Frikommuner vil overtage distriktspsykiatrien

»Hvorfor tager de ikke hjertekirurgien? Det her er et udtryk for en stigmatisering og manglende anerkendelse af, at vi psykiatere som samlet enhed kan noget. Som fagperson bliver jeg stærkt fornærmet«.

Professor, overlæge Merete Nordentoft, Psykiatrisk Center København, er sammen med de øvrige fire psykiatriske professorer i Region Hovedstaden stærke modstandere af Gentofte og Gladsaxe Kommuners ønske om at overtage distriktspsykiatrien fra regionen - opgaver, ansvar, penge og personale. Og dermed afkoble dele af den ambulante psykiatri fra de somatiske specialer.

Hvis det sker - indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder (V) træffer afgørelse senere på året - skyldes det, at de to kommuner er blandt de ni udvalgte frikommuner, der i perioden 2012-2016 som led i et forsøg med afbureaukratisering af den offentlige sektor stort set bliver fritaget for al statslig regulering:

»Det er fagligt uforsvarligt - og menneskeligt meget risikabelt. Vi kan fra deres udbudsmateriale se, at de to kommuner fuldstændig har misforstået opgaven. De tror, at angst og ADHD præger distriktspsykiatrien, men det er under fem procent. De ved åbenbart slet ikke, at det handler om svært komplicerede lidelser som skizofreni eller bipolar lidelse«, siger Merete Nordentoft.

Hun tror ikke på, at det vil være muligt at få kvalificeret læge- og sygeplejepersonale til at overflytte til kommunen, da den øgede specialisering i både den ambulante og sengebaserede psykiatri udgør en sammentømret enhed med faglig udveksling, uddannelse og sparring.

»Det bliver en lavere behandlingskvalitet, da de kobler sig af den kompetenceudvikling, som psykiatrien har gennemgået de seneste tyve år. Det her vil være et kæmpe tilbageskridt, hvis behandlingsansvaret bliver delt mellem kommune og region«, siger Merete Nordentoft.

Gentofte og Gladsaxe vil bruge 2012 til at drøfte i samarbejde med den nuværende behandlingspsykiatri og region, hvordan en fremtidig distriktspsykiatri kan organiseres.

»Vi har ikke de vises sten, men vi kan se i vores daglige arbejde, at der er problemstillinger for psykisk syge, som kan løses lettere og bedre, hvis al indsats var samlet under et tag«, siger Elinor Kyhnauv, afdelingschef for Psykiatri- og handikapafdelingen for voksenområdet i Gladsaxe Kommune.

Gentofte og Gladsaxe tror på, at de kan sikre bedre sammenhængende patientforløb og -behandling med én dør til psykiatrisk behandling - den kommunale - så tilfælde af parallelforløb undgås. Eksempelvis indsatsen mod psykisk syge med misbrugsproblemer, hvor opgaven i dag er delt mellem region og kommune.

Lægeforeningen vil advare ministeren

Lægeforeningen tager ligesom psykiaterne »på det kraftigste afstand« fra de to kommuners ønske, der »vil være et stort og alvorligt sundhedsfagligt tilbageskridt for psykiatrien«:

»Psykiatrien bør knyttes tættere sammen med resten af sundhedsvæsenet, frem for at flytte det over til socialvæsenet. Det kan lyde uskyldigt, men handler om, hvordan man egentlig anskuer psykiske lidelser. Jo tættere man kommer på en social tilgang, jo mere anskuer man psykiske lidelse som en social dysfunktion, der skal løses pædagogisk og socialt - og ikke som en sygdom, som vi mener. Selvfølgelig har psykisk syge ofte sociale problemer, men deres sygdom løses altså ikke primært af sociale teknikker«, siger Niels Siebuhr, formand for Lægeforeningens psykiatrigruppe.

Lægeforeningen er netop ved at lægge sidste hånd på et brev til indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder, der bl.a. lægger vægt på, at distriktspsykiatrien er en forlængelse af behandling ved indlæggelse.

Det kan gøres anderledes - og bedre - end i dag

Elinor Kyhnauv, du er afdelingschef for Psykiatri- og handikapafdelingen for voksenområdet i Gladsaxe Kommune. Distriktspsykiatrien tager sig i dag af den specialiserede behandling af for eksempelvis skizofreni og bipolar lidelse. Hvordan vil I håndtere opgaven?

»Det gør vi jo allerede i dag. Ikke den medicinske del, men den socialpædagogiske del står vi for. De svært psykisk syge kommer i vores væresteder, værksteder, botilbud, misbrugscentre, får kontanthjælp og den slags. Ligesom mange i distriktspsykiatrien får hjemmebesøg af en pædagog. Psykiateren står for patientens medicinering. Men hele resten af den psykisk syges liv foregår jo i kommunen. Hvis distriktspsykiatrien overflyttes til kommunen, hvorfor kan psykiaterne så ikke fortsætte den psykiatriske behandling - bare med en ny ejer?«

Skal de psykisk syge til at håndteres af andre faggrupper?

»Nej, vi skal overtage opgaven med de resurser, der følger med. Og dermed det lægelige personale. Psykiaterne vil blive ansat i kommunen i stedet for regionen«.

Læger drives frem af forskning, faglig udvikling og indsigt. Tror du, at det opnås bedst gennem tilknytning til hospitalsmiljøet eller kommunen?

»Det kan jeg ikke svare på. Men vi ønsker at undersøge, om vi kan indrette psykiatrien og socialpsykiatrien anderledes - og bedre - end i dag. Og det tror vi på«.