Generalforsamling 2007

Generalforsamlingen består af delegerede fra Lægeforeningens repræsentantskab. Delegerede er de til enhver tid værende medlemmer af Lægeforeningens repræsentantskab, som tillige er medlemmer af pensionskassen. Ethvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog alene de delegerede, der har stemmeret. Medlemmer, der ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen, skal give meddelelse herom til pensionskassen senest 5 dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden

1. Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år

2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse

3. Fastsættelse af medlemsbidrag

4. Forslag fra bestyrelsen eller delegerede

5. Tidligere medlemmers adgang til visse serviceydelser i Lægernes Pensionskasse

6. Valg af bestyrelse

7. Valg af revisorer

8. Eventuelt.

Bestyrelsens forslag

Pensionskassens bestyrelse fremsætter bl.a. nedenstående forslag til generalforsamling 2007:

Tilpasning af vedtægt og pensionsregulativ med nye navne for Lægeforeningen og delforeningerne

Pensionskassens vedtægt og pensionsregulativ foreslås tilrettet med de nye navne for Lægeforeningen og delforeningerne.

Ændret praksis for indhentning af speciallægeerklæringer

I pensionsregulativets § T7 er det fastsat, at en invalidepensionsansøgning behandles på baggrund af en attest fra den læge, der har behandlet medlemmet i sygdomstilfælde. Attesten skal bl.a. indeholde et skøn over erhvervsevnens forringelse. Dette udmøntes i dag ved, at medlemmet får tilsendt en anmodning, som skal gives til speciallægen. På anmodningen til speciallægen bliver denne bedt om at angive, om erhvervsevnen som læge er nedsat til under 1/3.

Ifølge brancheorganisationen Forsikring & Pension er der enighed mellem forsikringsselskaberne og Lægeforeningen om, at lægen ikke må udtale sig om, hvorvidt patienten er 2/3 uarbejdsdygtig eller ej. Der foreligger dog ikke et skriftligt materiale, hvor denne enighed er nedfældet.

Bestyrelsen ønsker derfor at frafalde, at speciallægen i speciallægeerklæringen med et enkelt tal skal kvantificere størrelsen af nedsættelsen af erhvervsevnen som læge, og ønsker i stedet at kræve en belysning af funktionsevnen i forskellige former for lægeligt arbejde, dvs.:

• Beskrivelse af funktionsevnen i det hidtidige arbejde

• Beskrivelse af funktionsevnen i lægeligt arbejde generelt

• Oplysning om, hvornår og i hvilket omfang funktionsevnen forventes at blive genvundet.

Det vil eksplicit blive nævnt i brevet til speciallægen, at der ikke ønskes en angivelse af, i hvilket omfang erhvervsevnen som læge er nedsat.

Ovennævnte vil bringe pensionskassen på linje med den typiske praksis i øvrige forsikringsselskaber/pensionskasser.

Da pensionsregulativets § T7, stk. 2 angiver, at attesten fra speciallægen bl.a. skal indeholde skøn over erhvervsevnens forringelse, foreslår bestyrelsen, at pensionsregulativet ændres på dette punkt, således at det er bestyrelsen, der fastlægger kravene til attesten - i overensstemmelse med, at attesten skal være bestyrelsens beslutningsgrundlag for at tage stilling til invalidepensionsansøgningerne.

Ændret praksis for udsendelse af pensionsoversigt

Finanstilsynets nye informationsbekendtgørelse giver mulighed for at undlade at udsende den årlige pensionsoversigt i papirudgave til medlemmerne, fordi der er adgang til oplysningerne på pensionskassens hjemmeside (på en personlig og lukket del). Pensionskassen vil samtidig udvikle hjemmesiden, således at det bliver så let som muligt for den enkelte at få adgang til sine egne pensionsoplysninger.

Ændringen vil medføre en betydelig besparelse. Det vil fortsat gælde, at medlemmer kan rekvirere en pensionsoversigt pr. post.

Afskaffelse af indhentelse af helbredserklæring i forbindelse med optagelse og genoptagelse i henhold til kollektiv overenskomst

I henhold til det gældende pensionsregulativ skal ethvert medlem, der optages i henhold til kollektiv overenskomst, senest 3 måneder efter indtrædelse fremskaffe helbredsoplysninger til brug for bedømmelse af hvilke lidelser, der medfører begrænsning i pensionsretten (karenstid).

