Skip to main content

Generalforsamling 2003

1. nov. 2005
13 min.

Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling afholder generalforsamling fredag den 23. maj i tilknytning til læge- og repræsentantskabsmødet i Herning Kongrescenter, Østergade 37, Herning.

Generalforsamlingen består af delegerede fra Den Almindelige Danske Lægeforenings repræsentantskab. Delegerede er de til enhver tid værende medlemmer af DADL's repræsentantskab, som tillige er medlemmer af pensionskassen. Ethvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog alene de delegerede, der har stemmeret.

Oversigt over forslag

Pensionskassens bestyrelse fremsætter en række forslag til generalforsamling 2003:

  • fusion af Lægernes Enkekasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

  • fusion af Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling

  • styrkelse af medlemsdemokratiet nærmere bestemt:

  • afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, hvis

  • mindst 5 pct. af medlemmerne ønsker det

  • 15 pct. af medlemmerne kan kræve urafstemning om

  • en af generalforsamlingen truffen afgørelse

  • 2 pct. af medlemmerne skal kunne kræve et emne

  • behandlet på generalforsamlingen

  • mulighed for at tegne livrenter

  • obligatorisk forsikring mod kritisk sygdom

  • tydeliggørelse af reglerne, så det klart fremgår, at invalidepension tidligst kan komme til udbetaling fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere får udbetalt løn eller anden ydelse

  • mulighed for at ansatte i flexjob kan optages i pensionskassens opsparingsafdeling

  • en tilpasning af vedtægten som følge af nye bekendtgørelser fra Finanstilsynet, som medfører nye regnskabsregler og nye regler for opbygningen af basiskapital.

Herudover fremsætter bestyrelsen det sædvanlige forslag om fastsættelse af medlemsbidrag.

Delegerede i bestyrelsen for FAYL har desuden fremsat et forslag om, at der skal vælges et nyt medlem til bestyrelsen i forbindelse med skift af delforening mv.

Endelig skal der vælges nye medlemmer til pensionskassens bestyrelse. Dette samt de øvrige forslag gennemgås i det følgende.

De fuldstændige forslag, som indeholder en uddybende beskrivelse af baggrunden for forslagenes udformning, de tekniske ændringer i vedtægt og pensionsregulativ samt diverse bilagsmateriale, kan rekvireres i pensionskassen eller læses på www.lpk.dk/materialer.

Fusion af pensionskasserne

Bestyrelsen fremsætter forslag om at fusionere Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling. Der blev allerede på generalforsamlingen sidste år orienteret om baggrunden for dette forslag. Der er flere grunde til, at bestyrelsen ønsker en fusion af de to pensionskasser:

  • Pensionskassen blev som følge af realrenteafgiftens indførelse delt op i to kasser i 1987. Opdelingen medførte, at pensionskassen sparede betydelige beløb i realrenteafgift. Fra og med 2001 er skatteforholdene ændret, og der er ikke længere nogen skat at spare ved at have to pensionskasser frem for én.

  • Problemet med, at de to pensionskasser har forskellige medlemsskarer og delegeretforsamlinger, løses ved at fusionere de to pensionskasser.

  • Den nuværende konstruktion omkring afviklingskassens generalforsamling er uholdbar på længere sigt. De medlemmer af DADL's repræsentantskab, som tillige er medlem af afviklingskassen, udgør afviklingskassens generalforsamling. Denne forsamling bliver gennem tid mindre og mindre og vil til sidst være uden medlemmer, hvilket selvsagt er en absurd situation, som der ikke er taget højde for i afviklingskassens nuværende vedtægt. En fusion løser det problem.

  • De ekstra administrative omkostninger, der er ved at have to pensionskasser, kan gradvist fjernes.

  • Risikoen ved, at de to pensionskasser »glider væk fra hinanden«, elimineres. I takt med, at de to pensionskassers medlemskreds og delegeretforsamling bliver mere og mere forskellig, øges risikoen for, at der træffes forskellige beslutninger i de to kasser, fx hvad angår vedtægter, pensionsregulativer, bestyrelse, formueforvaltning og - i sidste instans - administrative løsninger. En sådan udvikling vil indebære, at de to pensionskasser ikke kan opretholde deres konkurrencedygtighed.

