Generalforsamling i Lægernes Pensionskasse fredag den 27. april 2007

Generalforsamlingen i pensionskassen fandt sted fredag den 27. april 2007 kl. 16.45 i Korsør.

Formandens mundtlige beretning

Formanden for pensionskassen, advokat Mikael Rosenmejer, indledte bestyrelsens beretning om pensionskassens virksomhed i det forløbne år med et kort tilbageblik.

Herefter omtalte formanden pensionskassens økonomiske situation og redegjorde blandt andet for, at Finanstilsynet løbende overvåger pensionskassernes og livsforsikringsselskabernes økonomi gennem nogle risikoanalyser, herunder de såkaldte »trafiklys«. Pensionskassen kan modstå Finanstil-synets skrappeste risikokrav og er dermed i Finanstilsynets såkaldte »grønne lys«.

Bestyrelsens ambitionsniveau er imidlertid betydeligt høj-ere end at være i »grønt lys« her og nu. Målet er, at pensionskassen skal holde sig solvent - ikke blot her og nu, men også på langt sigt - uanset den økonomiske udvikling.

For at kunne opfylde dette investerer pensionskassen i afdækningsaktiver, som er med til at stabilisere pensionskassens kapitalberedskab. Disse aktiver kan påvirke det samlede formueafkast såvel positivt som negativt.

De aktiver, der ikke er afdækningsaktiver, kaldes investeringsaktiver. De har til formål at levere konkurrencedygtige afkast for at styrke kapitalberedskabet på kort sigt og bonusevnen på længere sigt.

Formanden kunne oplyse, at pensionskassen har opnået et afkast på 12,9 pct. på investeringsaktiverne. Heri er inkluderet et afkast på ejendomsinvesteringerne på godt 56 pct.

Formanden redegjorde for, at særligt pensionskassens ejendomme i hovedstadsområdet har bidraget positivt til formueafkastet. Bestyrelsen vurderer, at det nuværende prisniveau på pensionskassens ejendomsportefølje udgør en finansiel risiko og har derfor taget initiativ til at omlægge ejen-domsinvesteringerne, så der opnås en betydeligt større spred-ning, både geografisk og med hensyn til anvendelse.

Det har ført til, at Hostrups Have for nylig er blevet solgt. Herefter råder pensionskassen over godt 1.900 lejemål. Salgs-prisen på Hostrups Have var på pænt over 1 mia. kr. Men det har også spillet en stor rolle, at Hostrups Have udgjorde 1/3 af boligejendommenes samlede værdi og 2-3 pct. af pensionskassens samlede formue. Det er ikke hensigtsmæssigt at have en så stor finansiel risiko knyttet til én enkelt ejendom.

Det samlede formueafkast er på 5,8 pct. før skat. Det omfatter både afkastet af afdæknings- og investeringsaktiver. Som nævnt ovenfor er afkastet af investeringsaktiverne 12,9 pct., og det er efter alt at dømme meget flot sammenlignet med andre i branchen.

Herefter omtalte formanden kort omkostningsudviklingen:

»Administrationsomkostningerne udgjorde i 2006 i gennemsnit 679 kr. pr. medlem, 1,5 pct. af medlemsbidragene og 0,06 pct. af pensionshensættelserne. Der er tale om et lille fald i forhold til året før. Faldet i administrationsomkostninger pr. medlem skyldes dog først og fremmest, at der er optaget 3.643 lægestuderende som medlemmer i 2006 - og en læge-studerende er lidt billigere at administrere end de fleste andre medlemmer«.

Det er en tilfredsstillende omkostningsudvikling set i lyset af de betydelige nye aktiviteter, der er gennemført. Pensionskassen har fået en ny visuel identitet, hjemmesiden har fået et tiltrængt løft, og informationsvirksomheden er blevet styrket gennem ansættelse af endnu en medlemskonsulent.

Formanden redegjorde herefter for kontorenterne, som i 2007 er fastsat til 3,5 pct. i afdelingen Lægernes Pensionskasse og 4 pct. i afdelingen Lægernes Pensionskasse Under Afvik-ling samt pensionisttillæggene, som i 2007 er forøget med fem pct.point i hver af afdelingerne.

Kontorenterne har i de senere år været mindre end pen-sionskassens formueafkast. Det skyldes blandt andet, at medlemmerne lever længere, og derfor skal der opbygges reserver til, at pensionskassen kan udbetale pension i flere år end hidtil forudsat.