Bestyrelsen foreslår dette ændret, således at der alene skal fremskaffes helbredsoplysninger efter bestyrelsens nærmere bestemmelse, dvs. når bestyrelsen skønner, at der er behov for at indhente sådanne oplysninger. Ændringen har følgende fordele:

• Der skal som hovedregel fremover ikke indhentes helbredserklæringer. Det skal alene ske, når der er et konkret begrundet behov herfor (det kan fx være, at det i forbindelse med, at et medlem dør eller ansøger om invalidepension, skønnes, at den pågældende må have været syg på optagelsestidspunktet, og at der derfor skal ske begrænsning af pensionsretten). Ændringen er derfor til fordel for det store flertal af medlemmer, som dermed slipper for at indsende helbredserklæringer.

• En meget betydelig administrativ lettelse.

• Det bringer pensionskassens praksis i overensstemmelse med det typiske i arbejdsmarkedspensionsordningerne, hvor helbredsbedømmelse ved optagelse i henhold til kollektiv overenskomst næsten uden undtagelse er afskaffet eller aldrig har været indført.

Det bemærkes, at der foreslås opretholdt en bestemmelse om, at der kan afkræves helbredsoplysninger efter bestyrelsens nærmere bestemmelse - også i forbindelse med optagelse og genoptagelse, hvis det skønnes nødvendigt.

Ulemperne ved at indføre ændringen er ubetydelige:

• I 1992 blev der i tjenestemandssystemet indført nye regler om en generel karensperiode på 10 år for kvalificeret svagelighedspension. Det betød, at ansættelsesmyndighederne ophørte med at anmode om helbredsakter fra optagelsen som overenskomstansat medlem af pensionskassen. Hvis ansættelsen som tjenestemand sker i umiddelbar tilknytning til overenskomstansættelsen, og medlemmet overfører udtrædelsesgodtgørelsen til tjenestemandssystemet, indgår perioden med overenskomstansættelse i den 10-årige karensperiode. Helbredsakter fra optagelsen i pensionskassen kan have betydning, hvis 10-års-karensen ikke er udløbet, medlemmet har overført og købt sig tjenestemandspensionsanciennitet, og helbredsakterne viser normale helbredsforhold på dette tidspunkt. Pensionskassen har imidlertid ikke i de sidste 5-10 år afgivet helbredserklæringer til tjenestemandssystemet. Det anses derfor i denne sammenhæng for at være uden praktisk betydning at afskaffe helbredserklæringerne.

• I de 4 år 2003-2006 har kun 9 medlemmer fået begrænset pensionen. I alle disse tilfælde ville der også være sket begrænsning, hvis der ikke var indhentet helbredserklæring i forbinde lse med optagelse/genoptagelse. Helbredserklæringerne har derfor i praksis næppe nogen betydning for håndteringen af karenstidsbestemmelserne.

Administrationen vil fortsat - efter behov - bistå det enkelte medlem med at afgøre, om der vil ske begrænsning af pensionen.

Ændringer som følge af nye regler for deling af pensioner ved separation og skilsmisse

Fra den 1. januar 2007 gælder ny lov om ægtefællers pensionsrettigheder ved separation og skilsmisse med virkning for separationer og skilsmisser, der meddeles fra 1. januar 2007.

Efter den hidtidige lovgivning blev retten til ægtefællepension bevaret i separationsperioden. Efter den nye lovgivning bortfalder retten til ægtefællepension på separationstidspunktet.

Lægernes Pensionskasse har hidtil fulgt de generelle regler i lovgivningen for bevarelse af ret til ægtefællepension. Af administrative hensyn og for at følge med udviklingen i samfundet foreslår bestyrelsen, at de generelle regler fortsat skal følges, således at retten til ægtefællepension fremover bortfalder på separationstidspunktet. Bestyrelsen foreslår derfor endvidere, at der indføres ret til at skifte pensionsordning (vælge om mellem pensionsordning med og uden ægtefællepension) på separationstidspunktet samt ved ophør af separation.

