Skip to main content

FSS har ansøgningsfrist 1. september 2005

Raben Rosenberg Formand for Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom Cecilie Tornøe Fuldmægtig

31. okt. 2005
4 min.

Forskningsrådet for Sundhed og Sygdom (FSS) støtter grundvidenskabelig, klinisk og samfundsmedicinsk forskning rettet mod menneskers sundhed og sygdom. Rådet sætter desuden fokus på unge eliteforskere og to særligt visionære områder: Dyremodeller: genetisk modificerede dyr og Bioimaging: Biologi i fire dimensioner. Rådet uddeler ca. 170 mio. kr. i alt ved denne årlige ansøgningsrunde.

Med ansøgningsfrist den 1. september indkalder FSS ansøgninger om flerårige og kortvarige forskningsprojekter, post doc.-stipendier og som noget nyt: biobanker og databaser. Retningslinjerne for ansøgning om disse virkemidler fremgår af et nyt opslag, som ligger på rådets hjemmeside: www.forsk.dk/fss/opslag

Hver enkelt ansøgning må kun indeholde beskrivelse af et konkret, velafgrænset projekt. Projektbeskrivelsen skal kunne læses af sundhedsvidenskabelige forskere generelt og må ikke kun henvende sig til specialister. Den forskningsmæssige nyhedsværdi af projektet skal være klart beskrevet, og ansøgningen skal kunne læses uafhængigt af andre ansøgninger.

Som noget nyt kan samme forsker nu sende mere end en ansøgning. Rådet lægger dog vægt på, at den forsker, som har fået bevillingen, har tid til at lede projektet, og at det gennemføres inden for projektperioden. Det indgår derfor i rådets prioritering, hvor mange projekter den enkelte ansøger er ansvarlig for.

Unge forskertalenter har fortsat høj prioritet, og rådet har derfor besluttet at udbyde post doc.-stipendier to gange årligt fra 2006. Forhåbentlig kan forskningsmiljøerne dermed fastholde flere af de bedste forskeruddannede.

To nye virkemidler: databaser og biobanker

Danmark er internationalt førende inden for registerforskning, fordi det offentlige gennem mange år har registreret en lang række oplysninger om danskerne. De teknologiske muligheder for at finde årsagerne til sygdom eller død udvides hele tiden, og hvis Danmark skal bibeholde sin position på området, er der behov for nye data og nyt patientmateriale.

Som noget nyt støtter FSS derfor etablering eller udvikling af databaser og biobanker til forskningsformål. Ansøgningen skal vedrøre et specifikt projekt, men projektbeskrivelsen skal samtidig indeholde en beskrivelse af visionerne for anvendelsen af data eller biologisk materiale. Det indsamlede skal stilles til rådighed for andre forskere efter særlige retningslinjer.

Unge eliteforskere

Rådet uddeler i år Det Frie Forskningsråds pris til 5-6 unge eliteforskere inden for det sundhedsvidenskabelige område. Prisen er på 100.000 kr. og tildeles særlig talentfulde kandidater, der modtager et post doc.-stipendium eller en rammebevilling. Med prisen følger en ekstra forpligtelse til at formidle forskningsprojektets planer og resultater til et bredt publikum.

Visionære områder

Ved årsskiftet bad FSS alle forskningsmiljøer om forslag til visionære områder. Rådet modtog i alt 82 forslag og fik dermed tydelige beskrivelser af, hvor dansk sundhedsvidenskabelig forskning ønsker at bevæge sig hen. På den baggrund fik FSS del i Det Frie Forskningsråds pulje til visionære områder, og rådet sætter derfor fokus på forskning i:

  • Dyremodeller: genetisk modificerede dyr og

  • Bioimaging: biologi i fire dimensioner.

Begge områder går på tværs af biomedicinsk, teknisk- og naturvidenskabelig forskning. Alle rådets virkemidler kan benyttes til ansøgninger inden for disse visionære områder.

Dyremodeller: genetisk modificerede dyr

Nye metoder til at inaktivere og indsætte gener gør det muligt dels at undersøge genernes funktion og dels at fremstille dyr med bestemte sygdomme. Med mere præcise og forfinede dyremodeller kan man desuden få flere forskningsresultater ved brug af færre dyr.

I øjeblikket laves langt de fleste genmodificerede mus i udenlandske laboratorier, fordi produktionen kræver kontrollerede staldforhold med f.eks. kimfrie områder og isolation samt særligt uddannet personale. Forskning og infrastruktur på dette felt har derfor behov for at blive styrket.

Bioimaging: biologi i fire dimensioner

Bioimaging er ny billeddannende teknologi, hvor avancerede skannere og kraftige computere giver mulighed for detaljerede studier af molekylærbiologiske processer, mens de sker. Med bioimaging kan man studere de biologiske mekanismer bag så forskellige sygdomme som depression, kræft og hjerte-kar-sygdomme.

Bioimaging forventes at blive et af de mest kraftfulde og anvendelige værktøjer i udviklingen af individuel diagnostik og behandling. Teknologien har også store perspektiver for screeningsundersøgelser, idet man vil kunne fastlægge risikoen for en bestemt sygdom hos et stort antal personer uden brug af invasive metoder.

Ansøgning

De øvrige faglige forskningsråd har også fået del i puljen til visionære områder. Alle – også sundhedsvidenskabelige – forskere, der vil arbejde inden for de udvalgte visionære områder, kan fremsende en ansøgning til det forskningsråd, der varetager området. Interesserede kan finde nærmere oplysninger i rådenes opslag på hjemmesiden: www.forsk.dk/opslag