Generalforsamling i Lægernes Pensionskasse fredag den 23. april 2004

Generalforsamlingen i pensionskassen fandt sted fredag den 23. april 2004

kl. 16.45 i Kolding.

Formandens mundtlige beretning

Formanden for pensionskassen, advokat Mikael Rosenmejer, indledte bestyrelsens beretning om pensionskassernes virksomhed i det forløbne år med et kort tilbageblik på det forløbne år:

»Sidste års generalforsamling var en milepæl i den forstand, at det blev besluttet at fusionere Lægernes Pensions-kasse Under Afvikling, Lægernes Pensionskasse og Lægernes Enkekasse. Der var flere grunde til at gennemføre fusionen. Det blev i 1987 besluttet at have to pensionskasser, fordi der derved kunne spares betydelige beløb i realrenteafgift. Der er ikke længere skattemæssige fordele ved at have flere pensionskasser. Det var den første grund til at gennemføre fusionen. For det andet sikrede fusionen, at pensionskasserne fremover kan ledes af én delegeretforsamling og én bestyrelse og afværgede i øvrigt den situation, at delegeretforsamlingen i Lægernes Pensionskasse Under Afvikling på langt sigt ville være uden medlemmer. Endelig er det vor forventning, at fusionen gradvist vil frigøre ressourcer i administrationen til gavn for medlemmerne i form af endnu bedre service og produkter. Af tekniske grunde blev Lægernes Pensionskasse Under Afvikling den fortsættende juridiske enhed under navnet Lægernes Pensionskasse. De tre oprindelige pensionskasser indgår som afdelinger med egne aktiver i den fusionerede pensionskasse. Det sikrer, at medlemmerne i de oprindelige kasser ikke har økonomiske ulemper af fusionen. Det er denne nye fusionerede pensionskasse, som vi i dag holder generalforsamling i. Jeg vil ikke særskilt omtale hver enkelt afdeling. Eftersom afdelingen Lægernes Enkekasse nu for første gang indgår som en del af ansvarsområdet for denne delegeretforsamling, skal jeg dog oplyse, at integrationen af Lægernes Enkekasse i den fusionerede kasse i enhver henseende er gennemført vellykket og vil være til gavn for dem, der har en ordning i enkekassen.

Fusionen blev først endeligt godkendt af myndighederne den 19. december 2003 med virkning tilbage fra 1. januar 2003. Finanstilsynet stillede imidlertid krav om, at den vedtægtsbestemmelse om urafstemning, der blev vedtaget på generalforsamlingen i 2003, skulle udgå. Bestemmelsen indebar bl.a., at 15 pct. af pensionskassens medlemmer kunne kræve enhver af generalforsamlingen truffen beslutning sat til urafstemning blandt pensionskassens medlemmer. Efter mere end et halvt års overvejelse nåede Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Finanstilsynet frem til den fælles opfattelse, at bestemmelsen er i strid med lovgivningen. Bestyrelsen var derfor nødt til at fjerne bestemmelsen fra vedtægten. Det var muligt, fordi generalforsamlingen havde bemyndiget bestyrelsen til at imødekomme krav fra Finanstilsynet.

En række andre pensionskasser har vedtægtsbestemmelser om urafstemning, der er enslydende med den bestemmelse, der blev vedtaget på pensionskassens generalforsamling. Grunden til, at disse kasser kan bevare bestemmelsen, er ifølge det oplyste, at de har indført bestemmelsen på et tidspunkt, hvor lovgivningen gjorde det muligt.

I dag gør lovgivningen det muligt, ,at valg af bestyrelse og ændring af vedtægterne foretages af foreningens medlemmer ved urafstemning`. Myndighederne har været af den opfattelse, at denne formulering så at sige er en udtømmende liste over, hvad der kan afholdes urafstemning om. Det betyder imidlertid, at den fulde beslutningskompetence i sådanne spørgsmål - dvs. valg af bestyrelse og vedtægtsændringer - flyttes fra generalforsamlingen til alle medlemmer. Det er efter bestyrelsens opfattelse ikke en model, der er relevant for Lægernes Pensionskasse. Bestyrelsen har derfor besluttet ikke at stille et nyt forslag om urafstemning, før lovgivningen gør det muligt at indføre forslaget i den form, der blev vedtaget på sidste års generalforsamling.

De øvrige bestemmelser om styrket demokrati, der blev vedtaget på sidste års generalforsamling, står derimod stadig ved magt. Således kan mindst 2 pct. af dem, der er medlemmer af pensionskassen, kræve et emne sat på dagsordenen for den ordinære generalforsamling. Og mindst 5 pct. kan kræve, at der afholdes ekstraordinær generalforsamling.

På sidste års generalforsamling blev bestyrelsen bemyndiget til at indføre mulighed for, at medlemmerne på individuel basis kan tegne livrenter.