Det er imidlertid kun ikkepensionerede medlemmer under 54 år, der har omvalgsmulighed, og omvalgsmuligheden gælder kun den del af pensionsordningen, der er indbetalt efter 1. januar 1993. Den del, der er indbetalt før 1. januar 1993, er med obligatorisk ægtefællepension. I mange tilfælde vil der ved medlemmets død blive udbetalt en ugiftesum, hvis der ikke skal udbetales ægtefællepension, men der vil kunne komme tilfælde, hvor værdien af en ægtefællepension tilfalder pensionskassen, og hvor medlemmet ville have foretrukket, at den fraseparerede ægtefælle havde fået udbetalt pensionen i stedet. Enkelte andre pensionskasser har af denne grund valgt at bibeholde retten til ægtefællepension i separationsperioden (det skal understreges, at dette alene gælder i separationsperioden). Bestyrelsen ønsker ikke at indføre denne ekstra ret i forhold til lovgivningen, men ønsker at fastholde en situation, hvor rettighederne til ægtefællepension entydigt kan udledes af lovgivningen. Det betyder, at rettighederne løbende og automatisk tilpasses ny lovgivning. Alternativet vil være en situation karakteriseret ved løbende ændringer i pensionsregulativet og kompliceret rådgivning af medlemmerne. Det vil endvidere påføre pensionskassen ekstraudgifter til ændringer af medlemssystem og til administration.

Efter de nugældende regler gælder det i henhold til pensionsregulativet, at der - hvis der er bidragspligt over for den fraskilte ægtefælle i en tidsbegrænset periode - kan indgås en uigenkaldelig aftale med pensionskassen om, at medlemmet (der skal være under 54 år) skifter ordning, når bidragspligten ophører fx efter 10 år.

Ifølge den nye lovgivning gælder det, at en frasepareret eller fraskilt ægtefælles ret til ægtefællepension ikke må forringes væsentligt som følge af, at den tidligere ægtefælles pensionsordning overgår til en anden pensionsordning. Dette gælder imidlertid ikke, hvis den fraseparerede eller fraskilte ægtefælle kun er berettiget til tidsbegrænset bidrag. For at stille medlemmerne bedst muligt, foreslår bestyrelsen derfor at give medlemmet mulighed for omvalg straks fra separations- eller skilsmissetidspunktet, hvis der er givet tidsbegrænset bidrag.

1. Herudover foreslår bestyrelsen en række tekniske ændringer i pensionsregulativet som følge af nedenstående forhold:

2. Lov om bevarelse af enkepensionsret ved separation og skilsmisse er ophævet, men finder fortsat anvendelse for fraskilte hustruer, der har bevaret ret til enkepension på grundlag af en skilsmisse meddelt før 1. januar 2007, og for hustruer, der er fraseparerede ved lovens ikrafttræden.

3. De nye regler for deling (kompensation) træder i kraft 1. januar 2007 og finder anvendelse på separationer, skilsmisser, bosondringer og dødsfald, der meddeles eller indtræder efter lovens ikrafttræden. De gamle regler finder dog fortsat anvendelse, hvis sagen er anlagt ved retten, eller ansøgning er indgivet til statsamtet inden den 1. januar 2007, og separationen/skilsmissen meddeles på denne baggrund.

Flere muligheder for diverse offentliggørelser

Som følge af, at pensionskassens informationsvirksomhed i disse år udbygges kraftigt, foreslås det, at forpligtelsen til i visse sammenhænge at anvende Ugeskrift for Læger erstattes af alternative muligheder for offentliggørelse: Ugeskrift for Læger eller pensionskassens hjemmeside og/eller medlemsbladet Lægernes Pensionsnyt. Målet vil i den konkrete situation altid være at få informeret den relevante personkreds bedst muligt. Det bemærkes i den sammenhæng, at der er forskel på pensionskassens og Lægeforeningens medlemskreds.

Fjernelse af forældede bestemmelser

Nogle bestemmelser i pensionsregulativet er forældede og foreslås derfor ændret.

Indførelse af mulighed for, at der kan indbetales fremtidige bidrag til betinget grundlag, hvis det besluttes af overenskomstparterne eller det enkelte medlem

For alle medlemmer, der er optaget 1. juli 1999 eller senere, indbetales pensionsbidraget til en ordning med betinget grundlag. Med »betinget grundlag« forstås, at pensionstilsagnet kan nedsættes, hvis renteniveauet varigt falder til et meget lavt niveau, eller hvis medlemmerne (i gennemsnit) lever længere end forudsat af pensionskassen.

For medlemmer optaget før 1. juli 1999 indbetales pensionsbidraget til en ordning med garanteret grundlag. »Garanteret grundlag« betyder, at pensionstilsagnet ikke kan nedsættes. Som det fremgår af § T11, stk. 1 nedenfor vil en del af pensionstilsagnet dog være omfattet af det betingede grundlag, idet stigninger i medlemsbidrag og tilskrevet bonus indbetales på det betingede grundlag siden 2000.

Der er fordel og ulempe ved at være omfattet af et betinget grundlag.

