Fra Vadehavet til storbyen på 20 min

Fra 1. maj går den første danske akutlægehelikopter på vingerne. Helikopteren skal indgå i det præhospitale beredskab i Region Hovedstaden og Region Sjælland og vil være bemandet med en pilot, en anæstesilæge og en ambulancebehandler med supplerende uddannelse i navigation, kommunikation og flyteknik.

Der er tale om en forsøgsordning over halvandet år i samarbejde mellem de to regioner, som er gjort mulig af en donation fra TrygFonden på 50 millioner kr. til at dække alle omkostninger.

En lignende ordning har efterhånden eksisteret i flere år i et samarbejde på tværs af den dansk-tyske grænse, hvor en tysk lægehelikopter er fast stationeret ved det lille sygehus i Nibøl 15 km syd for Tønder. Den flyves af det tyske DRF Luftrettung i samarbejde med Falck gennem det fælles selskab Dansk Luftambulance, der også vandt udbuddet om lægehelikopteren i Region Sjælland og Region Hovedstaden.

Kan lande på villavej

En af de 16 læger, som i to dage hver måned bemander helikopteren, er den tyske, dansktalende anæstesilæge Holger Armonies, der til daglig er overlæge på sygehuset i Aabenraa.

»Jeg kan ikke dokumentere det. Men jeg er overbevist om, at helikopteren har reddet liv«, siger han, mens han omkring solopgang sammen med pilot Jürgen Voiss og den tysktalende, sønderjyske Falckredder Keld Clausen er ved at gøre helikopteren klar i hangaren bag sygehuset i Nibøl.

Helikopteren er ligeglad med campingvogne og trafikpropper. Marchhastigheden på op mod 275 km/t. bringer den hurtigere frem på afsides steder end nogen ambulance, og med sin beskedne størrelse kan den lande på en villavej.

Som for at understrege pointen kommer dagens første tilkald fra det lille sygehus i Wyk på Vadehavsøen Føhr. Her har en patient med lungebetændelse fået åndedrætssvigt i nattens løb og nu også kredsløbssvigt pga. infektion. Han er intuberet, i respirator og skal hurtigt overflyttes til intensivafdeling. Øen er ikke brofast. Der er lang tid til næste færge, en halv times sejlads til fastlandet - og så en times kørsel til sygehuset i Flensborg. Men med Jürgen Voiss ved joysticket kan Holger Armonies og Keld Clausen sætte benene på den frosne boldbane bag skolen i Wyk et kvarter efter, at bipperen lød i Nibøl. Ambulancen fra det nærliggende sygehus venter. Piloten bliver ved helikopteren, mens læge og redder køres til sygehuset med helikopterens båre. Patienten løftes over og gøres klar til turen, der har landingspladsen på taget af Diakonissenkrankenhaus som mål. Så venter endnu en ambulancetransport til det nærliggende Sankt Franziskus Hospital. En time efter at helikopteren lettede i Nibøl, rulles patienten ind på intensivafdelingen. Selve transporten fra den afsides Vadehavsø til storbyhospitalet varede sølle 20 minutter.

Prisen på tryghed

Lægehelikopteren er baseret syd for grænsen. Men Landkreis Nordfriesland og Sønderjyllands Amt - nu Region Syddanmark - har lavet en deleordning. I Sønderjylland er helikopteren et vigtigt supplement til lægeambulancen. Ifølge Holger Armonies flyves ca. 60 procent af missionerne til ulykker eller til akut syge, mens 30-40 pct. er transport af patienter mellem hospitaler. Og i dag holder statistikken nogenlunde: to transporter - heraf en mellem danske sygehuse - og et hjerteinfarkt lige syd for grænsen.

Holger Armonies vejer fordele og ulemper. Til ulemperne hører, at helikopteren er dyr, sammenlignet med en kørende lægeambulance. Men man kan ikke bare sammenligne prisen på en transport i luften og en på landevejen, mener han:

»Hvad koster det f.eks. at opretholde et beredskab på hvert sygehus til transporterne? Hvad koster det til ambulancer, og hvad sparer samfundet, når syge og tilskadekomne hurtigere bliver raske og velfungerende igen?«

Og en indiskutabel fordel er, at folk med en tidskritisk og livstruende sygdom kan blive behandlet på højtspecialiserede enheder - også selv om de bor i et udkantsområde.

På den måde er helikopteren med til at skabe tryghed, når akutmodtagelsen er flyttet hen til et højtspecialiseret, men fjernt sygehus. Og hvordan prissætter man tryghed?

Helikopteren skal ikke erstatte lægeambulancer, men supplere dem, siger Holger Armonies.

»Helikopteren vil ikke spare stillinger - men man sparer på ressourcen ,læge`, når man kan bruge lægens arbejdstid mere effektivt. Og samtidig øger man kvaliteten. Ofte er det yngste reservelæge, der ledsager kritisk syge og ustabile patienter. Men det bør være en speciallæge i anæstesiologi - en, som har erfaringen i at ledsage disse transporter og kender sit udstyr. Og som har erfaringen til at forudse de problemer, der kan opstå med lige netop den patient og vurdere, om patienten overhovedet er transportabel«, siger Holger Armonies.

I gennemsnit flyver helikopteren tre daglige missioner fra stationen i Nibøl. I 2009 blev det til 981 missioner, hvoraf 111 gik til Sønderjylland.