Der søges skabt sikkerhed for, at ingen af de to kassers medlemmer får forringet deres pensionsvilkår og -udsigter som følge af en fusion. Det opnås ved, at der oprettes en særskilt afdeling for henholdsvis den nye kasse og afviklingskassen inden for rammerne af en fusioneret kasse. De to afdelinger vil i fornødent omfang få adskilt økonomi, herunder egne aktiver (investeringsgrupper) og eget bonusregulativ. Samtlige medlemsbidrag, herunder alle nye medlemmers medlemsbidrag, vil fremover blive indbetalt til afdelingen for den nye kasse.

Egenkapitalen hæfter solidarisk for alle afdelinger i tilfælde af, at en eller flere afdelinger ikke kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne.

På fusionstidspunktet den 1. januar 2003 gælder det imidlertid, at:

  • Lægernes Pensionskasse Under Afvikling pr. 1. januar 2003 er i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys«. Afviklingskassen har mulighed for løbende at tilrettelægge en investeringspolitik, der sikrer, at den kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne. Denne meget tilfredsstillende økonomiske situation skyldes, at afviklingskassens forpligtelser har en relativ kort varighed som følge af, at kassen blev lukket for bidragsindbetalinger med virkning fra 1. april 1987. Hertil kommer, at afviklingskassens egenkapital er relativt stor, idet den primo 2003 udgør ca. 12 pct. af de pensionsmæssige hensættelser.

  • Lægernes Pensionskasse pr. 1. januar 2003 er i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys« - og det på trods af, at denne kasses forpligtelser har en meget lang varighed. Den nye kasse vurderes ligeledes at have mulighed for løbende at tilrettelægge en investeringspolitik, der sikrer, at den kan opfylde sine forpligtelser, men på grund af forpligtelsernes lange varighed kan det - hvis obligationsrenten falder til ekstremt lave niveauer - kræve radikale skridt, hvad angår risikoafdækning, fx køb af renteoptioner. Den nye kasses relativt tilfredsstillende økonomiske situation skyldes bl.a., at den har en relativt stor egenkapital. Egenkapitalen udgør således primo 2003 knap 25 pct. af de pensionsmæssige hensættelser (mod som ovenfor nævnt 12 pct. i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling).

I praksis er det derfor muligt at forvalte afdelingerne, så konkurs forekommer usandsynlig.

Den egenkapital (og afkastet heraf), der stammer fra Lægernes Pensionskasse henholdsvis Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, må derfor forventes i årene fremover at kunne danne grundlag for at forbedre pensionsrettighederne i afdelingerne svarende til henholdsvis Lægernes Pensionskasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling.

Bestyrelsen fremsætter endvide re forslag om at fusionere Lægernes Enkekasse ind i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling. Enkekassen blev lukket for tegning af policer den 1. juli 1994. Ultimo december 2002 var der 120 interessenter, som alle er læger.

Lægernes Enkekasse har ikke hidtil været underlagt Finanstilsynets tilsyn i henhold til lov om forsikringsvirksomhed, men for nylig har Finanstilsynet krævet, at Lægernes Enkekasse kommer under tilsyn.

Hvis Lægernes Enkekasse skal overholde reglerne om bl.a. egenkapitalens størrelse, som de fremgår af lov om forsikringsvirksomhed, må Lægernes Enkekasse overdrage sin forsikringsbestand til et andet selskab og dermed få mulighed for at »dele« egenkapital med dette selskab.

Lægernes Enkekasse er som den første forsikringsordning for lægers efterladte en forløber for Lægernes Pensionskasse Under Afvikling. Langt de fleste interessenter, 81 ud af 120, er også medlem af Lægernes Pensionskasse Under Afvikling, og langt de fleste efterladte, 130 ud af 166, får også pension fra Lægernes Pensionskasse Under Afvikling. Endelig administrerer Lægernes Pensionskasse Under Afvikling i forvejen - mod betaling - Lægernes Enkekasse. Det er derfor naturligt at foreslå Lægernes Enkekasse og Lægernes Pensionskasse Under Afvikling fusioneret.

En overdragelse af Lægernes Enkekasses forsikringsbestand til Lægernes Pensionskasse Under Afvikling har ikke en målelig indflydelse på Lægernes Pensionskasse Under Afviklings økonomi. Lægernes Enkekasses egenkapital udgør således mindre end 1 promille af Lægernes Pensionskasse Under Afviklings egenkapital, og omkostningerne ved at administrere Lægernes Enkekasse udgør kun ca. 1 pct. af det tilsvarende omkostningstal for Lægernes Pensionskasse Under Afvikling.