Ulempen er:

at pensionstilsagnet kan nedsættes, hvis renteniveauet bliver langvarigt meget lavt (betydeligt lavere end nu), eller hvis medlemmerne i gennemsnit lever længere end forudsat af pensionskassen.

Fordelen er:

at pensionsordninger/pensionsdele, der er omfattet af det betingede grundlag, på sigt vil få en kontorente, der udelukkende afspejler formueafkastet af pensionskassens såkaldte investeringsaktiver. Investeringsaktiverne investeres uden hensyn til, at pensionskassen har såkaldte »garanterede grundlag« (hvor den tilhørende pension ikke kan nedsættes). Investeringsaktiverne omfatter aktier, obligationer, ejendomme, private equity mv. Den samlede aktieandel vil typisk udgøre ca. 50 pct.

Der er fordel og ulempe ved at være omfattet af et garanteret grundlag.

Fordelen er:

at pensionstilsagnet ikke kan nedsættes. Der er tale om en reel fordel, fordi nutidens lave renteniveau gør det vanskeligt at opfylde pensionstilsagnet, medmindre pensionskassen sikrer sig mod risikoen for et lavere renteniveau. Det sker ved at investere i afdækningsaktiver, som omfatter ultralange statsobligationer, renteswaps, renteswaptioner mv.

Ulempen er:

at det er relativt dyrt for pensionskassen at sikre sig mod risikoen for et lavere renteniveau, og at omkostningen herved bæres af de garanterede grundlag. Der skal her sondres mellem 1) den del af medlemmets pensionstilsagn, der modsvarer allerede indbetalte pensionsbidrag, og 2) den del af tilsagnet, der modsvarer de forudsatte fremtidige indbetalinger af pensionsbidrag.

Del 1 af pensionstilsagnet (allerede foretagne indbetalinger) kan pensionskassen i princippet afdække uden omkostninger. Der kan købes p rodukter i markedet (ultralange statsobligationer og/eller renteswaps), som fuldt ud afdækker risikoen. Det indebærer, at forrentningen af de allerede foretagne indbetalinger i princippet låses fast for resten af pensionsordningens løbetid. Pensionskassens betydelige egenkapital sikrer dog, at den fremtidige forrentning ikke låses fast, fordi de garanterede grundlag også får andel i afkastet af investeringsaktiverne.

Del 2 af pensionstilsagnet (fremtidige pensionsbidrag) kan kun afdækkes med betydelige omkostninger. Der skal købes såkaldte renteswaptioner, som mister deres fulde værdi, hvis renten forbliver uændret eller stiger, men som til gengæld stiger voldsomt i værdi, i takt med at renten falder. Værditabet ved uændret renteniveau er at opfatte som en omkostning ved afdækningen. Den omkostning betales ud af de garanterede grundlag. Omkostningen androg primo 2006 mindst godt 40 mio. kr. pr år. (Det svarer til, at det koster noget at tegne en brandforsikring. Det er en meget stor fordel at have brandforsikringen, hvis ens hus brænder. Og hvis ens hus ikke brænder, er præmien til brandforsikringen spildt).

Bestyrelsen foreslår, at bestyrelsen kan fastsætte regler, således at det er muligt for overenskomstparterne eller det enkelte medlem at fravælge det garanterede grundlag for fremtidige bidrag og dermed undgå omkostningen svarende til del 2) ovenfor. Det skal ske efter nærmere af bestyrelsen fastsatte regler. De medlemmer, der skifter fra garanteret til betinget grundlag for fremtidige bidrag, slipper for at bidrage til denne omkostning, som for tiden mindst udgør godt 40 mio. kr. pr. år svarende til i gennemsnit 2.000-3.000 kr. pr. år pr. medlem, der har garanteret grundlag. Med den foreslåede vedtægtsændring vil det være muligt at give overenskomstparterne og medlemmerne dette tilbud, så snart det administrativt kan lade sig gøre. Det er forbundet med betydelige administrative omkostninger at give tilbuddet til overenskomstparterne, hvorimod det er relativt enkelt at give tilbuddet til det enkelte medlem.

Pensionskassen vil selvsagt drage omsorg for, at de medlemmer, som evt. får mulighed for at overgå fra garanteret til betinget grundlag, får et fyldestgørende informationsgrundlag at træffe beslutning på.

Det vil ikke være muligt for overenskomstparterne eller det enkelte medlem at fortryde et sådant valg.

De fuldstændige forslag, som indeholder de tekniske ændringer i vedtægt og pensionsregulativ, kan rekvireres i pensionskassen eller læses på www.lpk.dk/materialer.