Fremtidens praktiserende læger mere positive over for brugerbetaling end de nuværende

De unge læger, som er på vej ud i almen praksis - uddannelseslægerne - er markant mere imødekommende over for brugerbetaling end deres ældre kolleger.

I en ny undersøgelse, som offentliggøres "først på nettet" på ugeskriftet.dk i dag, har to forskere fra Syddansk Universitet undersøgt holdningerne hos nuværende og kommende praktiserende læger.

Modstanden mod, at patienterne ligesom i f.eks. Sverige skal betale for lægekonsultationer, er stadig kraftig, men den aftager. Hvor 70 pct. af nutidslægerne i almen praksis synes, at brugerbetaling er en dårlig ide, er tallet nede på 56 pct. blandt fremtidslægerne.

Og spørger man omvendt, om brugerbetaling er en god ide, er der også markant forskel. Det svarer 16 pct., af nutidslægerne ja til, mens næsten den dobbelte andel - 29 pct. - blandt fremtidslægerne siger det samme. Resten svarer ved ikke.

Højst 85 kroner, tak

Forskerne har også spurgt om, hvor niveauet for brugerbetaling bør ligge, hvis ideen nogensinde bliver indført i almen praksis. Her mener nutidslægerne i gennemsnit, at 74 kroner er passende for en konsultation, mens fremtidslægerne siger 82 kroner.

Begge grupper læger overgås dog i betalingsvillighed af befolkningen som helhed, der også er blevet meningsmålt på det spørgsmål. Her ligger niveauet på 85 kroner for en konsultation hos lægen.

Rammer skævt

Befolkningen som helhed er såvel som både de nuværende og de kommende praksislæger nervøse for, at brugerbetaling vil holde de patienter væk fra lægens dør, som har mest brug for hans eller hendes tjenester. Dog med en vis variation.

Hvor lige under 70 pct. af nutidslægerne svarer ja til det spørgsmål, så er andelen i befolkningen som helhed på 62 pct, og fremtidslægerne er med 58 pct. endnu mindre nervøse for den udvikling.

Som konklusion på undersøgelsen skriver de to forskere, at "der i denne undersøgelse ikke blev vundet gehør for indførelse af brugerbetaling, om end der er nogenlunde enighed om niveauet for brugerbetaling (74-85 kr. pr. konsultation), såfremt brugerbetaling skulle indføres".

PLO er imod

De lægelige organisationer er imod brugerbetaling, og det ændrer den nye undersøgelse ikke på. Den er stadig "en farlig og tåbelig måde at styre arbejdsmængden i almen praksis på", siger PLOs formand, Henrik Dibbern.

"Ideen i brugerbetaling skulle jo være en adfærdskorrektion, og vi har siden RAND studiet vidst, at relevante og mindre relevante henvendelser bremses i lige høj grad", siger han.

RAND studiet stammer fra 70erne og blev startet af den amerikanske regering, som ville undersøge brugerbetalingens betydning for forbruget af sundhedsydelser. Resultaterne viser bl.a., at brugerbetaling reducerer brugen af både effektive og ikke-effektive behandlinger lige meget, samt at efterspørgslen efter sundhedsydelser falder mest for lavindkomstpatienter.

Henrik Dibbern tror, at den mere positive holdning til brugerbetaling hos de kommende praksislæger vil fortage sig med tiden.

"Jeg tror, at holdningen til brugerbetaling måske ændrer sig, efterhånden som man får erfaring med arbejdet i almen praksis og i tiltagende grad solidariserer sig med og engagerer sig i sine patienter", siger han.

Undersøgelsen af holdningerne til brugerbetaling i almen praksis er udført af Line Bjørnskov Pedersen, Center for Sundhedsøkonomisk Forskning, Institut for Virksomhedsledelse og Økonomi og Dorte Ejg Jarbøl, Forskningsenheden for Almen Praksis, Institut for Sundhedstjenesteforskning, begge Syddansk Universitet.