Fremtidens praktiserende læge er typisk en kvinde

Den alment praktiserende læge skifter køn i de kommende år. Mens mange mænd i løbet af de næste 5-10 år trækker sig tilbage på pension, vil de typisk blive afløst af kvinder i den almene lægepraksis.

I 1985 tegnede kvinderne sig kun for ca. 13 procent - ved udgangen af 2001 var 29 procent af de praktiserende læger kvinder. Og tendensen vil forstærkes i de kommende år, eftersom hovedparten af de nyuddannede læger er kvinder, og et stort antal af dem vælger at nedsætte sig som praktiserende læger.

Det er kvinder, hos hvem »fleksibel arbejdstid og -mængde prioriteres højt«, som det hedder i rapporten »Almen praksis - rekruttering og fastholdelse«, som P.L.O. og Sygesikringens Forhandlingsudvalg udgav for to år siden.

Ganske vist udgøres lægestanden fortsat af ca. 70 procent mænd og 30 procent kvinder, men billedet er i hastig forandring.

I de seneste år har andelen af kvindelige medicinstuderende på de sundhedsvidenskabelige fakulteter ligget over 60 procent - og udviklingen kan meget vel forstærkes i de kommende år, eftersom politikerne har gjort det sværere at komme ind på uddannelserne via det såkaldte kvote 2-optag. Et optagesystem med hovedvægten lagt på eksamenskarakterer vil alt andet lige favorisere kvinderne, fordi de typisk kommer med et lidt højere snit end mændene.

Flere kvindelige medicinere afspejler den generelle udvikling i samfundet, der går i retning af, at et voksende antal kvinder tager høje uddannelser inden for eksempelvis jura eller medicin.

Inden for de seneste ti år er 30 procent flere kvinder blevet optaget på landets fem største universiteter - mens mændene i samme periode kun tegner sig for en stigning på fire procent. En udvikling, der har affødt advarsler i samfundsdebatten om en »feminisering« af universitetsmiljøet og en ændring af lægerollen.

Som studiechef ved Aalborg Universitet, Preben Sørensen, har udtrykt det i Politiken, har der allerede været en generel »uheldig« tendens til kvindedominans inden for lærer- og pædagogfag.

»Når kvinderne dominerer, trues de mandlige værdier. Universitetet har brug for de bedste og mest kreative faglige miljøer, hvor forskelligheden er repræsenteret - både de kvindelige bløde værdier og de mandlige hårde værdier.«

Spørgsmålet er imidlertid, hvorvidt flere kvinder i lægeverdenen overhovedet har en effekt, der kan måles. Den nu afdøde overlæge i Aalborg, Mogens Kjær, holdt af at provokere og vakte for et par år siden opsigt med udtalelser i Weekendavisen om lægers arbejdsindsats:

»Det, der først og fremmest karakteriserer danske læger, er jo, at de arbejder 37 timer per uge. Punktum. Mange af de unge læger i dag er kvinder, og kvinder har mange andre pligter end det at have et arbejde. De har børn, som de skal hjem til, de skal handle ind og lave mad og så videre, så deres grundholdning er, at de arbejder præcist fra klokken dit til klokken dat, og så kan du ikke se røven for bare skosåler. Så er de væk. Det gælder for resten også de fleste af mændene,« lød det fra den ældre læge.

I dag betegner kønsforsker Karen Sjørup, leder på Center for Ligestillingsforskning, det som problematisk, at nogen overhovedet vil gøre det til et problem, at lægefaget tiltrækker flere kvinder end tidligere.

»For nogle år siden blev det ført frem i debatten, at drenge i folkeskolen fik ringe identifikation på grund af mange kvindelige lærere. Den argumentation kan jeg forstå, men jeg har ikke mødt argumenter for, hvorfor kvinder skulle være dårligere læger end mænd. Derimod kan jeg se et problem med for få kvindelige læger - der er jo et overtal af kvindelige patienter, og mange kvinder har måttet tage en mandlig læge, selv om de helst ville have en, de kunne identificere sig med,« siger Karen Sjørup.

Hun påpeger, at det eksempelvis kan være en fordel med kvindelige gynækologer frem for mandlige, der risikerer anklager om »forkerte« berøringer ved underlivsundersøgelser. Samtidig er det en fordel for patienten, at lægen har samme køn på grund af muligheden for identifikation.

