere. Det giver ikke mening, at man fra statsligt niveau tror, at man får mere sundhed for pengene ved at detailstyre.«

Sundhedsministeren sagde på det seneste lægemøde, at han fortrød, at han ikke have givet Sundhedsstyrelsen mere magt - i relation til regionernes sygehusplaner. Hvad siger du til det?

»Det er et eksempel på et område, hvor vi fortsat ikke har godkendelsesbeføjelser. Der er nok et af de områder, hvor jeg godt kunne tænke mig, at regionerne i højere grad skulle følge vores rådgivning.«

Sundhedsstyrelsens rolle er under udvikling, siger du. Har du en rollemodel?

»Nej, jeg vil ikke sige, at jeg har en eller anden færdig model. Men jeg har en opfattelse af, hvilken rolle vi skal spille på sundhedsområdet. Vi skal være skarpe til at give god, præcis rådgivning. Når vi nu godkender, at der foregår en bestemt type behandlinger på en række hospitaler, skal vi følge med i det. I det hele taget skal vi følge med i, hvad der sker både organisatorisk og kvalitetsmæssigt.«

Lige nu er der eksempler på, at personale flygter fra afdelingerne pga. fusionstoget. Vil Sundhedsstyrelsen være mere aktivistisk og gribe ind, når sådan noget sker?

»Både ja og nej. Vi har faktisk eksempler på sygehusafdelinger, hvor vi har konstateret sundhedsfaglige problemstillinger, som fordrede, at vi fik en nærmere drøftelse med ledelsen om, hvad der egentlig foregik. Nu vil jeg ikke forholde mig til den konkrete sag. Men hvis det kommer til vores kendskab, at der foregår noget, som er stærkt problematisk ud fra en faglig vinkel, vil vi gribe ind. Vi vil typisk gøre det sådan, at vi i første omgang kontakter ledelsen og spørger, hvad der egentlig sker her, og bede den ansvarlige ledelse om over for os at redegøre for, hvad der foregår, hvad problemstillingerne er, og om de har tænkt sig at gøre noget ved det.«

Vil I blive mere aktive med sådan noget nu?

»Ja.«

Et andet aktuelt eksempel er speciallægemangelen, som er meget udpræget i visse egne, f.eks. Nordjylland. Er det Sundhedsstyrelsens ansvar at skaffe læger til Nordjylland?

»Det er et godt eksempel, fordi det er svært at sige noget fuldstændigt autoritativt om, hvor udfarende vi skal være. Det korte svar er: Nej, det er ikke vores ansvar, for det er ikke os, der driver sundhedsvæsenet i Nordjylland. Det gør Region Nord, som har ansvaret for, at det er attraktivt at arbejde i det nordjyske sundhedsvæsen. Men det er for billigt at sige. For vi har som national sundhedsmyndighed et overordnet ansvar for, at sundhedsvæsenet fungerer i Danmark. Derfor må vi prøve at spille sammen med de lokale myndigheder og vurdere, hvad vi kan gøre. For eksempel kan vi arbejde sammen om at sikre en god efteruddannelse, der er med til at gøre arbejdspladsen attraktiv. Hele specialeplanlægningen handler jo også om at skabe sygehuse, der er attraktive at arbejde på. Men ansvaret er regionernes.«

Nogle siger til tider, at Sundhedsstyrelse n er i lommen på de videnskabelige selskaber. Andre har sagt, at der er for meget politik og økonomi i Sundhedsstyrelsens udmeldinger. Hvad siger du?

»Vi har to ben at gå på. Det ene er de faglige områder, hvor vi har autonomi og ikke er underlagt en politisk beslutningsproces. Det andet ben er, at vi er en del af et politisk ledet system. Vi er også med til at lave lovgivning m.v. og forberede politiske initiativer. Det betyder, at nogen engang imellem synes, at der er for meget politik i det, vi laver. Andre gange vil andre synes, at vi er underlagt faglige hensyn. Jeg tror ikke, vi finder en situation, hvor alle er glade, når de to hensyn skal balancere.«

Der er et ekspertpanel for fremtidens sygehusprojekter på vej, under ledelse af Erik Juhl. Hvordan bliver samarbejdet med det?

»Det er ikke på plads endnu. Men jeg håber, at det bliver tæt. Panelet skal sikre, at de mange nye investeringer, regionerne står over for på sygehusområdet, bliver gjort klogt. Jeg synes også, at det vil være fornuftigt at sikre, at der er sammenhæng mellem de faglige udmeldinger og de konkrete udbygningsplaner, man har på sygehusene. Når der bliver investeret mange milliarder, skal vi tænke det faglige sammen med det økonomiske.«

Får I dermed en slags politibetjent, der skal sørge for, at jeres anbefalinger bliver ført ud i livet?

