Skip to main content

Generalforsamling

7. jan. 2011
1 min.

Generalforsamlingen i Lægernes Pensionskasse afholdes fredag den 29. april 2011 kl. 13. Generalforsamlingen er en delegeretforsamling.

Pensionskassen afholder generalforsamling fredag den 29. april 2011 i tilknytning til læge- og repræsentantskabsmødet i Lægeforeningen. Mødet finder sted i Kolding, på Kolding Comwell.

Generalforsamlingen består af højst 125 delegerede, som er valgt blandt pensionskassens medlemmer. Resultatet af valg af delegerede til generalforsamlingen 2011 offentliggøres senest 15. februar 2011.

Som medlem af pensionskassen har du ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog alene de delegerede til generalforsamlingen i pensionskassen, der har stemmeret. Hvis du som ikke-delegeret medlem ønsker at møde på generalforsamlingen, skal du meddele det til pensionskassen senest tre dage før generalforsamlingen afholdes.

Hvem har ret til at få et emne behandlet på generalforsamlingen?

Som delegeret har man ret til at få et bestemt emne behandlet på generalforsamlingen, hvis bestyrelsen har fået et skriftligt krav om det senest seks uger før generalforsamlingen. Fremsættes kravet senere end seks uger før generalforsamlingen, afgør bestyrelsen, om kravet er fremsat i så god tid, at emnet kan behandles på generalforsamlingen.

Medlemmer, som ikke er delegerede, kan også få emner behandlet på generalforsamlingen. Ud over at skulle opfylde de samme krav, som forslag fra delegerede, så skal emner fra medlemmerne være fremsat skriftlig af mindst 2 pct. af dem, der på begæringstidspunktet er medlemmer af pensionskassen.