I forbindelse med kontorenterne talte formanden om den nye model for differentiering af kontorenter, som er indført med virkning fra 2007. Selve kontorenten er dog ikke blevet differentieret endnu, men pensionsordningerne er blevet opdelt i 12 delbestande - otte mere end hidtil - og pensionskassens underliggende økonomi er opdelt på de 12 delbestande. Fra og med næste år forventes det at udmønte sig i, at der bliver op til 12 kontorenter, hvor et medlem så at sige får en kontorente, der er et vejet gennemsnit af flere kontorenter.

Formanden forklarede uddybende:

»Opdelingen i de mange kontorentegrupper vedrører kun afdelingerne LP og LPUA, og formålet med den er, at det skal være muligt at fastsætte forskellige kontorenter, alt efter om en ordning er med ydelsesgaranti eller med betinget garanti. Det kan der være behov for, fordi aktiverne investeres forskelligt, alt efter om den bagvedliggende pensionsordning er med ydelsesgaranti eller ej. Hvis der er ydelsesgaranti, har pensionskassen afdækket denne garanti gennem køb af renteafdækningsaktiver. Hvis der kun er betinget garanti, er der ikke i samme omfang behov for renteafdækninger, og der investeres derfor i investeringsaktiver. Fordi de to typer aktiver, renteafdækningsaktiver og investeringsaktiver, kan - og typisk vil - give forskelligt afkast, er det rimeligt, at denne forskel afspejler sig i den kontorente, der fastsættes for den bagvedliggende pensionsordning«.

Formanden kom også ind på, at pensionskassen i 2005 igen begyndte at fordele risikobonus til nogle af medlemmerne. Fra og med 2007 bliver der givet bonus til alle medlemmer, der har en forsikring mod invaliditet i deres pen-sionsordning.

Derimod er der ikke på samme måde overskud på forsikringen ved død, når vi ser samlet på de udbetalinger, der afhænger af levetid. Pensionskassens medlemmer lever længere og længere. Det betyder, at der kommer risikooverskud ved død i de yngre aldre. Omvendt kommer der underskud ved død i de ældre aldre. Derfor »gemmes« overskuddet, så det kan dække et eventuelt underskud senere. Det er grunden til, at præmien for forsikringen ved død ikke bliver sat ned.

Formanden gennemgik kort de forslag, der var fremsat til generalforsamlingen, bl.a. forslaget om mulighed for at fremtidige bidrag kan indbetales til et betinget grundlag.

Der er en række fordele og ulemper ved at være omfattet af et betinget grundlag og ved at være omfattet af et garanteret grundlag. Ved et »betinget grundlag« forstås, at pensionstilsagnet kan nedsættes, hvis renteniveauet varigt falder til et meget lavt niveau, eller hvis medlemmerne (i gennemsnit) lever længere, end pensionskassen har forudsat. Et »garanteret grundlag« betyder, at pensionstilsagnet ikke kan nedsættes. En del af pensionstilsagnet vil dog være omfattet af det betingede grundlag, fordi stigninger i medlemsbidrag og tilskrevet bonus siden 2000 er indbetalt på det betingede grundlag.

»Bestyrelsen foreslår, at det skal være muligt både for overenskomstparterne og for det enkelte medlem at fravælge det garanterede grundlag for fremtidige bidrag. Det skal ske efter bestyrelsens bestemmelse og efter regler, som fastsættes nærmere af bestyrelsen.

Pensionskassen vil naturligvis sørge for, at de, der overvejer at benytte sig af muligheden for at overgå fra garanteret til betinget grundlag, f år et fyldestgørende informationsgrundlag at træffe deres beslutning på. Det skal dog understreges, at den nye mulighed ikke indføres, fordi bestyrelsen finder, at det nødvendigvis i en konkret situation er en god idé at skifte grundlag, men alene som en mulighed for de medlemmer, der måtte ønske at skifte grundlag. Om det er fordelagtigt eller ej, må medlemmet selv tage stilling til på et oplyst grundlag«.

Herefter gik formanden over til at tale om den fremtidige konstruktion for pensionskassens generalforsamling.

Der er formentlig mindst 5.000 medlemmer i pensionskassen, der ikke er medlemmer af Lægeforeningen - ligesom der er medlemmer af Lægeforeningen, der ikke er medlemmer af pensionskassen. Det er ikke lovligt at samkøre medlemsregistrene, så pensionskassen kan ikke præcist kortlægge, hvor mange der er medlem det ene sted og ikke det andet. Men det står klart, at pensionskassen har et betydeligt antal bidragsbetalende privatansatte medlemmer, hvilende medlemmer og pensionerede medlemmer, der ikke er medlemmer af Lægeforeningen. Hertil kommer alle de lægestuderende, som nu er blevet medlemmer af pensionskassen.