»Sådan har jeg ikke set det. Det er blevet aftalt i økonomiforhandlingerne, at der skal være nogen til at vurdere, om de meget store investeringer, vi står over for, giver mening eller ej. Det andet er så, at jeg gerne vil have de økonomiske vurderinger koblet sammen med de faglige. Men det er der ikke truffet endelig beslutning om endnu.«

Kommunerne er også en ny aktør på sundhedsområdet. Hvad betyder det for jer?

»De har fået en i virkeligheden enormt vigtig rolle på sundhedsområdet, fordi de har fået ansvar for hele forebyggelsen. Der har vi jo en helt ny flanke, for vi skal også være med til at rådgive kommunerne om, hvad de skal gøre. Der skal vi selvfølgelig også opruste og justere vores organisation.«

En ting er at rådgive, anbefale og monitorere, men på et tidspunkt skal man måske kunne bruge pisken?

»Vi har fået nogle områder, hvor vi faktisk skal godkende. Sundhedsaftalerne f.eks. Der skal kommunerne og regionerne jo skrive, hvad der gælder, når f.eks. en patient bliver udskrevet. Hvis vi ikke synes, at det er godt nok, kan vi i princippet lade være med at godkende.«

Det har I jo sådan set gjort - I har sendt alle aftalerne tilbage, ikke?

»Vi har i hvert tilfælde sagt, at der er nogle ting, som ikke er udfyldt godt nok, og derfor vil vi godt have en præcisering af de ting, som vi ikke syntes var præcise nok.«

Hvad er den ultimative sanktion?

»Jamen, hvad gør man i den offentlige sektor, hvis man ikke retter sig efter loven? Det er jo ikke et problem, som er reserveret til os og i forhold til sygehusområdet - det er generelt. Og der må man bare sige, at det gør man! Punkt et: man overholder som offentlig myndighed altid loven. Punkt to: hvis man ikke gør det, er det jo statsforvaltningerne, som skal ind. Men sådan forestiller jeg mig overhovedet ikke, at det går. Samarbejdet er bundet i, at det skal fungere.«

Skal I også have en større rolle over for de private aktører?

»Det kommer an på, hvordan man definerer det. Vi prøver jo på mange af de områder, hvor vi arbejder, at inkludere alle de sundhedsprofessionelle, uanset om de er offentlige eller private. Det skal vi gøre fortsat, f.eks. med den danske kvalitetsmodel - den skal også udbredes til private leverandører.«

Skal de private f.eks. med ind i specialeplanlægningen?

»Det kommer de jo med sundhedsloven. Den siger, at Sundhedsstyrelsen skal stille krav til, hvilke vilkår der skal være opfyldt, og fastsætte placeringen af de højtspecialiserede funktioner på både regionale og private sygehuse. Inden vil der være en høring i det rådgivende udvalg.«

Der kommer flere og flere privathospitaler med egne læger, som ikke samtidigt arbejder i det offentlige - hvordan vil I sikre, at de har rutinen?

»Jeg forestiller mig, at når vi nu skal til at tage speciale for speciale i forbindelse med specialeplanlægningen, får vi den faglige ekspertise til at sige ok, hvad skal der til, for at man kan lave dette her på basisniveau - hvad skal der til på højtspecialiseret niveau - og det er jo den ramme, vi lægger ned over sundhedsvæsenet. Det er noget, som såvel offentlige som private skal leve op til.«

Jesper Fiskers Blå bog

Jesper Fisker er cand.scient.pol. samt ph.d. i offentlig ledelse fra Københavns Universitet og Sundhedsstyrelsens første leder, som ikke er læge.

1987-1993: forsker ved AKF (Anvendt Kommunal Forskning) og University of Technology i Sydney, Australien.

1993-1995: Vicesocialchef, Rødovre Kommune

1995-2000: Socialdirektør, Brøndby Kommune

2000-2003: Kommunaldirektør, Hillerød Kommune

2003-2007: Sundhedsdirektør, Københavns Kommune

2007-: Administrerende direktør, Sundhedsstyrelsen

Sundhedsstyrelsens muskler

· Kan fratage en sundhedspersons autorisation.

· Skal godkende de aftaler, som regioner og kommuner laver om sundhed. Sundhedsstyrelsen har netop haft de første sundhedsaftaler til godkendelse og har i den forbindelse vist, at den vil bruge sine muskler. Der skal mange ændringer og præciseringer til, før de kan godkendes.

· Kan stille krav til sygehusplanlægningen i forhold til de højtspecialiserede behandlinger, også kaldet lands- og landsdelsfunktioner. Kravene gælder kvaliteten, og hvor behandlingerne placeres. Sundhedsstyrelsen skal godkende placeringen og kan inddrage en godkendelse, hvis kravene ikke overholdes.

Læs mere på WWW

Sundhedsloven

Sundhedsstyrelsen