Generalforsamling 2002

Der afholdes generalforsamling i Lægernes Pensionskasse (LP) og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling (LPUA) fredag den 31. maj i tilknytning til læge- og repræsentantskabsmøde i Kongressalen i Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning.

Generalforsamlingen består af delegerede fra Den Almindelige Danske Lægeforenings repræsentantskab. Delegerede er de til enhver tid værende medlemmer af DADL's repræsentantskab, som tillige er medlemmer af pensionskassen. Ethvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet.

Nedenfor gengives de fuldstændige dagsordener for generalforsamlingen i de to pensionskasser.

Dagsorden for generalforsamlingen i Lægernes Pensionskasse:

Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år
Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse
Fastsættelse af medlemsbidrag
Forslag fra bestyrelsen eller delegerede
Valg af bestyrelse
Valg af revisorer
Eventuelt

Ad dagsordenens punkt a: Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år

Bestyrelsen afgav følgende løfte på generalforsamling 2001:

Formanden for bestyrelsen for Lægernes Pensionskasse (LP) og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling (LPUA) udtalte på generalforsamling 2001: »Der må i øvrigt ... påregnes yderligere lovændringer, som nødvendiggør en yderligere fremrykning af fristen for afholdelse af generalforsamling - formentlig til senest den 30. april. Det kan medføre, at pensionskassens generalforsamling ikke kan afholdes i forbindelse med lægemødet. Bestyrelsen vil benytte lejligheden til i samarbejde med Lægeforeningen og delforeningerne at foretage en analyse af pensionskassens demokratiske struktur, herunder repræsentantskabsmodellen, reglerne for fremsættelse af forslag til behandling på generalforsamlingen samt forskellene mellem de to pensionskassers medlemsskare og delegeretforsamling. Det er for bestyrelsen et centralt mål at opretholde en så fælles administration af de to pensionskasser som overhovedet muligt, idet det er en forudsætning for fortsat at kunne drive de to pensionskasser konkurrencedygtigt«.

... og har fulgt op herpå således:

Bestyrelsen fremsætter i år forslag til vedtægtsændringer som følge af en lovændring, som må forventes at gøre det nødvendigt at afholde generalforsamling inden udgangen af april måned, jf. dagsordenens punkt d »Forslag fra bestyrelsen eller delegerede«.

Bestyrelsen har siden sidste års generalforsamling analyseret pensionskassens demokratiske struktur og har derefter drøftet emnet med Lægeforeningen og delforeningerne. På grundlag heraf afgiver bestyrelsen nedenstående korte orientering om bestyrelsens planer om fusion af Lægernes Pensionskasse Under Afvikling og Lægernes Pensionskasse og om styrkelse af medlemsdemokrati:

Bestyrelsen vil på generalforsamling 2003 foreslå en fusion af Lægernes Pensionskasse Under Afvikling og Lægernes Pensionskasse

Grunden til, at der foreslås en fusion, er, at fordelene er betydelige. Blandt de vigtigste fordele kan nævnes:

