Gabestokken privatiseres – og den er livsvarig

Siden 2006 har læger, som får kritik i en patientklagesag, måttet affinde sig med at blive hængt ud på en officiel hjemmeside, der med god grund har fået øgenavnet »gabestokken«.

Offentliggørelsen skal i princippet ske umiddelbart efter, at afgørelsen er faldet, og derefter skal den være synlig på Patientombuddets hjemmeside i to år.

I praksis betyder det, at hvis man googler navnet på en læge – og lægen har fået kritik af Patientombuddets disciplinærnævn – vil denne kritik i de næste to år være det øverste, når man lige vil tjekke, hvem en læge er.

Nettet glemmer intet

Måske vil man klikke på linket og fordybe sig i klageafgørelsens svært læsbare mix af juridisk og medicinsk lingo. Måske surfer man bare videre – nu i bevidstheden om, at der nok er noget galt med lægen. Men medmindre man nærlæser og forstår afgørelsen, ved man ikke, om lægen har amputeret et forkert ben eller blot har skrevet noget forkert i en journal.

Man kan trøste sig med, at man »kun« bliver stående i gabestokken i to år. Men i mange tilfælde er et navn først blevet offentliggjort flere år efter, at sagen var afgjort. Det betyder, at adskillige navngivne læger i øjeblikket er udstillet for hændelser, der fandt sted for op mod ni år siden.

I dag kan Ugeskrift for Læger afsløre, at nogle private internettjenester har bemyndiget sig selv til at forlænge gabestokstraffen i årevis efter, at ens navn er blevet fjernet fra Patientombuddets hjemmeside.

Men det er ikke den eneste grund til at kaste et meget kritisk blik på gabestoksystemet: Søgemaskiner gemmer slettede hjemmesider. Nettet glemmer intet, og den ubehagelige realitet er, at en »næse« fra Patientombuddet er en tidsubegrænset straf, som kan vise sig at forfølge lægen resten af livet.

»Det er livstid«

Der findes hjemmesider, der høster navne på personer, som der er blevet klaget over, eller som en tilfældig borger er utilfreds med. Bagmanden for selvtægtshjemmesiden Det Sorte Register, den bedrageridømte Ole Eli Christiansen, lover, at de navne, som han hænger ud på sin hjemmeside, aldrig vil blive slettet:

»Registreringen bliver ikke fjernet. Det vil sige, at det er livstid«, sagde han til avisen.dk i marts 2012.

På hjemmesiden finder man udokumenterede, chikanøse og ærekrænkende anklager mod navngivne lokalpolitikere, socialrådgivere, jordemødre, privatpersoner, advokater, læger, sygeplejersker, plejefamilier, psykologer, pantefogeder og ansatte ved domstole, forsikringsselskaber, skoler, medier og ankeinstanser.

I 2011, efter flere klager fra mennesker, der var hængt ud på Det Sorte Register, afgjorde Datatilsynet, at »hensynet til informations- og ytringsfriheden« vejede tungere end hensynet til de offentligt ansatte medarbejdere og andre, der blev hængt ud med navn, titel, telefonnummer og billede.

Spørgsmålet er, hvad et eventuelt påbud fra en dansk myndighed vil kunne stille op med en hjemmeside, der som Det Sorte Register har postadresse i Tyskland og hostes på en server, hvis IP-adresse kan lokaliseres til en adresse i Dallas, Texas.

»En markant længere periode …«

I den mindre kulørte ende finder man Etikportalen, en internettjeneste, der offentliggør navne på advokater, læger, revisorer og andre, der har fået kritik af deres branches klageinstanser. Materialet hentes fra Advokatsamfundets, Patientombuddets og andre hjemmesider. Og selv om Patientombuddet og Sundhed.dk sletter navnene efter to års offentliggørelse, har Etikportalen besluttet, at fristen hos dem forlænges til tre år.

Etikportalens tjenester omfatter også, at man anonymt kan skrive sin mening om en advokat, læge, revisor osv. og »rate« vedkommende.

Datatilsynet har netop afgjort, at Etikportalen befinder sig på den rigtige side af persondataloven. Tilsynet skrev den 14. marts til portalens redaktør, Michael Teschl, at portalen gerne må »copy-paste« afgørelserne fra Patientombuddets og andre klageinstansers hjemmeside.

»Men vi skrev også, at de afgørelser, der hentes direkte i Patientombuddet og andre klageinstanser, kun må være offentlige i den periode, hvor de er tilgængelige på myndigheders og klageinstansers hjemmesider«, siger tilsynets direktør, Janni Christoffersen.

Tilladelsen er givet efter en afvejning af loven om persondata og hensynet til ytringsfriheden. Men essensen er, at Michael Teschl ikke får lov til at lade oplysningerne være tilgængelige i de tre år, han havde lovet sine brugere.

Over for Ugeskriftet understreger Michael Teschl, at Etikportalen agter at efterleve Datatilsynets afgørelse og fjerne klagesagerne, når den officielle frist er udløbet. Han overvejer dog mulighederne for at gøre en undtagelse med hensyn til advokater: Klageafgørelser over advokater fjernes nemlig allerede efter et år fra Advokatnævnets gabestok, og dermed tilsidesættes borgernes interesser til fordel for advokaterne, mener Michael Teschl.

Han lover, at Etikportalen vil rette sig efter Datatilsynet og respektere tidsbegrænsningen. »I stedet kunne vi f.eks. benytte vores ytringsfrihedssikrede ret til at forfatte debatindlæg med udgangspunkt i Advokatnævnets afgørelser mod navngivne advokater og lade disse indgå i Samfundsdebatten«, skriver han i et åbent brev på Etikportalen, dateret dagen efter Datatilsynets afgørelse. Han tilføjer, at synderne herefter kan »figurere på Etikportalen i en markant længere periode« end de tre år, portalen ellers havde truet med, at straffen skulle vare.

