AU Health er bekymrede over, at så få ph.d.-studerende rejser ud, og mener at sundhedsvæsenet går glip af et kæmpe potentiale for udvikling. Favorisering af internationale ansøgere skal øge rejselysten, men universitetet er oppe mod stærke kræfter.
På ph.d.-skolen på Aarhus Universitet Health grubler prodekan Lise Wogensen Bach over, hvordan hun kan få flere ph.d.-studerende til at rejse ud og til at netværke mere med internationale kolleger. Målet i AU's handlingsplan for ph.d.-uddannelserne er, at 30-50 pct. af ph.d.'erne opholder sig i udlandet i mindst tre måneder, men det er langt fra opfyldelse. I 2012 var sølle 28 af 645 ph.d.-studerende på Health i udlandet med fakultetets støtte i mellem tre og seks måneder. Så Lise Wogensen Bach har en stor opgave foran sig og hun er oppe mod stærke kræfter.
”Sundhedsvidenskabelige ph.d.'er er for veletablerede og har for stort fokus på den efterfølgende kliniske uddannelse til at rejse ud. Jo ældre, de studerende er, desto flere barrierer sætter de op, og deres forestilling om karrieren bliver lokalt forankret. Men den mentalitet skal ændres, for internationale kontakter og indblik i andre miljøer er en meget vigtig driver for forskning og sundhedsvæsen,” siger Lise Wogensen Bach.
En kombination af kultur og demografi gør, at danske ph.d.-studerende er relativt gamle og satte, når de starter på projektet. Det gør lægerne meget immobile og de tager sig ikke tid til at blive efter fyraften og networke med internationale kolleger.
”Internationalt netværk er vigtigt at trække på ved større projekter. Man kan ikke satse på, at en overlæge på afdelingen har det rette netværk. Ph.d.'en er en perfekt mulighed for at bygge det op, men vi ser, at det er de internationale ph.d.'er, der netværker med hinanden, fordi de har fælles platform. Dansk sundhedsforskning glip af vigtige kontakter, hvis forskerne ikke dyrker den del af uddannelsen,” siger Lise Wogensen Bach.
Den indiske læge Anil Mor har oplevet den manglende internationale networking og udlængsel i ph.d.-miljøet. Han blev færdig som læge i Indien i 2007 og har siden arbejdet i Australien og kom til Aarhus i 2012, hvor han efter en periode som forskningsassistent ved Klinisk Epidemiologisk Afdeling fik finansieret en ph.d. samme sted. Anil Mor er glad for sin stilling og planlægger at blive i Danmark, men det undrer ham, at danske kolleger ikke interesserer sig for de netværksmuligheder, hans interntionale karriere giver.
”Min kultur har været mere interessant end de muligheder, mit netværk giver. Alle dem, jeg læste med i Indien, er nu speciallæger, så hvis en dansk læge vil tage et klinisk ophold i Indien, kan jeg helt sikkert skaffe kontakter. Men det har ingen spurgt om. Aldrig,” siger Anil Mor, der først efter at have meldt sig ind i en lokal kajakklub begyndte at se danskere i fritiden.
Danske sundhedsforskere kan ifølge Mor sagtens få gavn af indiske forbindelser, f.eks. indenfor hans forskningsfelt, diabetes. Landets enorme sociale skel giver gode betingelser for forskning i sociale faktorers indvirkning på sygdommen. I de store byer som f.eks. New Delhi, hvor han tog sin uddannelse, optræder et helt andet sygdomsbillede end på et almindeligt dansk hospital. Anil Mor har et forslag til at øge rejselysten blandt de danske ph.d.-kolleger.
”Hvis danske ph.d.-studerende skal rejse ud, skal der være stærke incitamenter. F.eks. kunne international erfaring vægte tungere ved HU-samtalen. Dét ville være et stærkt incitament.”
Sara Heebøll tilhører den ph.d.-minoritet, der har trodset barrierne og været længere tid i udlandet. Sammen med sine to børn og lægemand, som tog barselsorlov, tilbragte hun et halvt år i Sydney. Undervejs i perioden fik hun værdifuld viden og erfaring i en anden arbejdskultur, og hun fik et netværk, hun er sikker på at kunne bruge igen. Derfor var det besværet værd.
”Jeg skulle gøre meget forarbejde selv, lige fra finansiering til flybilletter, selvom australierne og AU gjorde hvad de kunne. Min mand skulle også have orlov og det var afdelingen heldigvis flinke til at give. Jeg oplevede ikke familien som en barriere. Vi fik en masse oplevelser sammen, som vi ikke ellers ville have fået,” siger Sara Heebøll.
Hun anbefaler derfor andre at gøre det samme, men advarer om, at dansk arbejde-fritid-balance kan være svær at tilpasse andre kulturer. Bare fordi man er i udlandet kommer netværket ikke af sig selv.
”Jeg havde mit eget projekt og satte selv min fyraften, så klokken fire gik det hjem til familien. Det var en meget aktiv beslutning, for mine kolleger gik først kl. 19 og tit var de også en tur omkring pubben. Hvis jeg havde været mere forpligtet til at følge kulturen, ville familien nok udgøre en større barriere,” vurderer Sara Heebøll.
Når prodekan Lise Wogensen Bach grubler over internationaliseringen af de ph.d.-studerende på Health, er hun altså oppe mod stærke kræfter. Men fakultetet er begyndt – som Anil Mor foreslår – at skabe nye incitamenter. Hvis to ansøgere til en ph.d.-stilling, som fakultetet har finansieret, står lige på faglige kvalifikationer, er der forrang til den mest internationalt sindede. Desuden er strategien at øge antallet af kandidat-ph.d.'er, der typisk er yngre end postgraduate ph.d.'ere.
Indtil videre har tiltagene været med til at øge antallet af ph.d.'er på længere udlandsophold fra 28 i 2012 til 50 i 2013, men AU Health det blegner stadig i lyset af de 30-50 pct, som målet er.