En fusion er en helt logisk konsekvens af den beslutning om opdeling i to pensionskasser, der blev truffet i 1987, og som var en følge af realrenteafgiftens indførelse. Opdelingen medførte, at der kunne spares betydelige beløb i realrenteafgift. Fra og med 2001 er der ingen skat at spare ved at have to pensionskasser frem for én. Det skyldes, at både aktier, nominelle obligationer og ejendomme fra og med 2001 er skattepligtige med samme skattesats (15 pct.). Begrundelsen for at have to pensionskasser er derfor ikke længere til stede.
Problemet med, at de to pensionskasser har forskellige medlemsskarer(Primo 2001 var der i alt ca. 23.000 medlemmer i de to kasser, hvoraf over 8.000 alene var medlem af LP, godt 2.000 alenevar medlem af LPUA og knap 13.000 medlem af begge kasser) og delegeretforsamlinger (På generalforsamling 2001 var der i alt 201 delegerede til de to generalforsamlinger, hvoraf 76 alene var medlem af LP, 1 alene medlem af LPUA og 124 medlem af begge kasser. Der var således 200 delegerede til LP's generalforsamling og 125 delegerede til LPUA's generalforsamling), løses ved at fusionere de to pensionskasser - og kan i øvrigt kun løses ved en fusion, hvilket skyldes, at de to pensionskasser juridisk set er to indbyrdes uafhængige enheder, hvor medlemmer og delegerede i den ene kasse ingen rettigheder har i den anden kasse.
Der opnås en løsning på det problem, at den nuværende konstruktion omkring afviklingskassens generalforsamling er uholdbar på længere sigt. De medlemmer af DADL's repræsentantskab, som tillige er medlem af afviklingskassen, udgør afviklingskassens generalforsamling. Denne forsamling bliver gennem tid mindre og mindre (ud af de 201 delegerede på generalforsamling 2001 var kun 125 medlem af LPUA og dermed delegeret til LPUA's generalforsamling. Ud af disse var 35 57 år eller derover. Det kan derfor forudses, at antallet af delegerede til LPUA's generalforsamling om blot 10 år vil være under 100, og om 20 år vil der formentlig kun være omkring 25 delegerede til LPUA's generalforsamling. Omkring år 2025 vil der ikke være delegerede til LPUA's generalforsamling) og vil til sidst være uden medlemmer, hvilket selvsagt er en absurd situation, som der ikke er taget højde for i afviklingskassens nuværende vedtægt. En fusion af de to pensionskasser løser dette problem.
De ekstra administrative omkostninger, der er ved at have to pensionskasser, kan gradvist elimineres.
Risikoen for, at de to pensionskasser »glider væk fra hinanden«, elimineres. I takt med, at de to pensionskassers medlemskreds og delegeretforsamling bliver mere og mere forskellig, øges risikoen for, at der træffes forskellige beslutninger i de to kasser, fx hvad angår vedtægter, pensionsregulativer, bestyrelse, formueforvaltning og - i sidste instans - administrative løsninger. En sådan udvikling vil indebære, at de to pensionskasser ikke kan opretholde deres konkurrencedygtighed.

Der er reelt ingen ulemper ved en fusion. Det vil blive sikret - af bestyrelsen og i øvrigt også af Finanstilsynet - at ingen af de to kassers medlemmer får forringet deres pensionsvilkår og -udsigter som følge af en fusion. Det vil formentlig blive sikret ved, at der oprettes en særskilt afdeling for henholdsvis den nye kasse og afviklingskassen inden for rammerne af en fusioneret kasse. De to afdelinger vil - i det omfang, det er nødvendigt (i begyndelsen vil det formentlig være nødvendigt, men fremskrivninger af LP's og LPUA's økonomi tyder på, at der gradvist kan ske en stadig stigende integration af de to afdelingers økonomi) - få adskilt økonomi, herunder egne aktiver (investeringsgrupper)og eget bonusregulativ.M>

Bestyrelsen vil på generalforsamling 2003 foreslå vedtægtsændringer om styrkelse af medlemsdemokrati

Bestyrelsen tilkendegav på generalforsamling 2001, at »Bestyrelsen vil benytte lejligheden til i samarbejde med Lægeforeningen og delforeningerne at foretage en analyse af pensionskassens demokratiske struktur, herunder repræsentantskabsmodellen, reglerne for fremsættelse af forslag til behandling på generalforsamlingen samt forskellene mellem de to pensionskassers medlemsskare og delegeretforsamling«.

Den sidste del af dette udsagn vedrørende »forskellene mellem de to pensionskassers medlemsskare og delegeretforsamling« løses med den foreslåede fusion af de to pensionskasser.

I drøftelserne op til generalforsamlingen blev der også fra forskellig side sat fokus på, at de af pensionskassens medlemmer, der ikke er delegerede, ikke har mulighed for at stille forslag. For at styrke de menige medlemmers mulighed for at få indflydelse på pensionskassens forhold vil det derfor blive foreslået, at der på generalforsamling 2003 gennemføres tre vedtægtsændringer:

