Skip to main content

Fra skepsis til vished

Bestyrelsen

2. nov. 2005
2 min.

Helbredsundersøgelser og helbredssamtaler ved praktiserende læger halverer antallet af personer med høj risiko for hjerte- og karsygdom. Det er den overraskende - og overbevisende melding - fra Sundhedsprojekt Ebeltoft, som i dag offentliggøres i Ugeskrift for Læger.

Undersøgelsen, som strakte sig over 5 år, er den længstvarende af sin art og har en imponerende portefølje af involverede praktiserende læger og patienter. Der har i mange år været en intensiv debat om hvorvidt det havde den tilsigtede virkning at gennemføre helbredssamtaler og helbredsundersøgelser. Det er der nu evidens for, og det vil unægtelig rokke lidt ved verdensbilledet for os alle sammen. Debatten er gået på: nytter det overhovedet? Er det kræfterne værd - og er det pengene værd? Eller endnu værre: gør det patienterne »syge« at fokusere så meget på deres helbred? Hvordan er det så lige med den langtidsholdbare effekt i denne sammenhæng?

Undersøgelsen svarer ikke på alle spørgsmålene. Endnu. Men det afgørende er, at der nu er videnskabeligt belæg for, at primær forebyggelse »betaler sig«. Patienterne bliver ikke syge - tværtimod er der mange, der får forbedret deres livskvalitet og det er en »god forretning« både for dem selv og for samfundet. I almen praksis har vi nu vished for, at det gør en betydelig forskel, når den praktiserende læge målretter sin forebyggelsesindsats.

Ved at grave et spadestik dybere, er det interessante ved Ebeltoft-undersøgelsen bl.a., at risikofaktorer som rygning og overvægt har vist sig at være signifikant anderledes, når patienterne har fået fulgt op på deres helbredsundersøgelser. Deltagere, som blev tilbudt helbredsundersøgelser og samtaler i 1991, havde 5 år senere overvejende lavere vægt, blodtryk, og kolesterolværdier i blodet sammenlignet med dem, der ikke havde fået samme tilbud i 1991. Disse gunstige ændringer er sket uden øget brug af medicin.

Udgangspunktet var at se på patienter, som havde risiko for at få hjerte- og karsygdomme. I P.L.O. har vi siden 1999, hvor Sygesikringen gav grønt lys for en ydelse for iskæmisk hjertesygdom, haft mange diskussioner omkring netop denne ydelse. Siden har praktiserende læger over hele landet gennemført 72.893 undersøgelser for iskæmisk hjertesygdom og Dansk selskab for almen medicin, DSAM, har netop udsendt en revideret vejledning. Aftalen med Sygesikringen udløber den 1. oktober i år, men med Ebeltoft-undersøgelsen har vi nu den dokumentation, der skal til for at understrege, hvor vigtigt forebyggelse er i almen praksis for patienterne. Helbredssamtaler og helbredsundersøgelser gør en forskel for borgerne. Og det forpligter. Også i almen praksis.