Efter attentaterne i Paris har den franske lægeforening udsendt en vejledning, hvor den tillader læger at melde patienter til politiet, hvis de har mistanke om, at patienten er ved at blive radikaliseret. Stikkermetoder, siger flere medlemmer.
Hvad gør man, når en patient – en helt almindelig ung mand, som altid har gået med jeans og piger – pludselig dukker op i konsultationen med djellaba og stort skæg? Når han citerer Koranen og åbent forsvarer Islamisk Stat? Kort sagt, når man som læge har mistanke om, at patienten er ved at blive radikaliseret?
Det dilemma har flere franske læger stået over for de seneste år, hvor Frankrig har oplevet en markant stigning i antallet af unge muslimer, der bliver tiltrukket af jihad.
Nu har lægernes forening, l’Ordre des Médecins, udsendt en vejledning, som skal hjælpe de tøvende medlemmer. En vejledning, hvor lægeforeningen for første gang nogensinde officielt giver læger muligheden for at melde en patient, hvis lægen har mistanke om, at patienten går med terrorplaner og dermed er til direkte fare for samfundet.
»Før attentaterne i Paris havde vi en del medlemmer, som ringede ind og spurgte os til råds, fordi en muslimsk patient pludselig ændrede attitude og var blevet meget religiøs. Dengang sagde vi, at lægen ikke skulle blande sig. Det er jo ikke, fordi en mand går med djellaba og beder fem gange om dagen, at han er på vej til at blive terrorist«, siger Jean-Marie Faroudja, der er formand for den franske lægeforenings etiske komité.
»Men efter attentaterne var vi på informationskursus i ministeriet, og der lærte vi, at hvis man ser mange tegn på radikalisering samtidig, så er der grund til at bekymre sig«, siger han til Ugeskriftet.
Men er det ikke et direkte brud på tavshedspligten at melde en patient?
»Jo, og det er en enormt svær problematik. For som læger får vi jo hele tiden ting at vide, hvor man kunne sige, at omverdenen burde advares. En bilist, der slet ikke burde køre bil f.eks. Eller en aids-patient, som dyrker ubeskyttet sex og dermed er til fare for andre. I den slags sager har vi altid holdt os til tavshedspligten, og det skal vi blive ved med. Ellers er der ikke længere nogen fortrolighed tilbage mellem læge og patient«, siger Faroudja.
»Men i tilfældet terrorhandlinger, så synes jeg, at man ender i et dilemma mellem at være læge og at være borger. Der er situationer, der er så truende, at jeg ville vælge at være borger, før jeg er læge. Hvis jeg eksempelvis havde en stærk mistanke om, at en af mine patienter forberedte et terrorangreb, så ville jeg hellere melde ham og sidde tilbage med fornemmelsen af, at jeg havde forhindret en katastrofe, end jeg ville tie stille og glæde mig over, at jeg har overholdt tavshedspligten«, siger Faroudja til Ugeskriftet.
»Sagen om German Wings ændrede virkelig meget for mig. Der syntes jeg, at lægerne burde have meldt den psykisk syge pilot til myndighederne, inden han tog et helt fly med sig i døden«, siger Faroudja.
Faktaboks
I følge l’Ordre des Médecins og det franske indenrigsministerium er et menneske i fare for at blive radikaliseret, hvis en stribe faktorer falder sammen: Personen ændrer attitude og tøjstil, bryder med sine vaner og venner, nogle gange også med familien. Får skæg og følger religiøse ritualer, prædiker islam og sharialovgivning.
»Det er alt sammen meget udmærket på papiret, men det er jo stadig lægen, der skal melde patienten. Det er ikke lægeforeningen, der står med problemet«, siger Roger Rua, der er sportslæge i Rueil-Malmaison vest for Paris.
Jeg synes, det giver mindelser om 2. verdenskrig, hvor man bad folk om at melde jøderne til politiet. Roger Rua, fransk sportslæge i Rueil-Malmaison vest for Paris
»Jeg synes, det er ekstremt farligt. Ikke alene risikerer lægen og hans familie at blive truet på livet, hvis man finder ud af, at det er ham, der har meldt en patient. Det er også farligt rent fagligt. Jeg synes, det giver mindelser om 2. verdenskrig, hvor man bad folk om at melde jøderne til politiet«, siger Rua til Ugeskrift for Læger.
Så hvis du finder ud af, at en af dine patienter er ved at planlægge et attentat, så vil du ikke melde det?
”Nej, det tror jeg ikke. For patienten kommer til mig i al fortrolighed. Og hvem siger, at han faktisk vil gøre det? Jeg har også folk i konsultationen, der siger, at de vil myrde deres kone. Men de gør det ikke nødvendigvis, og så skulle jeg også melde dem?”
Har du patienter, som du vil karakterisere som religiøse fundamentalister?
»Ja, for jeg er sportslæge, og i sportsverdenen er der i Frankrig traditionnelt rigtig mange unge muslimer. Så selvfølgelig ser jeg engang imellem en patient, der pludselig er blevet meget religiøs, men det gør ham jo ikke nødvendigvis til terrorist«.
I foreningen for privatpraktiserende læger, Syndicat des Médecins Liberaux, er formand Eric Henry stærkt oprørt over vejledningen fra den overordnede lægeforening.
»Da jeg så den, tænkte jeg: Aj, aj! Den giver direkte mindelser om krigsårene. Jeg synes det ligner politisk stikkeri, og jeg opfordrer alle mine medlemmer til at være yderst forsigtige med at melde deres patienter«, siger han til Ugeskriftet.
»Det er ikke lægens opgave at detektere islamister. Det har vi politi og efterretningstjeneste til. Jeg er læge, ikke dommer. Det er min opgave at behandle de syge og de svage, og så vil man have, at jeg skal bryde min tavshedspligt og mit lægeløfte bare for en håndfuld religiøse galninge. Det er stærkt grænseoverskridende«, siger Eric Henry, som forudser en stribe tragedier, hvis læger begynder at melde patienter.
»Forestil dig, at jeg får meldt en, fordi jeg synes, det virker som om, han er ved at blive radikaliseret. Og så er der måske slet ikke noget om snakken. Det vil være en katastrofe. Jeg kan jo risikere at ødelægge en ellers velfungerende familie og få dem stigmatiseret i hele lokalsamfundet«, siger Eric Henry.
»Godt nok er landet i undtagelsestilstand, men det betyder ikke, at man bare kan give los på alting og tillade hvad som helst«.
Se også: "Vi skal ikke dømme patienten på tøjstil og religion"
