Fra videnskab til tabloid-journalistik

Du har 52 procent bedre chance for at overleve, hvis du tager medicinen Seretide frem for Spiriva. Den kioskbasker kunne KOL-patienter og andre B.T.-læsere indtage sammen med morgenkaffen den 8. januar.

Historien i B.T. bygger på det videnskabelige studium kaldet INSPIRE - det første som sammenligner behandlingen af patienter med svær KOL, der tager henholdsvis Seretide og Spiriva, de to førende typer medicin. Konklusionen i den videnskabelige artikel er, at Seretide og Spiriva er ligeværdige i effekt. Det er sandsynligvis en tilfældighed, at en dobbelt så stor procentdel af patienterne dør i Spirivagruppen som i Seretidegruppen. Forfatterne til INSPIRE skriver, at der skal flere undersøgelser til, før den forskellige dødelighed kan forklares.

Hvorfor brager B.T. så ud med en historie om liv eller død? Er der tale om tynd tabloid-journalistik?

Helt så enkelt er det tilsyneladende ikke. Ganske vist citerer B.T. kun en eneste kilde, en læge og produktchef fra Glaxo Smith Kline (GSK). Men i pressemeddelelsen om INSPIRE, udsendt fra GSK's europæiske hovedkvarter i London den 28.12. 2007, fremhæves den lavere dødelighed i resumeet: »First head-to-head study comparing common treatments for patients with COPD shows quality of life and survival benefits for patients treated with Seretide.«

GSK fremhæver altså selv den lavere dødelighed.

GSK lægger hele ansvaret på pressen

Medicinsk direktør i GSK, Ebbe Englev, afviser at forholde sig til, om GSK's UK-pressemeddelelse er vinklet på dødeligheden, selv om den er fremhævet i resumeet.

»Jeg læser overhovedet ikke overskriften. For mig er overskrifter uinteressante. Fordi det, der er det vigtige, er at læse nede i teksten, og der står helt nøjagtigt, hvad der skal stå.«

Men han tager skarpt afstand fra B.T.s vinkling:

»Vi synes ikke, den slags historier er ok. Vi har faktisk i det her foretagende en meget høj moral omkring, hvad vi skriver og hvad vi ikke skriver«, siger han.

Ebbe Englev vil ikke anerkende, at GSK's pressemeddelelse kunne have hjulpet journalisterne bedre på sporet af, hvad der var det vigtigste at fortælle om INSPIRE:

»Almindelig god journalistik handler om, at man kigger sine kilder efter«, siger han.

Sundhedsstof en daglig gyser for IRF

Historien om lavere dødelighed overhalede Institut for Rationel Farmakoterapi (IRF) indenom, erkender IRF's chef Jens Peter Kampmann:

»Jeg føler mig da meget ramt af det. Men vi kan aldrig være så hurtige som medierne. Vi havde vores anmeldelse af INSPIRE ude efter 14 dage og tilstræber otte dage«.

Han mener, B.T.s artikel var meget overdreven:

»Det var mikrofonholderi. Jeg havde ventet, der skulle være en udtalelse af en specialist på området. Fundet om dødelighed kan være en type 1-fejl. Det betyder, at du finder en forskel, som ikke er der - en forskel, som er en tilfældighed«, påpeger han.

Problemet med overdrevne historier og misforståelser om sundhedsstof er udbredt, fortæller han:

»Man læser hver dag avisen med rystende hænder. Man er ved at få morgenkaffen i den gale hals mange gange«, fortæller han.

Jens Peter Kampmann mener, de fleste læger godt kan gennemskue en historie som den i B.T. men:

»Alle bliver da påvirket af sådanne historier. Det giver et overdrevet, falskt indtryk. Det er skævvredet, ensidigt, overdrevet og promoverende. Konsekvensen er, at det præparat får en fordel«, siger han.

Lungemedicinere får luftfor klar kritik

Finn Vejlø Rasmussen, overlæge, dr.med., er enig med IRF om, at der ikke er videnskabeligt belæg for at fortælle en historie om lavere dødelighed:

»Det er et tilfældigt fund. Dødeligheden er et safety parameter, ikke et end-parameter. Det er i uoverensstemmelse med det videnskabelige paradigme at lade som om, det er et resultat. Det kan man ikke metodologisk. Det er lidt, som hvis man står og kigger ned på p-pladsen og ser, der holder mange røde biler til venstre i forhold til højre. Men hvad skal vi bruge det til? Hvis man gik ud en anden dag, holdt de nok på en anden måde, forklarer han.

Vibeke Backer, overlæge dr.med. Lungemedicinsk Afdeling, Bispebjerg, er enig :

»Vi forskere kan godt gennemskue, når lægemiddelfirmaerne fortæller om produkternes fortræffeligheder, men borgeren har ikke en chance, så man kan ikke servere en historie som den i B.T.«

Vent på de kilder, du stoler på

Hun mener, en stor del af ansvaret ligger hos journalisterne:

De skal være langt mere kildekritiske, siger hun.

Spørgsmålet er, om journalisterne har brug for en større håndsrækning i pressemeddelelserne, end de fik af INSPIRE-studiet, så de bedre kan formidle det komplicerede medicinske stof. De kan i hvert fald hente hjælp fra IRF:

»Vi svarer altid på henvendelser fra pressen«, lover Jens Peter Kampmann.

En patient, der 8. januar læste B.T., kunne forledes til at skifte medicin. Som patientens læge er det derfor afgørende, at man hurtigst muligt får neutral information om ny viden.

Indtil IRF når at komme på banen, er Finn Vejlø Rasmussens råd til sine kolleger:

»Klap hesten og vent på systemets reaktion. Der er meget få situationer, hvor det er afgørende, om man ændrer behandlingen i løbet af en måned eller to«.

Fakta

Undersøgelsen INSPIRE (Investigating New Standards for Prophylaxis In Reduction of Exacerbations) havde 1.323 deltagere med svær KOL/COPD. Hovedformålet var at sammenligne Seretides (salmeterol/fluticason) og Spirivas (tiotropium) evne til at forebygge akutte forværringer, der ofte fører til indlæggelse. INSPIRE er sponsoreret af GSK, der står bag Seretide.

Der er fortsat ingen undersøgelser, der dokumenterer, at kombinationsbehandling med både langtidsvirkende beta-2-agonister og steroid skulle være bedre end enkeltstofferne hver for sig.

Originalartiklen om INSPIRE er offentliggjort i American Journal of Respiratory and Critical Care Medicine 2008;177.

Finn Vejlø Rasmussen har siddet i Advisory Boards hos GSK, Boehringer Ingelheim og Pfeizer, AstraZeneca, Novartis mfl.