En tilstrækkelig stor gruppe af medlemmer får ret til at kræve at få et nærmere angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Det foreslås, at 2 pct. af dem, der er medlemmer af pensionskassen, kan kræve et bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling. Det skønnes mest hensigtsmæssigt, at forslag fra medlemmerne som hovedregel skal søges behandlet på den ordinære generalforsamling. Kravet til det antal medlemmer (2 pct.), som kan kræve et nærmere angivet emne behandlet på den ordinære generalforsamling, er derfor mindre end det antal medlemmer (fx 5 pct.), som kan kræve, at der bliver indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling, jf. nedenstående forslag.
Der indføres mulighed for senest 2 måneder efter en generalforsamlings afholdelse at afholde urafstemninger om beslutninger, der er truffet på generalforsamlingen. Det foreslås, at et flertal af bestyrelsen eller mindst 15 pct. af pensionskassens medlemmer kan kræve urafstemning. Hvis et flertal af dem, der deltager i afstemningen, og mindst 35 pct. af pensionskassens medlemmer stemmer for, bortfalder eller ændres generalforsamlingens beslutning (en lignende bestemmelse findes i vedtægterne for fx PKA's pensionskasser [der ligeledes har en repræsentantskabsmodel]).
En tilstrækkelig stor gruppe af medlemmer får ret til at kræve, at der bliver indkaldt til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få et nærmere angivet emne behandlet. Det foreslås, at fx 5 pct. af dem, der er medlemmer af pensionskassen, kan kræve, at der indkaldes til en ekstraordinær generalforsamling med henblik på at få behandlet et bestemt emne (en lignende bestemmelse findes i vedtægterne for fx PKA's pensionskasser. I PKA's tilfælde skal gruppen udgøre 2 pct. af medlemmerne. At der her foreslås fx 5 pct. skal ses i sammenhæng med det ovenstående forslag om, at 2 pct. af dem, der er medlemmer af pensionskassen, kan kræve et bestemt emne behandlet på den ordinære generalforsamling - en bestemmelse, der fx ikke findes i PKA-kassernes vedtægt).

Bestyrelsen har overvejet selve repræsentantskabsmodellens udformning, men vil ikke foreslå ændringer heri

Kombinationen af en fusion og vedtagelsen af et eller flere af ovennævnte forslag til vedtægtsændringer, der sikrer øget medlemsindflydelse på forslag til generalforsamlingen, mindsker behovet for på nuværende tidspunkt at revurdere selve repræsentantskabsmodellen.

Vedrørende den del af formandens udsagn på generalforsamlingen, der omtalte »en analyse af ... repræsentantskabsmodellen«, vil bestyrelsen derfor indtil videre ikke stille forslag om at ændre den nuværende repræsentantskabsmodel.

Hvis det skulle vise sig at blive aktuelt at overveje ændringer, vil spørgsmål som valgmetode, størrelse af repræsentantskab, form for afvikling af generalforsamling m.v. blive taget op til revurdering.

En repræsentantskabsmodel har flere fordele sammenlignet med en generalforsamling, der omfatter alle medlemmer.

Den nuværende repræsentantskabsmodel sikrer:

Et stort og repræsentativt fremmøde.
Stor kontinuitet i generalforsamlingens sammensætning.
Et effektivt samspil med de faglige organisationer.

Den nuværende repræsentantskabsmodel har imidlertid nogle svagheder:

Pensionskassen har i alt ca. 2.000 pensionerede medlemmer, der - selv om de typisk vil være medlem af Lægeforeningen - i praksis ikke kan blive valgt som medlem af repræsentantskabet.
Ikke alle erhvervsaktive medlemmer af pensionskassen er medlem af Lægeforeningen. Det drejer sig om ca. 500 personer. Disse medlemmer har ingen indflydelse på sammensætningen af Lægeforeningens repræsentantskab og dermed på pensionskassens repræsentantskab.
Valget af medlemmer til Lægeforeningens repræsentantskab sker indirekte.
Valget af medlemmer til Lægeforeningens repræsentantskab sker i praksis med sigte på at være det øverste organ for Lægeforeningen - og ikke på at være repræsentantskab for pensionskassen. I forbindelse med valget er der næppe meget - om nogen - fokus på, at der samtidig vælges medlemmer til det øverste organ for pensionskassen.

Der kunne rådes bod på disse svagheder ved, at pensionskassen fik sit eget repræsentantskab valgt af og blandt alle pensionskassens medlemmer. Til gengæld er der en risiko for, at samspillet med de faglige organisationer svækkes i en sådan konstruktion. Det vil også være kompliceret at sikre, at repræsentantskabets sammensætning afspejler medlemmernes tilhørsforhold til fx henholdsvis FAYL, FAS og P.L.O.

Som tidligere anført vil bestyrelsen indtil videre ikke stille forslag om at ændre den nuværende repræsentantskabsmodel, men vil tage spørgsmålet op til fornyet behandling, når der er gennemført en fusion af de to pensionskasser, og hvis det viser sig, at lægemødet fra år 2004 og frem ikke kan afholdes i april måned sammen med pensionskassens generalforsamling.

Generalforsamling og lægemøde

Set fra pensionskassens synspunkt er der såvel fordele som ulemper ved at afholde pensionskassens generalforsamling i tilknytning til lægemødet.