Muligheden er ikke indført endnu, idet det er nødvendigt at afvente et regelsæt vedr. såkaldte ,særlige bonushensættelser`, før bestyrelsen kan tage endelig stilling til produktets udformning. Det er imidlertid forventningen, at produktet vil være indført senest i foråret 2005 - forhåbentlig noget før.

På sidste års generalforsamling orienterede bestyrelsen om, at den har taget en principbeslutning om at videreudvikle Lægernes Pensionsbank, således at den typiske læges behov for bankprodukter dækkes. Dette mål er nu nået i kraft af, at der nu også tilbydes Visa/Dankort og i nær fremtid endvidere GlobeCard hæve- og kreditkort.«

Herefter omtalte formanden pensionskassens økonomiske situation og sagde bl.a.:

»I sommeren 2001 indførte Finans-tilsynet et nyt overvågningssystem - populært kaldet Finanstilsynets grønne, gule og røde lys. Systemet indebar, at kravene til livs- og pensionsforsikringsselskabernes kapitalstyrke blev skærpet.

Pensionskassen er i Finanstilsynets ,grønne lys` og kan dermed modstå en renteændring på 0,7 pct.point og et samtidigt aktiekursfald på 30 pct. Det betyder, at pensionskassen hverken er underlagt særlige investeringsmæssige restriktioner eller skærpet overvågning fra Finanstilsynets side. Rent faktisk er pensionskassen et ganske pænt stykke inde i det ,grønne lys`. Pensionskassen kan derfor opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne, dvs. ,levere`

de lovede pensioner, selv under ret ekstreme forudsætninger om rente- og aktiekursfald.

Det er ikke blot pensionskassen som helhed, der er i en gunstig kapitalmæssig situation - det gælder også for hver af pensionskassens afdelinger svarende til de tre oprindelige pensionskasser, som indgik i fusionen. Medlemmerne har en klar interesse i, at de tre afdelinger forvaltes på den måde. Det sikrer nemlig, at der ikke sker en omfordeling af midler mellem de tre afdelinger indbyrdes.

Bestyrelsen er fast besluttet på, at pensionskassen skal forsøge at fastholde denne gunstige kapitalmæssige situation. Det skyldes flere forhold. For det første er det en forudsætning for, at der ikke sker en utilsigtet omfordeling mellem medlemmer, der har forskellig grundlagsrente. Sagt med andre ord: stor kapitalmæssig styrke sikrer, at medlemmer med høj grundlagsrente kan få opfyldt deres pensionstilsagn, uden at det sker på bekostning af medlemmer med lav grundlagsrente. For det andet beskytter en gunstig kapitalmæssig situation pensionskassen mod risikoen for at få pålagt investeringsmæssige begrænsninger fra Finanstilsynets side, hvis der på et fremtidigt tidspunkt skulle komme en meget negativ udvikling på de finansielle markeder, fx i form af kraftigt faldende aktiekurser og endnu lavere obligationsrenter som følge af deflation.

Dette betyder i praksis, at investeringspolitikken skal være forsigtig, fx ved at der i højere grad investeres i

ejendomme og obligationer - herunder meget la ngtløbende obligationer - samt afledte instrumenter til at sikre pensionskasserne mod rentefald. Rentefald og et vedvarende lavt renteniveau er den største trussel for pensionskassens muligheder for at opfylde forpligtelserne over for medlemmerne. Pensions-tilsagnene forudsætter nemlig, at pensionskassen over tid opnår et vist minimumsafkast svarende til grundlagsrenterne.

Lav aktieandel og forsikringer mod rentefald kan gå ud over formueafkastet - det har rent faktisk været tilfældet i 2003. Men det er ,prisen` for den beskrevne strategi. Pensionskassen har i den henseende været forvaltet mere forsigtigt end en række andre pensionskasser, men der er på den anden side også mange andre pensionskasser, der har anlagt en lige så forsigtig - eller måske rettere forsvarlig - linje.

Pensionskassen opnåede i 2003 et formueafkast efter skat på 6,1 pct. Af-kastet er tilfredsstillende i forhold til de såkaldte benchmark, som bestyrelsen vurderer afkastet ud fra. Formueafkastet er imidlertid negativt påvirket af den nævnte investeringsstrategi, som indebærer, at aktieandelen har været lavere end det, der på langt sigt er ønskeligt, og at der er tegnet forsikringer - såkaldte swaptioner - mod rentefald.

Pensionskassen har i dag en aktieandel på ca. 30 pct. og har investeret ca. 2 pct. af formuen i forsikringer mod rentefald.