Karen Sjørup vurderer, at der fortsat er forskel på de to køns tilgang til faget. For en halv snes år siden gennemførte hun en undersøgelse blandt mandlige og kvindelige gynækologer:

»Det typiske var, at mænd havde en disputats liggende i skuffen - mens kvinderne arbejdede på at komme ud i almen praksis. Generelt tror jeg stadig, at det er sådan, at mænd søger mod det, der giver mere karriere, mens kvinder søger mod det, der giver patientkontakt. Derfor ser vi kvinder søge over i almen medicin, psykiatri, gynækologi og pædiatri,« siger hun.

Karen Sjørup opdagede en interessant forskel på de mandlige og kvindelige gynækologer i undersøgelsen:

»Når det drejede sig om ambulatoriet, hvor gravide og kvinder med underlivsproblemer kom ind, sagde de kvindelige læger, at det kvarter, der var afsat til hver patient, var for lidt. De mandlige gynækologer sagde, at det var for meget. De syntes, at det var lidt uprofessionelt at gå ind i samtaler med patienter om grænseområder - spørgsmål, som en jordemoder eller socialkontoret måske kunne hjælpe med i stedet,« forklarer Karen Sjørup.

Kønsopdelte specialer

Om lægeverdenen i fremtiden vil være kønsopdelt og præget af højtlønnede mænd i lederstillinger eller prestigefyldte kirurgiske specialer - og kvinder på mindre attraktive poster, er for tidligt at sige noget om:

»Men generelt ved vi, at kvinder sælger deres kvalifikationer mindre i penge end mænd gør. Når forskellige fagforbund spørger medlemmerne, om de går efter mere fritid eller flere penge, siger kvinderne fritid og mændene mere i løn. Sådan er virkeligheden, men vi ved ikke, om det bliver ved med at være sådan,« siger Karen Sjørup.

At kvindelige læger i hvert fald har vanskeligheder ved at tilkæmpe sig et ordentligt lønniveau, afslører ny statistik for fordelingen af individuelle løntillæg. Ifølge FAYL blev langt hovedparten af de 341 indberettede Ny Løn-tillæg til yngre læger i 2002-2003 givet til mænd.

Karen Sjørup vurderer, at kvindelige læger - i modsætning til de mandlige - lettere løber ind i udbrændthed på grund af ambitionen om nær patientkontakt.

Arbejdsmiljøinstituttet (AMI) har i den såkaldte PUMA-undersøgelse om udbrændthed, motivation og arbejdsglæde afdækket forskellige personalegruppers forhold. Ifølge forsker Marianne Borritz viste undersøgelsen, som fokuserede på personalegrupper inden for sygehusvæsenet, at jordemødre, lægesekretærer og reservelæger har større tendens til udbrændthed end andre. Ansatte i lederstillinger var derimod mindre pressede. Materialet er ifølge forskeren for snævert til at man kan drage konklusioner om, hvorvidt kvindelige læger har større tendens til stress og udbrændthed end de mandlige. Men generelt er mænd fortsat stærkt dominerende, når det gælder lederstillinger inden for sundhedsvæsenet.

Mens der er ganske få kvinder inden for de kirurgiske specialer, udgør kvinderne et voksende antal af de alment praktiserende læger.

Går før på pension

At flere kvinder rykker ind i lægefaget og langsomt erstatter mændene, stiller krav til udformningen af seniorpolitik i sundhedsvæsenet. Antallet af speciallæger vil - ifølge Sundhedsstyrelsens Lægeprognose - falde markant i de kommende årtier. Og her trækker kvinder indtil videre i den forkerte retning - målt på den samlede arbejdsmængde. Overlægeforeningens seniorpolitiske udvalg har nemlig påpeget, at kvindelige læger forlader arbejdsmarkedet lidt hurtigere end de mandlige. Blandt mandlige læger falder erhvervsaktiviteten således fra 87 procent for de 60-årige til 65 procent for de 65-årige. Blandt de 60-årige kvindelige læger er 79 procent stadig aktive på arbejdsmarkedet, men når det drejer sig om de 65-årige er kun 51 procent tilbage, som ikke har forladt arbejdsmarkedet.