Styrkelse af den demokratiske struktur i pensionskassen

Pensionskassens bestyrelse har gennem de senere år analyseret pensionskassens demokratiske struktur. Allerede på sidste års generalforsamling blev der orienteret om dette arbejde, som nu har resulteret i en række forslag. For at øge de menige medlemmers indflydelse på forhold i pensionskassen fremsætter bestyrelsen forslag om følgende på generalforsamling 2003:

  • afholdelse af ekstraordinær generalforsamling, hvis mindst 5 pct. af medlemmerne ønsker det

  • 15 pct. af medlemmerne kan kræve urafstemning om en af generalforsamlingen truffen afgørelse

  • 2 pct. af medlemmerne skal kunne kræve et emne behandlet på generalforsamlingen.

Afholdelse af en ekstraordinær generalforsamling kræver i dag, at bestyrelsen, en af revisorerne eller mindst 10 pct. af repræsentantskabet ønsker det. Hvis bestyrelsens forslag vedtages, vil de menige medlemmer kunne kræve en ekstraordinær generalforsamling indkaldt.

Der er i dag ikke mulighed for at sende beslutninger truffet på generalforsamlingen til urafstemning blandt medlemmer af pensionskassen.

For at styrke de menige medlemmers indflydelse foreslår bestyrelsen derfor, at mindst 15 pct. af pensionskassens medlemmer kan kræve urafstemning. Det foreslås også, at et flertal af bestyrelsen kan kræve urafstemning.

Urafstemningen skal afholdes senest 2 måneder efter, at generalforsamlingen har fundet sted. For at en beslutning truffet på generalforsamlingen kan ændres, skal et flertal af de, der deltager i afstemningen, og mindst 35 pct. af pensionskassens medlemmer stemme for.

I dag er det kun medlemmer af pensionskassens repræsentantskab, der har mulighed for at få et emne behandlet på generalforsamlingen. Bestyrelsen foreslår, at det fremover skal være muligt for andre medlemmer at sætte emner på dagsordenen for den ordinære generalforsamling, hvis mindst 2 pct. af pensionskassens medlemmer ønsker det.

Mulighed for at tegne livrenter

Bestyrelsen har løbende overvejet muligheden for, at medlemmerne kan betale ekstra ind til alderspension, dvs. en livrente, der kunne udbetales over en 10-årig eller 20-årig periode eller måske livsvarigt.

En af grundene til, at det tages op igen, er de ændrede regler omkring mulighederne for at udsætte beskatningen af goodwill ved salg af praksis. En lovændring i 2001 har åbnet mulighed for, at praktiserende læger, der sælger praksis, kan indsætte op til ca. 2 mio. kr. af salgssummen på en pensionsopsparing. Herved udskydes beskatningen, der først finder sted, når pensionen kommer til udbetaling.

  • Det ønsker mange læger at benytte sig af, og Lægernes Pensionsbank tilbyder da også at modtage nogle af midlerne. Tilbuddet er begrænset af, at banken alene kan tilbyde ratepension, der skal være bundet i min. 5 år. Læger, der ønsker at få pensionsmidlerne til udbetaling straks, fordi salg af praksis sker i forbindelse med alderspensionering, kan derfor ikke benytte en ratepension. I det tilfælde vil en livrente - straks begyndende - tilbudt af pensionskassen kunne opfylde medlemmets behov. Herudover er der jævnligt medlemmer, der ønsker at indbetale ekstra til deres pensionsordning. Dette kunne tale for, at der i pensionskassens regi bliver etableret en livrente, der kan tegnes af medlemmer i alle aldre.

