Skip to main content

Generalforsamling 2008

Lægernes Pensionskasse

28. mar. 2008
2 min.

Generalforsamlingen består af delegerede fra Lægeforeningens repræsentantskab. Delegerede er de til enhver tid værende medlemmer af Lægeforenin-gens repræsentantskab, som tillige er medlemmer af pensionskassen.

Ethvert medlem af pensionskassen har ret til at møde på generalforsamlingen og tage ordet. Det er dog alene de delegerede, der har stemmeret. Medlemmer, der ikke er delegerede, og som ønsker at møde på generalforsamlingen, skal give meddelelse herom til pensionskassen senest fem dage før generalforsamlingens afholdelse.

Dagsorden

  1. Bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år.

  2. Fremlæggelse af årsregnskab til godkendelse.

  3. Fastsættelse af medlemsbidrag.

  4. Forslag fra bestyrelsen eller delegerede.

  5. Valg af bestyrelse.

  6. Valg af revisorer.

  7. Eventuelt.

Under punkt d vil følgende forslag (alle fra bestyrelsen) blive behandlet

  1. Ændring som følge af pensionskassens medlemskab af Ankenævnet for Forsikring.

  2. Ændringer som følge af ny lov om forældelse.

  3. Ændringer som følge af arvelovsreformen og deraf følgende nye regler i forsikringsaftaleloven og pensionsbeskatningsloven.

  4. Ændringer som følge af nye regler i pensionsbeskatningsloven på baggrund af velfærdsreformen.

  5. Ændring i vedtægtens formålsparagraf som følge af ønsket om at kunne intensivere samarbejdet med andre pensionskasser.

  6. Ændring som følge af ændring af valg til og sammensætning af pensionskassens generalforsamling.

  7. Ændring som følge af ændring af sammensætningen af pensionskassens bestyrelse.

  8. Ændring vedrørende procedure for bedømmelse af ret til invalidepension.

  9. Forslag til generel bemyndigelse.

De fuldstændige forslag, som indeholder de tekniske ændringer i vedtægt og pensionsregulativ, kan rekvireres i pensionskassen eller læses på www.lpk.dk. Årsrapport 2007 kan ligeledes rekvire-res i pensionskassen eller læses på www.lpk.dk, hvor der også findes en kortere orientering om årsrapporten.