Fremtidens uddannelse

Gruppen af læger under uddannelse kommer til at vokse eksplosivt, mens gruppen af speciallæger bliver mindre, hvis den nuværende uddannelseskapacitet og tempoet i special-lægeuddannelsen fastholdes. Med andre ord skal mange flere uddannes af væsentligt færre. Det viser Sundhedsstyrelsens netop offentliggjorte lægeprognose, der dermed cementerer, at det danske sundhedsvæsen inden for ganske få år kommer til at stå over for endnu en kæmpe udfordring.

Formålet med udarbejdelsen af prognoser er jo heldigvis at få mulighed for at løse de problemer, vi står over for, før det er for sent. Målet nu er således at finde de måder, hvormed vi kan sikre speciallægeuddannelsen af de mange uden at gå på kompromis med kvaliteten. Det er en opgave, der skal lykkes, hvis det danske sundhedsvæsen skal fremtidssikres.

Lægeforeningen mener derfor, at situationen kræver en udbygning af uddannelseskapaciteten i den lægelige videreuddannelses forskellige led i takt med, at der kan rekrutteres læger til dem. Det bliver inden for en periode på ganske få år en betydelig udbygning af uddannelseskapaciteten, hvilket vil kræve, at resten af uddannelsessystemet optimeres.

Det er Lægeforeningens overbevisning, at der (heldigvis) stadig er meget uudnyttet uddannelsespotentiale i sundhedsvæsenet. Det uddannelsespotentiale skal udnyttes, og det betyder, at også centralsygehusene, de funktionsbærende enheder og ikke mindst praksis - både almen og speciallægepraksis - skal inddrages i uddannelsen af nye speciallæger.

Samtidig skal det uddannelsespotentiale, der er i alle lægers praksis i hverdagen, udnyttes. Vi må være med til at understøtte, at uddannelse netop ikke kun finder sted, når den er tilrettelagt og skemasat. Vi skal i højere grad skabe en uddannelseskultur, hvor alle læger er både uddannelsessø-gende og uddannelsesgivende. En inddragelse af alt uddannelsespotentiale sammen med en ændret opfattelse af, hvornår noget er uddannelse, vil måske endda give mulighed for at nedsætte uddannelsernes længde uden at gå på kompromis med kvaliteten af speciallægeuddannelsen.

De lange uddannelsestider kunne imidlertid helt uden at gå på kompromis med kvaliteten forkortes, hvis de fleste kunne nøjes med en enkelt introduktionsstilling. Hvis det skal lykkes, er det essentielt, at vi bliver bedre til at give vores unge kolleger mulighed for at vælge speciale på et sikkert grundlag. Det er de gode kliniske ophold, der i sidste ende er afgørende for specialevalget. De ophold skal opnås allerede i studietiden og i turnus, men selve introduktionsstillingerne skal også gøres bedre fx gennem et godt uddannelses- og arbejdsmiljø, Ny Løn osv.

Tilsammen vil alle disse tiltag måske biddrage til en uddannelseskultur, hvor speciallægeuddannelsen bliver mere strømlinet, således at uddannelsestiden kommer ned, og produktionen af færdige speciallæger bliver større og bedre. Det er imidlertid en optimering af uddannelsessystemet, der kan få den enkelte læges uddannelsesforløb til at virke fattigere - for hvornår bliver der så plads til ph.d.-afhandlinger, anden forskning, humanitært arbejde osv.? Svaret er, at det skal der være plads til - men måske skal noget af det i højere grad, end det er tilfældet i dag, finde sted, når speciallægeuddannelsen er afsluttet.

På den måde kan nogle af de elementer, der også skaber en god læge, indgå i en livslang kompetenceudvikling samtidig med, at vi skaber plads til uddannelsen af vores yngre kolleger i systemet.