  • Det er dog ikke problemfrit at lade medlemmerne tegne livrenter. Bestyrelsen foreslår derfor, at der indføres mulighed for tegning af livrenter inden for følgende rammer:

  • at der skal kunne tegnes 10- eller 20-årige livrenter med og uden garanti og mod indskud,

  • at livrenterne skal kunne tegnes af alle medlemmer uanset alder uden afgivelse af helbredsoplysninger,

  • at tegnede livrenter oplyses medlemmerne på særskilt livrentemeddelelse med dertil hørende information om forrentning mv.,

  • at pensionskassens solvens ikke må påvirkes negativt af indbetalingerne til livrenterne, og at solvenskravet for livrenterne søges dækket ved indbetaling til særlige bonushensættelser eller medlemskonti eller på anden måde, hvis muligt,

  • at der oprettes en særskilt bonusgruppe for livrenterne,

  • at livrenterne ikke får andel af de eksisterende ufordelte reserver i pensionskassen; men at det tilstræbes, at livrenterne får udbetalt deres andel af de beløb, der er indbetalt til at dække solvenskravet,

  • at der oprettes en særskilt afdeling for livrenter, hvor der alene investeres i obligationer, og hvor varigheden på de pensionsmæssige hensættelser til livrenter i så høj grad som muligt matcher varigheden på obligationsbeholdningen, således at pensionskassen ikke påføres en risiko som følge af indførelsen af livrenter,

  • at livrenterne tegnes med forbehold for ændring i den forventede dødelighed og den indregnede grundlagsrente.

Når der er erhvervet erfaring med tegning af livrenter mod indskud, vil bestyrelsen overveje, om der er behov for og ønske om at udvide med fx livrenter mod præmiebetaling.

Obligatorisk forsikring mod kritisk sygdom

Forsikring mod kritisk sygdom har vundet indpas på det europæiske forsikringsmarked op gennem 90'erne, og sidst i dette årti er forsikringen blevet mere udbredt i Danmark. I takt med at flere private forsikringsselskaber og pensionskasser har forsikringsdækningen på programmet, efterspørger også pensionskassens medlemmer i stigende grad forsikringen.

Bestyrelsen foreslår derfor, at generalforsamlingen bemyndiger bestyrelsen til at oprette en kollektiv risikoforsikring for kritisk sygdom, herunder bemyndiger bestyrelsen til endeligt at udforme en sådan ordning.

Forsikringen kan tegnes både individuelt og obligatorisk, men i Danmark har den obligatoriske dækning været den fremherskende. Den obligatoriske dækning vil også være det naturlig e valg for pensionskassen, da det giver den billigst mulige præmie til medlemmerne.

Dækning ved kritisk sygdom er en sumudbetaling til medlemmet ved konstatering af en af de nærmere definerede alvorlige sygdomme, såfremt medlemmet er i live en måned efter konstateringen. Forsikringen er således ikke et alternativ til dækning af de efterladte ved død. De alvorlige sygdomme er fx:

  • Hjerteinfarkt

  • Forskellige former for cancer

  • Apopleksi (hjerneblødning)

  • Hjerteoperation (bypass og hjerteklap)

  • Multipel sclerose

  • Nyresvigt

  • Større organtransplantation

  • Døvhed

  • Blindhed

  • Parkinsons sygdom

  • Creutfeldtz-Jakobs sygdom

  • Alvorlige forbrændinger

  • Aids i udbrud

Med en dækning på 100.000 kr. forventes præmien at blive på 800-900 kr. årligt pr. medlem. Præmien er ikke fradragsberettiget. En evt. udbetaling vil derfor være skattefri, og summen kan anvendes uden restriktioner. Summen kan komme til udbetaling én gang for hver sygdom.

Når forsikringen indføjes i den kollektive ordning, kan det ske uden afgivelse af helbredsoplysninger, og forsikringen dækker ved sygdomme konstateret efter, at dækningen mod kritisk sygdom er indført.

Indtil videre vil bidragsbetalende medlemmer og medlemmer med bidragsfri dækning under 67 år, hvor det forudsatte medlemsbidrag udgør mindst det almindelige medlemsbidrag, være omfattet af kritisk sygdom. Øvrige medlemmer vil ikke være omfattet.

Det kan blive nødvendigt at foretage yderligere indskrænkninger i forhold hertil, hvis enkelte grupper vil virke meget fordyrende på præmien.

Udbetaling af invalidepension

Bestyrelsen ønsker at tydeliggøre pensionsregulativet, så det klart fremgår, at invalidepension tidligst kan komme til udbetaling fra ophør af løn.

