Hvad gør man, når en patient – en helt almindelig ung mand, som altid har gået med jeans og piger – pludselig dukker op i konsultationen med djellaba og stort skæg? Når han citerer Koranen og åbent forsvarer Islamisk Stat? Kort sagt, når man som læge har mistanke om, at patienten er ved at blive radikaliseret?
Det dilemma har flere franske læger stået over for de seneste år, hvor Frankrig har oplevet en markant stigning i antallet af unge muslimer, der bliver tiltrukket af jihad.
Nu har lægernes forening, l’Ordre des Médecins, udsendt en vejledning, som skal hjælpe de tøvende medlemmer. En vejledning, hvor lægeforeningen for første gang nogensinde officielt giver læger muligheden for at melde en patient, hvis lægen har mistanke om, at patienten går med terrorplaner og dermed er til direkte fare for samfundet.
»Før attentaterne i Paris havde vi en del medlemmer, som ringede ind og spurgte os til råds, fordi en muslimsk patient pludselig ændrede attitude og var blevet meget religiøs. Dengang sagde vi, at lægen ikke skulle blande sig. Det er jo ikke, fordi en mand går med djellaba og beder fem gange om dagen, at han er på vej til at blive terrorist«, siger Jean-Marie Faroudja, der er formand for den franske lægeforenings etiske komité.
»Men efter attentaterne var vi på informationskursus i ministeriet, og der lærte vi, at hvis man ser mange tegn på radikalisering samtidig, så er der grund til at bekymre sig«, siger han til Ugeskriftet.
Men er det ikke et direkte brud på tavshedspligten at melde en patient?
»Jo, og det er en enormt svær problematik. For som læger får vi jo hele tiden ting at vide, hvor man kunne sige, at omverdenen burde advares. En bilist, der slet ikke burde køre bil f.eks. Eller en aids-patient, som dyrker ubeskyttet sex og dermed er til fare for andre. I den slags sager har vi altid holdt os til tavshedspligten, og det skal vi blive ved med. Ellers er der ikke længere nogen fortrolighed tilbage mellem læge og patient«, siger Faroudja.
»Men i tilfældet terrorhandlinger, så synes jeg, at man ender i et dilemma mellem at være læge og at være borger. Der er situationer, der er så truende, at jeg ville vælge at være borger, før jeg er læge. Hvis jeg eksempelvis havde en stærk mistanke om, at en af mine patienter forberedte et terrorangreb, så ville jeg hellere melde ham og sidde tilbage med fornemmelsen af, at jeg havde forhindret en katastrofe, end jeg ville tie stille og glæde mig over, at jeg har overholdt tavshedspligten«, siger Faroudja til Ugeskriftet.
»Sagen om German Wings ændrede virkelig meget for mig. Der syntes jeg, at lægerne burde have meldt den psykisk syge pilot til myndighederne, inden han tog et helt fly med sig i døden«, siger Faroudja.