Fri mig for navlepilleri og bingo i bullshit

Ledende overlæge på Afdelingen for Hjertesygdomme på Aarhus Universitetshospital, Anne Kaltoft, taler frit fra leveren.

Uden sproglig afsmitning fra den master i offentlig ledelse, som hun blev færdig med i august, forsøger hun at ruske op i politikerne og udfordre tendensen til lapperier og »bingo i bullshit«.

Efter at have skrevet speciale om prioritering i sundhedsvæsenet tog hun initiativ til det brev, som samtlige afdelingsledelser og lærestolsprofessorer tilbage i september sendte til regionsrådet i Region Midtjylland. Indtil videre uden at få gang i den dialog, de efterspurgte. Anledningen var nye sparekrav, men det var og er ikke hverken forholdene på egen afdeling med knap 500 ansatte eller på Aarhus Universitetshospital, der er hendes ærinde.

Det er hele væsenet, som hun mener kunne have godt af at blive »kastet op i luften og samlet på en ny måde«.

»I Region Midtjylland besluttede vi i 2004 en ny sygehusstruktur, som skulle være implementeret i 2020. I den mellemliggende periode er verden buldret frem. Hvem havde for bare fem år siden troet, at der ville opstå et Airbnb og et Über? Lige nu er det fødeafdelingerne, der er på dagsordenen, men hvad med resten af væsenet? Kig op og lad være med at falde ned i golfhullerne og pille i egen navle. Det skal helst ikke være sådan, at det er dem, der råber højest, der får al opmærksomheden«, siger Anne Kaltoft.

Hun blev sidste år formand for en af de store patientforeninger, Hjerteforeningen, og har stået i spidsen for at finkæmme og omstrukturere den »støvede forening« med en ny ledelse, en ny strategi og nye vedtægter til følge.

Egentlig ville hun læse veterinærmedicin, men sadlede om, da en dyrlæge i gymnasietiden forudså, at hun ville komme til at stemple høns på et fjerkræslagteri.

Anne Kaltoft blev først speciallæge som 45-årig. Hun havde brugt lang tid på at blive en god håndværker på provinssygehusene, og nu gjaldt det om at blive en god PCI-operatør.

Hun blev også leder sent og uplanlagt – som 54-årig – da den daværende leder af afdelingen sagde op, »og alle pegede på mig«.

Kristian Emmertsen, tidligere formand for Dansk Cardiologisk Selskab, var overlæge på hjerteafdelingen i Skejby, da Anne Kaltoft blev ansat i halvfemserne.

»Hun var allerede dengang god til det organisatoriske – hendes ph.d. var intet mindre end et organisatorisk mesterstykke. Jeg rådede hende til at udnytte sine organisatoriske talenter. Og det må man sige, hun har gjort. Og så var og er hun klar i mælet. Der er ikke anstrøg af new public management i det, hun siger«.

Anne Kaltoft er den første fuldtidsleder på sin afdeling. Og trods det lange seje træk og hendes selverklærede utålmodighed har hun allerede nu besluttet, at kitlen forbliver på bøjlen.

»Hendes utålmodighed over for at ville ændre på tingenes tilstand er befriende og tjener hende til ære«, lyder det fra Peter Højland, næstformand i Hjerteforeningens bestyrelse.

»Jeg har tidligt sagt til hende, at sygehusvæsenet ville få mere glæde af hende, hvis hun omsatte sin kliniske dygtighed til en lederpost. Hun er i øjenhøjde med dem, hun er sammen med, og formår at få mennesker til at trække på samme hammel«.

Hovedpersonen selv »savner da at være en del af et team, der redder en patients liv, og bare at være Anne og ikke ’ledende overlæge Kaltoft’. At invitere kolleger hjem i haven til øl. Og at spise en ostemad sammen på afdelingen og fortælle dårlige vittigheder. Jeg er blevet lidt mere ensom det seneste år«.

Men der er ikke tid til at være ensom. Der er altid noget, »der lige skal læses eller skrives«. Derfor bliver der nu kun tid til crossfit og kortere løbeture – mountainbiken ruller ikke så meget som tidligere.

Lige nu pusler hun med tanker om, at nogen burde nedsætte en tænketank på sygehusområdet:

»Det kunne være, jeg skulle invitere mig selv til kaffe hos innovationsminister Sophie Løhde«.