Pensionskassens formueafkast i 2003 ligger i det nedre felt i pensionsbranchen, hvor formueafkastet svinger fra omkring 5 pct. til i størrelsesordenen 12 pct. Forskellene i afkast afspejler først og fremmest, hvor stor en aktieandel de enkelte selskaber har haft, idet aktier i 2003 gav et langt større afkast end obligationer.

Pensionskassens formueafkast er i 2003 det næstlaveste blandt akademikerkasserne.

Formueafkastet over de seneste fem år (1999-2003) har i gennemsnit udgjort 5,8 pct. om året efter skat. Det er til gengæld det højeste blandt akademikerkasserne og i branchens topfelt.

Formueafkastet over de seneste tretten år (1991-2003) har i gennemsnit udgjort 8,1 pct. om året efter skat. Det er ligeledes det højeste blandt akademikerkasserne og formentlig branchens næsthøjeste.

Pensionsinvesteringer er langsigtede, og vurderingen af afkastet skal derfor også basere sig på længere perioder. Pensionskassen har dermed fortsat en klart konkurrencedygtig formueforvaltning«.

Formanden gennemgik herefter de forslag, der var fremsat til generalforsamlingen, og afslutningsvist redegjorde formanden for de overvejelser (vedrørende større valgfrihed på pensionsområdet), som den såkaldte Bremer-rapport havde givet anledning til i bestyrelsen:

»Jeg vil herefter vende mig mod et andet emne, som har optaget pensionsbranchen meget i det forløbne år, nemlig den betænkning om ,Større valgfrihed i pensionsopsparingen`, som et embedsmandudvalg afgav i maj sidste år. Det er et udvalg, der i pressen går under betegnelsen Bremer-udvalget efter navnet på formanden for udvalget. Pensionskassens bestyrelse har i løbet af efteråret analyseret og vurderet indholdet i rapporten.

Et af de mest centrale temaer er indførelse af større valgfrihed i arbejdsmarkedspensionsordningerne - især mulighed for at give det enkelte medlem råderum til selv at investere en del af de indbetalte midler. Bestyrelsen har drøftet dette spørgsmål meget indgående. Bestyrelsen vil afvente resultatet af drøftelserne mellem arbejdsmarkedets parter, regeringen og pensionsbranchen, før der evt. tages initiativ til at ændre på pensionsordningen. Det vil tidligst kunne ske på generalforsamlingen 2005. Det er imidlertid på nuværende tidspunkt bestyrelsens opfattelse, at det ikke er i medlemmernes interesse at indføre valgfrihed på investeringsområdet.

Baggrunden for bestyrelsens holdning er:

for det første, at valgfrie investeringer er dyre for den enkelte. Hvis et medlem fx skulle investere en del af formuen individuelt i investeringsforeninger, ville det typisk koste 0,5-1,5 pct. pr. år i administrationsomkostninger. Pensionskassens egen formueforvaltning koster typisk ca. 0,1 pct. pr. år, og
for det andet, at valgfrihed på investeringsområdet er risikabelt, fordi den enkelte løber en betydelig risiko for gennem uheldig planlægning af sine investeringer at tabe betydelige beløb.

Bestyrelsen mener, at formuen i den kollektive obligatoriske pensionsordning fuldt ud skal forvaltes af pensionskassens professionelle stab af investeringsmedarbejdere suppleret med eksterne forvaltere på områder, der kræver særlig stor specialviden. Forvaltningen skal ske med det sigte:

at sikre størst mulige pensioner for den enkelte,
at sikre, at pensionskassen kan levere mindst den pension, der stilles medlemmerne i udsigt allerede på optagelsestidspunktet. Det gælder både ægtefælle-, børne-, invalide og alderspensionen. Pensionskassen sikrer således medlemmet og dets familie et vist økonomisk tryghedsniveau.

Dette anser bestyrelsen for at være pensionskassens egentlige formål.

Desuden har rigtigt mange medlemmer supplerende pensionsopsparing ved siden af deres ordning i pensionskassen og dermed rige muligheder for selv at investere en del af deres samlede pensionsmidler. Det kan fx ske gennem Lægernes Pensionsbank, som tilbyder kapital- og ratepensioner som puljeordninger, hvor kunderne kan vælge mellem forskellige puljer. Banken vil i løbet af 2004 også udbyde kapital- og ratepensioner med individuelle depoter, hvor den enkelte får fuld investeringsfrihed. Gennem supplerende pensions-opsparing har det enkelte medlem således mulighed for at tilpasse deres samlede pensionsdækning til deres individuelle ønsker - og i øvrigt gøre det på et tidspunkt i livsforløbet, hvor medlemmets økonomiske situation gør det hensigtsmæssigt og muligt.

Alt i alt fremstår pensionskassens og -bankens samlede udbud af produkter derfor allerede nu som en god og fleksibel løsning, som kan tilgodese medlemmernes forskellige behov på pensions-området.