En sådan fremgangsmåde vil ikke komme på tale i forhold til sundhedspersoner, understreger Michael Teschl, da det ville kunne skade det nødvendige tillidsforhold i forhold til patienterne. Men en mindre seriøs redaktør end Michael Teschl kan til enhver tid beslutte, at hverken Datatilsynet eller persondatalov skal stå i vejen for folkedomstolen.

Flere og flere oplever klager

Antallet af klagesager vokser år for år. Et lyspunkt kan måske være, at deres mængde har virket afdramatiserende:

»Klagesager er blevet mere almindelige, og der er kommet fastere retningslinjer for, hvordan man håndterer dem, både på de enkelte afdelinger og med hensyn til rådgivningen i Lægeforeningen«, siger koordinator i Lægeforeningens Kollegiale Netværk, læge Annette Abell.

Netværket får stadig henvendelser fra læger, der føler sig så ramt af en klagesag, at de har brug for nogen at tale med.

»Men jeg har indtryk af, at der ikke længere er så mange, der får benene revet væk under sig i forbindelse med en klagesag. Folk er vel ikke upåvirkede. Men de føler sig nok i mindre grad end tidligere individuelt stigmatiseret«, siger hun.

Annette Abell peger på en anden mulig grund til, at klagesager fylder relativt mindre i bunken af henvendelser til Netværket:

»Når rådgivningen kører på skinner, som den gør i Lægeforeningen, er det nok dér, folk henvender sig. Man ved, at der er nogen, der støtter og hjælper en, så man ikke har oplevelsen af at stå alene«, siger Annette Abell med henvisning til Lægeforeningens juridiske sekretariat.

Vurdering skal være individuel

Selv om en klagesag ikke nødvendigvis er den katastrofe, mange engang oplevede den som, mener Lægeforeningen dog, at det er på tide at skrotte den automatiske udhængning i gabestokken. Lægeforeningen hilste det nye patientklagesystem velkommen i januar 2011. Blandt andet fordi det var designet, så man kunne lære af fejlene. Den gabestok, som også var en del af pakken, var Lægeforeningen derimod stærkt skeptisk over for.

»Og vi har da også fået bekræftet vores værste anelser«, siger Lægeforeningens formand, Mads Koch Hansen.

»Offentliggørelsen har aldrig været noget, som Lægeforeningen har kunnet støtte. Det har været et politisk ønske, men omkostningerne for de læger, det går ud over, er større, end politikerne havde forestillet sig«, siger Mads Koch Hansen.

»Derfor bliver det en del af vores bidrag, at gabestokken skal afløses af et mere tidssvarende system, når Patientombuddet skal evalueres næste år«.

Det forslag, som Mads Koch Hansen vil præsentere på Lægemødet, går ud på at afskaffe en gabestok, der ikke skelner mellem stort og småt og derfor ikke gør nogen forskel for patientsikkerheden.

»Vi foreslår i stedet, at man vurderer konkret og individuelt, før der sker en offentliggørelse af sundhedsprofessionelles navne. I dag ryger de ud på gabestokken, uanset om de har begået tre journalføringsfejl eller har bragt patientsikkerheden i fare«, siger han.

Hvor grov skal en fejl være, før afgørelsen offentliggøres?

»Det mest afgørende er, at man lærer af de fejl, der begås, og at man håndterer situationen for den, det er gået ud over, og for de ansatte, der har været involveret i et forløb, hvor der skete en fejl – for der er nogle omkostninger også for dem, hvis en patient kommer ud for noget alvorligt.

Det kan være meget belastende, og det er klart, at læger og andre medarbejdere vil gøre, hvad de kan, for, at det ikke sker igen. Derfor er der brug for, at læringsdelen bliver opgraderet i forhold til strafdelen«, siger Mads Koch Hansen.

Troede, han endelig var slettet

Ikke mindst de mange henvendelser fra udhængte medlemmer har gjort indtryk, ikke alene på Mads Koch Hansen, men også på foreningens chefjurist, Karin Mette Thomsen, der som den første har – de ofte stærkt berørte – medlemmer i telefonen.

»Det kan godt være, at der skal ske offentliggørelse i de alvorlige sager eller ved gentagne fejl. Men man skal først vurdere, om fejlen har været til fare for patientsikkerheden. Kun hvis det er tilfældet, bør der ske offentliggørelse. Og efter Lægeforeningens opfattelse skal det være Sundhedsstyrelsen, der afgør, hvilke sager der har betydning for patientsikkerheden, så offentligheden har krav på at få kendskab til dem«, siger hun.

Men selv om det lykkes for Lægeforeningen at begrænse, hvad der skal offentliggøres, kan man næppe hindre private i at offentliggøre oplysninger, som én gang har været tilgængelige på nettet?

»Netop derfor skal man også virkelig overveje, før man offentliggør noget. Og derfor bør det kun ske efter en konkret vurdering af, om den pågældende læge aktuelt og fremadrettet må anses for at være til fare for patientsikkerheden«, siger Lægeforeningens chefjurist.

»Jeg er netop blevet kontaktet af et medlem, som var så glad for, at han endelig var slettet fra Patientombuddets officielle gabestok«, fortæller hun.

»Han havde så søgt på sit eget navn og fik lidt af et chok, da den gamle klagesag alligevel dukkede op – men nu var det på en anden internetside. Han havde jo fået lovning på, at han blev slettet fra gabestokken efter to år. Men han kan stadig se sit eget navn og omtalen af sagen, fordi det er gemt på en søgemaskine«, siger Karin Mette Thomsen.

Læs også Mads Koch Hansens leder på side 1003.