Bestyrelsen har nogen tid været opmærksom på, at dette var et problem i relation til pensionskassens generalforsamling, som jo består af alle, der er medlemmer af Lægeforenin-gens repræsentantskab og samtidig medlemmer af pensionskassen. Et medlem af pensionskassen, som ikke er medlem af Lægeforeningen, har ikke haft mulighed for at få indflydelse på valg til repræsentantskabet.

Bestyrelsen har efter grundige overvejelser fået undersøgt, om den nuværende konstruktion er lovlig - til dels foranlediget af, at man i øjeblikket i Lægeforeningen drøfter Lægefore-ningens fremtidige repræsentantskab og dets rolle. Det kan få indirekte indflydelse på pensionskassens generalforsamling.

Konklusionen på disse undersøgelser er klar:

For det første er pensionskassens vedtægt ikke lovlig i relation til de medlemmer, der er medlemmer af pensionskassen og ikke medlemmer af Lægeforeningen, fordi disse medlemmer ikke har indflydelse på valget af delegerede, ligesom de delegerede ikke kan anses at repræsentere disse medlemmer.
For det andet kan der ikke rettes op på det forhold ved at supplere den nuværende generalforsamling med delegerede, som er valgt blandt de medlemmer af pensionskassen, der ikke er medlem af Lægeforeningen, fordi det forudsætter en samkøring af registre, og det er på enhver måde ulovligt.

Bestyrelsen ønsker, at pensionskassen fortsat skal have en repræsentantskabsmodel - en delegeretforsamling - fordi det efter bestyrelsens opfattelse giver en bedre demokratisk proces end en generalforsamling, som består af samtlige godt 31.000 medlemmer.

Men det er bestyrelsens ansvar og ønske, at konstruktionen gøres lovlig.

Det kræver, at hele repræsentantskabet skal vælges direkte blandt alle pensionskassens medlemmer. Bestyrelsen vil sætte et analysearbejde i gang for at finde frem til modeller, der så vidt muligt bevarer det gode i den nuværende model, som har vist sin styrke gennem 60 år, men som samtidig gør konstruktionen lovlig.

Bestyrelsen ønsker dog ikke at afslutte sine overvejelser - eller komme med forslag til generalforsamlingen - før Lægeforeningen har fundet frem til sin fremtidige repræsentantskabsmodel. Men så snart der i Lægeforeningen tegner sig et billede, vil bestyrelsen åbne diskussionen her i pen-sionskassen. Det er bestyrelsens klare mål, at den tætte tilknytning mellem lægeforening og pensionskasse skal bevares både i bestyrelsen og i den fremtidige repræsentantskabsmodel.

I forlængelse af overvejelserne om den fremtidige demokratiske struktur i pensionskassen understregede formanden, at pensionskassen har flotte resultater på alle afgørende parametre og en sund medlemsbank som datterselskab, der leverer en stribe meget konkurrencedygtige bankydelser til medlemmerne.

Det er et resultat af, at overenskomstparterne har holdt sammen om pensionskassen - og holdt sammen om det kollektive, obligatoriske medlemskab, som giver så mange økonomiske og sociale fordele for medlemmerne.

Hertil kommer, at pensionskassen i sin levetid har været ledet af generalforsamlinger, bestyrelser og medarbejdere, som har anlagt en langsigtet, konsistent og ansvarlig linje for pensionskassen. Det er efter bestyrelsens opfattelse helt afgørende, at disse styrker fastholdes i en fremtidig model for generalforsamlingen.

Og formanden fortsatte:

»For nogle år siden afgav det såkaldte Bremer-udvalg betænkning om ,Større valgfrihed i pensionsopsparingen`«. I forbindelse med dette udvalgsarbejde redegjorde bestyrelsen for sin holdning til at indføre valgfrihed på investeringsområdet i pensionskassen. Bestyrelsens synspunkter var - og er stadig - at det ikke er hensigtsmæssigt at indføre valgfrihed på investeringsområdet fordi:

