Skip to main content

Fremtidenshospitalsbyved Århus

Journalist Kurt Balle Jensen

22. jun. 2007
8 min.

Om et par år begynder de at bygge en by ved Århus. En hospitalsby, der skal planlægges i nutiden men virke i fremtiden. Det kræver, at der på alle måder tænkes stort og utraditionelt.

Næsten en halv million kvadratmeter skal lægge jord til det nye hospital, hvor det nuværende Skejby skal indgå som en integreret del. Et helt nyt og særdeles ambitiøst projekt tager form, og mange tal kan nævnes: Samlet ca. 400.000 m byggeri, heraf ca. 250.000 m nybyggeri, 9.000 ansatte, 1.300 sengepladser, 600.000 ambulante behandlinger årligt, 100.000 indlæggelser årligt og et internt vejnet, der kan klare 25.000 transporter hver dag. En letbane fra Århus midtby, der kører direkte ud til det nye superhospital.

Men hvordan tager man i planlægningen højde for fremtiden med dens udfordringer og krav? Hvordan skal hospitalet opbygges? Hvilke overvejelser gøres der netop nu i lægefaglige og politiske kredse, og hvordan er visionerne?

Overskuelighed et nøgleord

Spørgsmålene kan måske besvares i hovedkvarteret for det nye superhospital. Et hovedkvarter, der i sig selv virker ydmygt: Et få kvadratmeter stort kontor i regionskontoret på Olof Palmes Alle i Århus Nord. Her møder vi projektchef Morten Weise Olesen. Der er stakke af papirer med gule omslag omkring. En sekretær har stillet kaffe og to kopper ind, men det lægger projektchefen slet ikke mærke til; han slår i stedet straks ud med armene og begynder at fortælle.

Han fortæller om forhistorien. Om kommunehospitalet og amtssygehuset, der ikke er tidssvarende. Om nogle politikere, der indså, at det ville være for dyrt at gøre disse hospitaler tidssvarende, og at de lige så godt kunne tænke i store baner, slå det hele sammen og bygge et helt nyt hospital. Der blev overvejet og vurderet fra 2001, og i 2005 blev den endelige beslutning truffet. Den er nu blevet bekræftet af et enigt regionsråd:

»De satte den lange kikkert for øjet, og det var udtryk for stort politisk lederskab. Men politikernes budskab lød: Vi skal lære af fortiden og de dårlige erfaringer fra andre store enheder. Det skal være overskueligt. Vi skal have stordriftens fordele, men vi skal beholde de mindre hospitalers kvaliteter. Der skal kunne tages individuelle hensyn, og den enkelte patient sk al være i centrum. Vi vil have det bedste fra både de store og fra de små hospitaler. Derfor skal overskuelighed være et nøgleord«, siger Morten Weise Olesen.

De syv fællesskaber

Det nye universitetshospital i Århus skal være blandt de førende universitetshospitaler i Europa. Det er visionen. Hospitalet skal tilbyde en højtspecialiseret behandling, der understøttes af forskning, udvikling og uddannelse. Desuden skal hospitalet skabe sammenhæng mellem specialistfunktioner, basisfunktioner, praktiserende læger, genoptræning, hjemmepleje osv.

Det er jo alt sammen fine ord, men hvordan skal de leves ud i praksis? Hvordan skal et sådant superhospital rent fysisk bygges op?

Morten Weise Olesen: »Spørgsmålet til de nedsatte arbejdsgrupper var: Hvordan kan vi sikre sammenhængende patientforløb i en specialiseret tid? Og hvordan kan vi skabe en model, hvor patienterne skal transporteres så lidt som overhovedet muligt på et fysisk meget stort hospital? Det var emnet, da disse arbejdsgrupper skulle lægge de første spor. Specialerne skal klæde hinanden og fysisk samles på en måde, så patienterne slet ikke oplever, at de er indlagt på et så stort hospital. Resultatet af overvejelserne blev, at specialer skal samles i faglige fællesskaber, og disse 'blokke` skal placeres på en måde, så der kan samarbejdes mellem dem, også når det gælder forskning og uddannelse«. Der forberedes syv sådanne blokke - syv bydele i hospitalsbyen:

  • Akutblok

  • Kvinde-barn-blok

  • Hjerte-lunge-kar-blok

  • Inflammationsblok

  • Neuroblok

  • Abdominalblok

  • Onkologiblok

»I hvert af de syv faglige fællesskaber samles der således en række afdelinger og specialer. Det sikrer fleksibilitet, og det giver mulighed for såvel basisbehandling som specialiseret behandling på samme sted«, siger Morten Weise Olesen.

Det næste, der skulle tages stilling til, var, hvordan de tværgående funktioner som anæstesi/intensiv/operation, fysio- og ergoterapi, billeddiagnostesi, laboratorier osv. skulle placeres.

»Her var holdningen, at hvis disse tværgående funktioner blev placeret et bestemt sted rent fysisk, vil det alt andet lige betyde, at patienterne skal transporteres for meget rundt mellem bygninger på det store areal. Derfor blev det besluttet, at disse funktioner som princip skal være placeret ved hvert af de syv faglige fællesskaber, eventuelt i nogle tilfælde på tværs af to eller flere fællesskaber. Det vil volumen være stort nok til, fordi mængden af patienter bliver meget stort. F.eks. vil akutblokken få ca. 1.900 ansatte. Når hvert af de syv fællesskaber eller blokke bliver selvforsynende med disse tværgående kliniske funktioner, medvirker det desuden til at skabe den ønskede overskuelighed«, siger Morten Weise Olesen.

Akutblokken er et kapitel for sig. Her vil der være en indgangsport for uselekterede akutte patienter, der modtages og tilses af en vifte af speciallæger - og hermed havde arbejdsgrupperne omkring det planlagte hospital fra starten lagt sig fast på den model, som Sundhedsstyrelsen senere anbefalede for hele landet.