Offentliggørelsen af rapporten ,Større valgfrihed i pensionsopsparingen` gav også anledning til en debat i dagspressen om, hvorvidt de forskellige pensionskasser er store nok til at løfte fremtidens opgaver. Bestyrelsen har grundigt analyseret denne problemstilling og har konkluderet, at det er i medlemmernes interesse at bevare pensionskassen som en selvstændig enhed, der er lille, fleksibel og fokuseret i sin betjening af lægestanden. Det er en kendsgerning, at pensionskassen indtil nu har dokumenteret en høj og meget stabil konkurrencedygtighed på alle relevante parametre. Det gælder ikke blot sammenlignet med andre pensionskasser af sammenlignelig størrelse, men bestemt også sammenlignet med pensionskasser og administrationsfællesskaber, der er meget større end Lægernes Pensions-kasse. Det er bestyrelsens opfattelse, at pensionskassen vil kunne forblive konkurrencedygtig i årene fremover.

Efter bestyrelsens vurdering vil pensionskassen ikke blive mere konkurrencedygtig af at indgå i en fusion eller et administrationsfællesskab med andre pensionskasser.

Vi samarbejder allerede i vid udstrækning med de andre akademikerpensionskasser i det såkaldte ,frivillige netværk`. Det er en fast organisatorisk ramme om samarbejdet mellem direktører, aktuarer, medlems-, regnskabs-, it- og investeringschefer. Netværket løser mange opgaver ved at optræde fælles, fx ved anskaffelse og udvikling af fondssystemer og ved formueforvaltning. Vi samarbejder også med andre pensionskasser end akademikerkasserne - i forskellige konstellationer - alt efter behov. Derved høstes stordriftsfordele, samtidig med at vi selv opretholder en smal og effektiv organisation.

Der er således efter bestyrelsens opfattelse fordele ved, at pensionskassen forbliver selvstændig og dermed - område for område - frit kan tage stilling til, hvorledes der kan opnås størst mulig effektivitet. Pensionskassen har hidtil været særdeles konkurrencedygtig på områder som fx:

omkostningsniveau
formueafkast
serviceniveau over for medlemmerne
solvens og dermed sikkerhed for, at pensionskassen kan opfylde sine forpligtelser over for medlemmerne
,infrastruktur` i form af fx tidssvarende it-løsninger
højt kvalificerede medarbejdere
produktudvikling. Som eksempel på det sidste kan jeg blot nævne etableringen og videreudviklingen af Lægernes Pensionsbank.

Pensionskassen skal efter bestyrelsens opfattelse opretholdes som en selvstændig stærkt fokuseret enhed, der til stadighed udnytter stordriftsfordele gennem avancerede it-systemer, velvalgte leverandører og samarbejdspartnere og ikke mindst højt kvalificerede medarbejdere«.

Ingen bad om ordet til beretningen, som blev enstemmigt taget til efterretning.

Årsregnskab og medlemsbidrag

Det fremlagte årsregnskab og bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev -

efter en kort debat - enstemmigt vedtaget.

Forslag fra bestyrelsen

Følgende forslag fra bestyrelsen blev enstemmigt vedtaget:

Når et bestyrelsesmedlem er udtrådt inden udløbet af en valgperiode, er et nyt medlem hidtil blevet valgt for den resterende del af valgperioden. Fremover vælges et nyt bestyrelsesmedlem for en ny fuld valgperiode, når et bestyrelsesmedlem er udtrådt inden udløbet af en valgperiode.
En vejledning til den lægelige revisors arbejde.

Bestyrelsens forslag om at indføre forsikringsdækning ved kritisk sygdom gav derimod anledning til en lang debat, men blev vedtaget med den fornødne majoritet i den af bestyrelsen foreslåede form, således at:

dækning ved kritisk sygdom ophører ved det 65. år,
gruppen op til og med 59 år betaler en aldersafhængig præmie og får en sum på 100.000 kr. i tilfælde af kritisk sygdom,
gruppen af de 60 til 64-årige betaler en ens præmie og får en sum på 80.000 kr. i tilfælde af kritisk sygdom, og
dækningen omfatter bidragsbetalende medlemmer og medlemmer med bidragsfri dækning, hvor det forudsatte medlemsbidrag udgør mindst det almindelige medlemsbidrag.

Valg af bestyrelse

Poul Schiøler, Mogens Steen Gliese, Ole Svendsen og Lone Winther Jensen blev genvalgt.

Valg af revisor

Som statsautoriserede revisorer genvalgtes statsautoriseret revisor Erik Lund og Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen.

Som lægelig revisor genvalgtes Jørgen Schøler Kristensen.

En kopi af det fuldstændige referat af generalforsamlingen kan rekvireres i pensionskassen.

Godkendt af bestyrelse og dirigent i maj 2004.