For det første, at der i henhold til aftalerne mellem overenskomstparterne højst må anvendes 1/3 af det samlede pensionsbidrag til kapital- og ratepensioner, dog højst 1/6 til kapitalpensioner. Der er således fortsat tale om en kraftig begrænsning - så kraftig, at dette forhold alene gør det mindre relevant at indføre valgfrihed.
For det andet peger andres erfaringer på, at udnyttelsesgraden vil blive ekstremt lille - så lille, at der er et misforhold mellem udnyttelsesgraden og de store omkostninger, der er forbundet med at etablere og drive en sådan ordning.
For det tredje ved vi - bl.a. ud fra vores erfaringer med Lægernes Pensionsbank og fra vore medlemskonsulenter - at mange medlemmer af pensionskassen har en meget betydelig pensionsopsparing ved siden af ordningen i pensionskassen. Denne del af pensionsopsparingen kan de jo frit disponere over.
For det fjerde har der hidtil aldrig fra medlemsside været fremsat ønske om at indføre valgfrihed på investeringsområdet. På det seneste har et enkelt medlem dog fremført et stærkt ønske herom - og det er grunden til, at jeg her repeterer bestyrelsens synspunkter. Det er synspunkter, som der har været tilslutning til på adskillige generalforsamlinger.

Bestyrelsen er fuldt ud opmærksom på, at gode resultater er en forudsætning for det kollektive, obligatoriske medlemskab. Men det omvendte gælder også: at det er en forudsætning for gode resultater, at lægestanden står sammen om den kollektive, obligatoriske pensionsordning som en nødvendig social sikring af lægerne og deres familier og fastholder den i en højeffektiv form. I bestyrelsen ved vi fra vores arbejde i pensionskassen, at denne sociale sikring er vigtig - endog meget vigtig - for medlemmerne. Og der er ikke noget medlem, der på forhånd ved, om han eller hun rammes af livets risici. Set i relation til den enkeltes økonomi består risikoen ved manglende pensionsopsparing i at blive ramt af invaliditet, at dø med efterladte eller at leve længe med behov for at have et eksistensgrundlag i et langt liv. Alt dette sikrer pensionskassen. Tilmed på en måde, som næppe gøres bedre i pensionsbranchen«.

Debat om beretningen

Professor Erik Holst (medlem) indledte med at komplimentere pensionskassen for mange års fremragende arbejde og beskæftigede sig derefter med det demokratiske underskud, der var i pensionskassens ledelse, idet repræsentantskabet ikke giver en rimelig repræsentation af de medlemmer, som ikke er medlem af Lægeforeningen, og af de pensionerede medlemmer. Han var lidt bekymret ved, at man ville sætte en løsning af problemet i bero på, at Lægeforeningen fik løst sit strukturproblem.

Morten Andresen (medlem, FADL) ville sætte et ansigt på de snart 4.000 nye medlemmer, pensionskassen havde fået, idet de lægestuderende var blevet medlemmer, efter at de ved overenskomsten havde fået pension. Han oplyste, at FADL allerede havde fået en del positive tilbagemeldinger fra medlemmerne.

Formanden svarede Erik Holst, at det er bestyrelsens ønske at få forholdene lovliggjort hurtigst muligt, men man prøvede at få det koordineret, så man ikke kom i konflikt med de løsninger, der overvejes i Lægeforeningen. Men det er klart, at pensionskassen ikke kan vente uendeligt.

Lars Hutters (delegeret, YL) takkede først for en utrolig dygtig pensionskasse, men var blevet noget chokeret over formandens oplysning om, at repræsentantskabet var ulovligt. Betyder det, at de beslutninger, repræsentantskabet tager, er ulovlige? Han forstod, at en lang række af pensionskassens investeringer foretages indirekte igennem investeringsforeninger, og ville gerne høre om risikoen, idet han mente at vide, at en række af de internationale kapitalfonde løb en ret stor risiko. I anledning af at man begynder at fejre, at Læge-foreningen bliver 150 år, nævnte Lars Hutters, at man ved stiftelsen havde lagt vægt på det sociale arbejde, og gav i den anledning udtryk for, at han på det kraftigste beklagede, at man havde solgt perlen Hostrups Have. Han ville gerne vide, hvem der havde betalt over 1 mia. kr. for Hostrups Have, ligesom han gerne ville høre, hvor lang tid beboerne havde til at beslutte sig for, om de ville overtage ejendommen på andelsbasis.

Mads Bo Frellsen (delegeret, YL) stillede to spørgsmål vedrørende det demokratiske underskud. Er det i teorien muligt, at der sidder medlemmer af repræsentantskabet, som ikke er medlemmer af pensionskassen? Han oplyste selv, at der blev nikket nej til det første spørgsmål. Hvis man ikke må samkøre registrene, hvorfor venter man så på, hvilken løsning Læge-foreningen vælger?