Invalidepension er en erstatning for manglende løn som følge af nedsat erhvervsevne. Det er hensigten med invalidepensionen, at et medlem alene er berettiget til invalidepension fra det tidspunkt, hvor medlemmet ikke længere får udbetalt løn eller anden ydelse. Medlemmet skal således ikke kunne få både løn og invalidepension på samme tid. Dette understreges yderligere af, at det i pensionsregulativet fastslås, at et medlem ikke har ret til invalidepension, så længe det i henhold til kollektiv aftale har ret til udbetaling af ydelser, der i væsentlig grad kompenserer for indtægtstab under sygdom eller efter ulykkestilfælde, dvs. fra arbejdsgiver, Lønfonden for Yngre Læger, P.L.O.s administrationsudvalg, FAS' fond el.lign. Når dette er tilfældet, er det så meget desto mere indlysende, at medlemmer ikke har krav på invalidepension, så længe der udbetales løn eller honorarer fra lægelig beskæftigelse. For at forebygge enhver tvivl foreslås det, at pensionsregulativet tydeliggøres på dette punkt. Tydeliggørelsen omfatter også lønindkomst, der stammer fra et flexjob som læge, hvor der modtages overenskomstmæssig løn. Endvidere forelås en tydeliggørelse af det nugældende samspil mellem invalidepension fra pensionskassen og ydelser fra P.L.O.s administrationsudvalg eller FAS' fond.

Ansatte i flexjob kan optages i pensionskassens opsparingsafdeling

Bestyrelsen foreslår, at der bliver mulighed for at optage læger, der på tidspunktet for optagelse eller genoptagelse er ansat i flexjob, i pensionskassens opsparingsafdeling. Hvis en læge i flexjob senere overgår til almindelig ansættelse, anvendes indeståendet på opsparingskontoen som indskud til køb af pension. Medlemmer, der i forvejen indbetaler bidrag og som overgår til ansættelse i flexjob, har ret til at fortsætte bidragsindbetalingen til den almindelige pensionsordning og dermed bevare fuld pensionsdækning.

Nye regnskabsregler og nye regler for opbygningen af basiskapital

Med Finanstilsynets »Bekendtgørelse om livsforsikringsselskabers og tværgående pensionskassers årsregnskaber« er der indført nye regnskabsregler for pensionskassen (overgang til at aflægge regnskab til markedsværdier). De nye regnskabsregler skal følges fra og med regnskabsåret 2003 og kan følges fra og med regnskabsåret 2002. Pensionskassen har valgt at aflægge regnskabet for 2002 efter de nye regler.

Med Finanstilsynets »Bekendtgørelse om kapitalgrundlag og driftsplaner for forsikringsselskaber« samt Finanstilsynets »Bekendtgørelse om kontributionsprincippet« er der indført nye regler af betydning for pensionskassens opbygning af basiskapital.

Det foreslås at bringe vedtægten i overensstemmelse med de nye begreber og regler, der følger af ovenstående bekendtgørelser, på en måde, som bibeholder pensionskassens allerede gældende muligheder for at opbygge basiskapital. Vedtægten bringes samtidig i overensstemmelse med den gældende lovgivning.

Valg af nyt medlem til bestyrelsen i forbindelse med skift af delforening mv. (forslag fra delegerede i FAYL's bestyrelse)

Delegerede i FAYL's bestyrelse foreslår en vedtægtsændring, hvorefter et medlem skal udtræde af pensionskassens bestyrelse i forbindelse med skift af delforening/ophør med den virksomhed, som har begrundet valget.

Forslaget vil formentligt ikke have nogen reel betydning, idet det må forekomme naturligt at udtræde, men det bør rimeligvis fremgå af vedtægterne.

I dag kan man principielt blive siddende i op til tre år efter at have forladt den forening/det erhverv, der dannede grundlag for valget.

Valg til bestyrelsen

Steen E. Christensens valgperiode er udløbet. Der kan ikke ske genvalg. Bestyrelsen foreslår, at advokat Mikael Rosenmejer vælges som forsikringskyndigt medlem.

Valgperioden for Ole Sten Sørensen og Frank Kari Weyhe er udløbet, men der kan ske genvalg. Bestyrelsen foreslår genvalg.

Valgperioden for Hans Axel Buhl er ligeledes udløbet, og der kan ikke ske genvalg. Til bestyrelsen skal der således vælges et fuldtidspraktiserende medlem af FAS.

Herudover har Simon von Spreckelsen valgt at udtræde af bestyrelsen. Til bestyrelsen skal der således vælges et erhvervsaktivt, ikke-tjenestemandsansat medlem af FAYL for den resterende del af Simon von Spreckelsens valgperiode.