Der ligger med andre ord et betydeligt potentiale i forhold til at afhjælpe lægemanglen, hvis kvindelige læger bliver længere på arbejdsmarkedet. Om kort tid offentliggør forskningsadjunkt Bibi Hølge-Hazelton, Institut for Uddannelsesforskning på RUC, en artikel om »Årtusindets læge«. Hendes pointe er, at de store forandringer, lægerollen i almen praksis gennemgår i disse år, ikke nødvendigvis kan tilskrives en »feminisering« af faget - snarere den generelle antiautoritære udvikling i samfundet med vægt på individets ønsker. Der er derfor ikke belæg for at dyrke skræmmebilleder om lavere løn, ringe prestige og deprofessionalisering som følge af flere kvinder i faget.

Heller ikke på Syddansk Universitet er opfattelsen, at sundhedssektoren står over for store forandringer som følge af, at der bliver flere kvindelige læger.

Odense optager flere mænd på medicin

Syddansk Universitet i Odense opererer i forhold til de medicinske fakulteter i Århus og København for 50 procent af optaget med en optagelsessamtale, så det ikke alene er kvotienten fra studentereksamen, der afgør, hvem der kommer ind på studiet. Det har som konsekvens, at kvindernes andel af de medicinstuderende alt andet lige bliver lidt mindre, end hvis optaget udelukkende baserede sig på karaktererne. For kvinder har generelt et lidt højere karaktergennemsnit ved studentereksamen - og udgør nu også ca. 60 procent af dem, der går i gymnasiet.

Dekan på det sundhedsvidenskabelige fakultet, professor Mogens Hørder, forklarer, at der ikke ligger kønspolitiske overvejelser bag de særlige optagekriterier, der - ud over eksamenskarakterer - rummer samtaler og levnedsbeskrivelser.

I 4-5 år har kvindernes andel af optaget på medicin ved Syddansk Universitet ligget konstant på godt 60 procent. Hvis Syddansk Universitet havde indført de ændrede kriterier med nedsat kvote 2, som nu gælder i Århus og København, ville kvindernes andel formentlig ligge lidt højere.

»Vi har trinvise vurderinger, hvor vi ser på karakterer i nogle fag. De skal ligge over 8,5-9,0 - så ved vi, at de klarer sig. Vi tror ikke, at vi under en samtale kan sidde og udvælge dem, der bliver gode læger. Men vi får et indtryk af deres forventninger til studiet,« siger dekan Mogens Hørder.

Lægeverdenen vil ikke ændre sig dramatisk, fordi flere kvinder rykker ind i faget, vurderer han:

»Det er godt, at der er blevet flere kvinder på medicinstudiet i forhold til for 30 år siden. Min egen holdning er, at det altid er bedst med en rimelig balance, og jeg synes ikke, at den er tippet endnu. Lægefaget har været meget mandsdomineret,« siger Mogens Hørder.

I USA er udviklingen med flere kvinder på medicinstudierne kommet hurtigere end i Europa. Der er en tendens til, at kvindelige læger vælger lidt anderledes end mænd, når det drejer sig om specialer, men ellers er der ingen forskelle på de to køn.

»Man har i USA lavet undersøgelser af, hvordan de kvindelige læger klarer sig i de forskellige funktioner, og de indgår på absolut lige fod med mændene. Så der er ingen grund til at være bekymret. I Danmark har nogle specialer rekrutteringsvanskeligheder og dårligt image med hensyn til arbejdsmiljø. Men det er noget, som skræmmer både mænd og kvinder,« siger Mogens Hørder.

Det er vigtigt for begge køn, at de har rollemodeller at forholde sig til, forklarer han:

»Rollemodeller betyder meget i sundhedsvæsenet, og kvinder vælger sig andre rollemodeller end mænd. Vi kan have lidt af et problem med, at forsker- og underviserkorpset fortsat er meget præget af mænd. Det er en udfordring for os, at vi både skal være opmærksomme på studiemiljø og arbejdsmiljø - de studerende må ikke føle sig fremmedgjorte i forhold til kommende ledere og kolleger,« forklarer Mogens Hørder.