Fordelene er, at:

det sikrer et stort og repræsentativt fremmøde til generalforsamlingen,
det er billigere end at afholde egen generalforsamling,
den forbehandling af dagsordenen for pensionskassens generalforsamling, der sker på gruppemøderne forud for generalforsamlingens afholdelse, bidrager til at sikre en effektiv afvikling af generalforsamlingen.

Ulempen ved at afholde generalforsamling i tilknytning til lægemødet er, at generalforsamlingen undertiden - men langtfra altid - må afvikles under et vist tidspres, fordi der ikke er afsat tilstrækkelig med tid til afviklingen. Der er også en vis risiko for, at de delegerede alene har deres fokus rettet mod selve lægemødet, og dermed ikke er opmærksomme på, at der skal afholdes generalforsamling i pensionskassen.

Set fra pensionskassens side er der alt i alt så store fordele ved at afholde generalforsamling i tilknytning til lægemødet, at pensionskassens bestyrelse har opfordret Lægeforeningen til at fr emrykke lægemødet, således at lægemødet og pensionskassens generalforsamling også fremover afholdes i tilknytning til hinanden.

Bestyrelsen vil herudover på generalforsamling 2003 foreslå en fusion af Lægernes Pensionskasse Under Afvikling og Lægernes Enkekasse

Lægernes Enkekasse har til formål er at sikre interessenternes efterladte (hustru og børn) en overlevelsesrente (pension). Der blev lukket for tegning af policer den 1. juli 1994. Lægernes Enkekasse administreres af Lægernes Pensionskasse Under Afvikling.

Pr. 31. december 2000 var der 180 interessenter, som alle er læger.

Bestyrelsen for Lægernes Enkekasse har i efteråret 2001 besluttet at søge Lægernes Enkekasse fusioneret med Lægernes Pensionskasse Under Afvikling.

Lægernes Enkekasse opfylder ikke lovgivningens minimumskrav til egenkapitalens størrelse. Det skyldes, dels at lovgivningens minimumskrav til egenkapital blev forøget i 1994, dels at Lægernes Enkekasse er en afviklingsordning, hvor det selvsagt ikke giver mening at opretholde en meget stor egenkapital, som de resterende få interessenter så vil kunne dele mellem sig på et senere tidspunkt. Lægernes Enkekasse burde principielt tages under administration af Finanstilsynet, idet lovgivningens krav til egenkapitalens størrelse ikke er opfyldt. Hertil kommer, at vedtægterne for Lægernes Enkekasse aldrig er blevet tilpasset de løbende ændringer i Lov om forsikringsvirksomhed. Finanstilsynet er bekendt med disse problemstillinger og har indtil nu ikke gjort indsigelse.

Det må forventes, at Finanstilsynet på et eller andet tidspunkt vil kræve en lovliggørelse af Lægernes Enkekasse. I en sådan situation vil Finanstilsynet enten kræve, at pensionstilsagnene nedsættes eller - mere sandsynligt - at Lægernes Enkekasse overdrager sin forsikringsbestand til et andet selskab og dermed får mulighed for at »dele« egenkapital med dette selskab.

Eftersom Lægernes Pensionskasse Under Afvikling i forvejen - mod betaling - administrerer Lægernes Enkekasse, er det naturligt at foreslå Lægernes Enkekasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling fusioneret. Alternativt er Lægernes Enkekasse nødt til at overdrage sin forsikringsbestand til et privat livsforsikringselskab.

En overdragelse af Lægernes Enkekasses forsikringsbestand til Lægernes Pensionskasse Under Afvikling har ikke en målelig indflydelse på Lægernes Pensionskasse Under Afviklings økonomi. Lægernes Enkekasses egenkapital udgør således mindre end 1 pro mille af Lægernes Pensionskasse Under Afviklings egenkapital, og omkostningerne ved at administrere Lægernes Enkekasse udgør kun ca. 1 pct. af det tilsvarende omkostningstal for Lægernes Pensionskasse Under Afvikling.

Bestyrelsen foreslår på ovenstående baggrund at fusionere Lægernes Enkekasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling med virkning fra 1. januar 2003.