Selekterede patienter skal dog fortsat indlægges direkte i specialafdelingerne, f.eks. vil kardiologiske patienter til invasiv behandling blive indlagt direkte i Hjertemedicinsk Afdeling. Region Midtjylland og Region Nordjylland har indgået en aftale med Beth Israel Diaconess Medical Center (BIDMC) i Boston om tilrettelæggelsen af regionernes fremtidige akutmodtagelser. BIDMC har i samarbejde med Harvard Medical International stor erfaring med en såkaldt »diagnosticerings- og behandlingsmodel«, som også forventes implementeret i det nye universitetshospital.

Forskning og uddannelse

Det forventes, at der vil blive overført flere forskningskroner til den vestlige del af landet de kommende år, og at det nye universitetshospital vil blive en dynamo, når det gælder forskning og uddannelse.

Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet er i forvejen blandt de førende i Norden, og med det nye hospital lægges der op til en udvidelse af forskningsaktiviteterne, tæt knyttet sammen med patientbehandlingen.

Med det nye universitetshospital bliver der således skabt rammer for et løft af forskningen med sammenhæng mellem grundforskning, klinisk forskning samt klinisk udvikling og dermed behandling.

Den arbejdsgruppe, der har arbejdet med dette område, anbefaler en integreret model, hvor forskning og undervisning får faciliteter på alle niveauer: Overordnet på hospitalsniveau, i de syv faglige fællesskaber og tilknyttet de enkelte specialer i fællesskaberne.

Kunst, underholdning og grønne om råder

Når fremtidens hospital skal planlægges, er det også fremtidens patienter, der skal planlægges for. Hvad vil de forvente? Også her er det blevet arbejdet i grupper, holdt høringer og skrevet mange ord.

»Respekt, værdighed, mangfoldighed og individuelle behov er vigtige nøglebegreber«, fortæller Morten Weise Olesen.

»Det nye universitetshospital vil blive indrettet på en måde, så patienterne får en helt anden oplevelse under indlæggelse, end de får i dag. Den kvalitet og den sammenhæng, der skal være i behandlingen, skal gå igen i selve de forhold, patienterne indlægges under. Det skal være slut med flere på en stue og med at skulle ud på gangen og lede efter et handicaptoilet. Patienterne skal have eget toilet og bad, og de skal kunne opleve noget af det, de kan opleve derhjemme i stuen. Der skal være mulighed for at høre musik, at spise, når man har lyst til det og selv vælge, hvad man vil spise, bestille over computeren, blive underholdt osv.

Farver på væggene, kunst, rislende vand, grønne områder osv. skal bidrage til, at patienten trives optimalt under indlæggelsen, og der skal laves neutrale zoner, hvor al præget af hospital er væk, og hvor oppegående patienter kan opholde sig med pårørende under besøg«.

Faglig spydspids

Endnu længe før første spadestik tages, er der taget fat på spørgsmålet om ledelse, læring og trivsel blandt medarbejderne. Her arbejdes der sammen med Copenhagen Business School om morgendagens organisations- og ledelsesstruktur, for at der kan skabes en model, hvor det nye universitetshospital også som arbejdsplads konstant kan være i en dynamisk udviklingsproces, og hvor alle ansatte har indflydelse og er med til at præge udviklingen.

»Samlet set kan vi sige, at der i forberedelserne trækkes på den nødvendige ekspertise. Holdningen er, at det nye universitetshospital på alle måder skal være en faglig spydspis, der kan medvirke til at skabe standarder i en tid, hvor vi står ved en korsvej i sundhedssystemet, og hvor kravet om sammenhæng og plads til individuelle hensyn er voksende«, siger Morten Weise Olesen.

kurt@ps-presse.dk
Fakta

  • Det nye universitetshospital skal varetage en række lands- og landsdelsfunktioner samt være hospital for de 300.000 borgere i Århus.

  • Hospitalet er foreløbigt vurderet til at ville koste mellem fem en halv og seks milliarder kroner eksklusive udstyr og servicefunktioner, finansieret af regionen, staten og gennem salg af de meget værdifulde og centralt placerede jorder, de nuværende hospitaler i Århus ligger på.

  • Det nye hospital vil beskæftige 9.000 ansatte, og det er tre gange så mange som det nuværende hospital i Skejby. Antallet af årlige indlæggelser forventes at blive 100.000, og antallet af ambulante besøg forventes at blive 600.000. Det samlede etageareal bliver ca. 400.000 m2, heraf ca. 250.000 m i nybyggeri og ca. 150.000 m i det eksisterende Århus Universitetshospital, Skejby.

  • Fire superhold af danske og internationale arkitekter og ingeniører konkurrerer om at få opgaven med at tegne, projektere og rådgive. Der skal være én rådgiver gennem hele byggeriet. Det vindende hold kan se frem til et samlet honorar på mellem en halv og en hel milliard kroner. Vinderen offentliggøres i december 2007.

  • Første spadestik til første etape forventes taget omkring årsskiftet til 2010, hvorefter etapen forventes at stå færdigt omkring 2014-2015. Det vil udgøre over halvdelen af det samlede byggeri. Når denne etape er færdig, kan amtssygehuset lukkes.

  • Siden 2005 har Projektafdelingen for det nye universitetshospital planlagt, afholdt høringer og koordineret arbejdsgruppers indsats. Projektchef Morten Weise Olesen blev hentet til opgaven fra Horsens/Brædstrup, hvor han havde været sygehusdirektør i syv et halvt år. Han har tidligere stået for planlægningen af det nuværende universitetshospital i Skejby, hvor han var planlægningschef i otte år.