Skip to main content

Gabestokke hører til i middelalderen

Jesper Poulsen

1. nov. 2005
3 min.

Hvis medlemmer af Lægeforeningen har fået den opfattelse, at Lægeforeningen har skiftet holdning i forhold til offentliggørelse af klagesager på internettet, så har de taget meget fejl. Vi støtter absolut ikke forslaget om indførelse af en offentlig gabestok for læger, der har fået en påtale i Patientklagenævnet. Vi er helt opmærksomme på, at der for øjeblikket er valgkamp i dronningeriget, men vi er alligevel helt uforstående over for årsagen til, at indenrigs- og sundhedsministeren på dette tidspunkt fremsætter et så middelalderligt forslag. Det er et stort tilbageskridt i forhold til den igangværende proces med at gøre kulturen i sundhedssektoren lærende i stedet for straffende.

Selve begrundelsen for forslaget er useriøs. Formålet skulle være at gøre det muligt for befolkningen at finde lægestandens »bad apples«. Men afgørelser i Patientklagenævnet siger ikke noget om gode og dårlige læger. Det siger noget om nogle enkeltstående afgørelser, hvor der ikke er nogen konsistens i forhold til andre afgørelser. Det er desuden tilfældigt, hvem og hvornår læger eller andet sundhedspersonale kommer ud for en klagesag. Der er desuden ikke nogen kvalificering af, om det, der er påtalt, er alvorligt eller bagatelagtigt, om det faktisk er fordi, der er tale om en dårlig læge eller blot tale om et sammenfald af tilfældigheder. Det er med andre ord ikke noget, som patienterne kan bruge til ret meget. Til gengæld vil det opnå at genere lægerne maksimalt og have en række afledte negative virkninger.

Vi har tidligere fået at vide, at vi var ømskindede, når vi beklagede os over alvoren i en påtale fra Patientklagenævnet. Men de fleste læger opfatter det faktisk som yderst ubehageligt at få en §6-påtale. Skal det nu yderligere føre til udhængning i en offentlig gabestok, må vi kræve, at der sker grundlæggende ændringer i det nuværende klagesystem. Det hører også med, at det for medier vil være et katalog til en endeløs række af patienthistorier og bidrage solidt til landsbysladderen. Det vil være et slag mod den øgede åbenhed omkring fejl og hændelser, som er fulgt med indførelsen for et år siden af verdens første indrapporteringssystem for utilsigtede hændelser. Og det vil med stor sikkerhed genindføre begrebet defensiv medicin i den danske sundhedssektor. Med gabestokken hængende over hovedet vil reservelægen dække sig ind ved aldrig selv at træffe beslutninger, speciallægen vil henvise alt til en second opinion, overlægen og den praktiserende læge vil dække sig ind med alle tænkelige laboratorieprøver og undersøgelser, henvisninger til speciallæger osv.

Derfor er det på trods af valgkampen ubegribeligt, at indenrigs- og sundhedsministeren kommer med et så populistisk forslag. Det, der er brug for, er ikke en gabestok, men et nyt todelt klagesystem med et nyt patientklagenævn, der kan give patienterne en ordentlig sagsbehandling, og et diciplinærnævn, der kan tage sig af personsager mod sundhedspersoner (beskrevet i Ugeskrift for Læger nr. 3) Og så er der brug for, at det offentlige bruger den tilsynsmyndighed, der som bekendt i høj grad findes. Årsagen til misforståelsen omkring Lægeforeningens holdning er formentlig, at vi bestemt ikke har noget imod, at myndighederne kommer efter lægernes »bad apples«, hvis der virkelig er tale om »bad apples«. Vi kan som læger ikke leve med, at bestemte læger på grund af inkompetence, misbrug eller andre årsager, gang på gang skader deres patienter. Men vi oplever ikke, at tilsynsmyndigheden i særlig grad er udfarende over for fx læger, der efter mange klager forlader landet og starter forfra et nyt sted. Brug tilsynet og smid gabestokken på bålet. Den hører til i en tid, hvor den slags var på mode.