Der er reelt ingen ulemper ved en fusion. Det vil blive sikret - af bestyrelsen og i øvrigt også af Finanstilsynet - at ingen af de to kassers medlemmer får forringet deres pensionsvilkår og -udsigter som følge af en fusion. Det vil formentlig blive sikret ved, at der oprettes en særskilt afdeling for henholdsvis enkekassen og afviklingskassen inden for rammerne af en fusioneret kasse. De to afdelinger vil - i det omfang, det er nødvendigt - få adskilt økonomi, herunder egne aktiver (investeringsgrupper) og eget bonusregulativ.

Ad dagsordenens punkt b: Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

Resumé af bestyrelsens beretning og årsregnskab er offentliggjort i nærværende Ugeskrift for Læger. Ethvert medlem kan efter anmodning få tilsendt pensionskassens årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

Ad dagsordenens punkt c: Fastsættelse af medlemsbidrag

Forslag om fastsættelse af medlemsbidraget til Lægernes Pensionskasse med virkning fra 1. januar 2003

Bemærkninger

Forslaget indeholder den årlige regulering af medlemsbidragene for de medlemsgrupper, hvor medlemsbidraget fastsættes af generalforsamlingen. Reguleringen er i overensstemmelse med udviklingen i de overenskomstmæssige pensionsbidrag og i lønnen siden sidste regulering. Herudover fastsætter bestyrelsen medlemsbidraget for fx de overenskomstansatte afdelingslæger og overlæger, så det svarer bedre til det overenskomstmæssige pensionsbidrag.

Medlemsbidragene er udregnet på grundlag af de overenskomstmæssige pensionsbidrag i det nye lønsystem i niveau 1. oktober 2001 for yngre læger ansat i amterne. Aldersintervallerne for medlemsbidragene er fastsat ud fra det nye lønsystems struktur og ud fra en vurdering af den typiske alder dels ved indtrædelse i pensionskassen, dels ved den første ansættelse i en stilling som 1. reservelæge.

Med henblik på, at medlemsbidraget alene skal afspejle de pensionsbidrag, der indbetales overenskomstmæssigt, er det hensigten på længere sigt at lade det sidste trin (fra alder 47 år) udgå for medlemmer, der ikke er alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger. Dette vil ske ved i de kommende år ved de årlige reguleringer at undlade at forhøje medlemsbidraget på det sidste trin, indtil medlemsbidraget på det næstsidste trin er blevet lige så stort som eller større end medlemsbidraget på det sidste trin.

Medlemsbidraget har betydning for størrelsen af medlemmets pensionsdækning ved invaliditet og død. Jo større medlemsbidrag, des større pensionsdækning.

For overenskomstansatte yngre læger har medlemsbidraget ikke betydning for, hvor meget der rent faktisk indbetales i pensionsbidrag. Det fastsættes i overenskomsten. Men for medlemmer, der ikke er forpligtet til at betale pensionsbidrag, angiver medlemsbidraget en øvre grænse for, hvad pensionskassen må modtage i pensionsbidrag for det enkelte medlem.

I overgangsperioden, indtil det sidste trin af medlemsbidraget er bortfaldet, vil medlemmer, der er over 47 år og selv betaler pensionsbidrag uden at være forpligtet hertil i henhold til kollektiv overenskomst eller aftale, ikke få forhøjet deres pensionsbidrag i takt med den almindelige lønregulering.

Når overgangsperioden er slut om formodentlig 2-3 år, vil pensionsbidraget igen blive reguleret. Tilsvarende gælder for de alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger og praktiserende øre-, næse- og halslæger, der har valgt ikke at indbetale det høje medlemsbidrag.

Tabel 1 viser de foreslåede forhøjelser af medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger. Stigningen på det enkelte trin udgør mellem 0 og 3,2 pct.

Tabel 2 viser de foreslåede forhøjelser af medlemsbidraget for alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger og praktiserende øre-, næse- og halslæger.

Bidragene er for de tre yngste aldersgrupper det samme, som det i Tabel 1 anførte bidrag. For de to ældste aldersgrupper svarer stigningen i bidraget til den årlige stigning, der ifølge omkostningsundersøgelsen 2000 for alment praktiserende læger har været i nettoindtægten for alment praktiserende læger i perioden 1998 til 2000.

Medlemsbidraget for alment praktiserende læger, der var 47 år eller derover den 31. december 1997, og som senest 31. december 1997 valgte at bibeholde medlemsbidraget for medlemmer, der ikke er alment praktiserende læger, praktiserende øjenlæger eller praktiserende øre-, næse- og halslæger, udgør det i Tabel 1 anførte bidrag på 56.232 kr.

Medlemsbidraget for prak