Formanden svarede Lars Hutters, at de beslutninger, repræsentantskabet har truffet, ikke er ulovlige, men det forbehold, at valgmetoden for repræsentantskabet ikke er lovlig, indebærer, at hvis et medlem anlægger en sag mod pensionskassen, vil medlemmet formentlig kunne få kendt valgmetoden ulovlig. Pensionskassen vil så blive pålagt at lovliggøre forholdet. Han kunne ikke på stående fod huske, hvem der havde købt Hostrups Have, men det er offentliggjort, så det er ikke nogen hemmelighed. Han mente, beboerne havde ti uger til at overveje sagen, fra de fik materialet. Pensionskassens sociale opgave er at sikre medlemmerne et økonomisk sikker-hedsnet, ikke at sikre dem en social bolig. Hvis ikke boligerne kan give et afkast, som svarer til, hvad man kan få ved investering på anden måde, kan man ikke forsvare det over for det meget store antal medlemmer, som ikke har glæde af at bo i en af pensionskassens ejendomme.

Direktør Niels Lihn Jørgensen betryggede Lars Hutters med, at omlægningen til at bruge investeringsforeninger først og fremmest er en administrativ ændring, som ikke påvirker risikoen. De internationale kapitalfonde er en anden »kasse«, og her investerer man kun en lille smule af formuen, og man er meget forsigtige og spreder risikoen enormt. Niels Lihn Jør-gensen svarede Mads Bo Frellsen, at synspunktet havde været, at hvis man skulle lave en ny repræsentantskabsmodel, var det ikke uinteressant at finde ud af, hvordan hele den proces skulle køre i Lægeforeningen.

Lars Hutters takkede for svarene, men kunne ikke stemme for beretningens afsnit om salget af Hostrups Have.

Herefter blev beretningen taget til efterretning.

Årsregnskab og medlemsbidrag

Leif Kjærulf Christensen (delegeret, Nordjyllands Lægekredsfore-ning), glædede sig over, at pensionskassen har så lave administrationsomkostninger, hvilket indebærer, at den administrerer millioner for et beløb, som er mindre end det, andre skal have for at administrere et langt mindre beløb. Han mente, 1.800 kr. i præmie for kritisk sygdom var et stort beløb, når præmiesummen for de ældre kun var omkring 80.000 kr.

Direktør Niels Lihn Jørgensen svarede, at præmien for kritisk sygdom ville blive tilpasset de faktiske forhold løbende og revurderet, når genforsikringskontrakten udløber.

Det fremlagte årsregnskab og bestyrelsens forslag til medlemsbidrag blev enstemmigt vedtaget.

Forslag fra bestyrelsen

Følgende forslag fra bestyrelsen blev enstemmigt vedtaget uden debat:

Forslag om at ændre praksis for indhentning af speciallægeerklæring
Forslag om øget anvendelse af hjemmeside og medlemsblad
Forslag om afskaffelse af helbredserklæring i forbindelse med optagelse
Forslag om ændringer som følge af nye regler for deling af pensioner ved separation og skilsmisse
Forslag om indførelse af mulighed for at fremtidige bidrag indbetales til betinget grundlag

Forslaget til generel bemyndigelse blev ligeledes enstemmigt vedtaget.

Tidligere medlemmers adgang til visse serviceydelser i Lægernes Pensionskasse

Ole Hansen (delegeret, ikkeerhvervsaktive læger) tog ordet som repræsentant for de ikkeerhvervsaktive læger og argumenterede for det forslag, han havde fremsat om, at de ikkeerhvervsaktive medlemmer, som ikke er medlemmer af Læger-nes Pensionskasse, fordi de er blevet »købt ud«, eller fordi de har fået pensionsancienniteten overført til tjenestemandssystemet, alligevel skal have adgang til boliganvisning, rådgivning om pensionsforhold og ydelser fra pensionsbanken. Forslaget findes side 25 i det udsendte materiale. Som et eksempel nævnte han en kollega, som var blevet speciallæge og derfor var overgået til tjenestemandspension. Denne kollega havde fået at vide, at der var for stor ulejlighed forbundet med at udbetale et månedligt beløb, så han fik beløbet på én gang og fik samtidig at vide, at han var udtrådt af pensionskassen.

Formanden gav en detaljeret besvarelse, hvis hovedessens var, at de læger, der er medlem af pensionskassen, typisk havde deres hovedordning hos pensionskassen og høstede de fordele, som pensionskassen tilbød, mens de medlemmer, der havde deres hovedordning et andet sted, høstede de fordele, som denne anden pensionsordning måtte tilbyde. Det er bestyrelsens opfattelse, at pensionskassens fordele må være forbeholdt medlemmerne.

Mads Bo Frellsen ( YL), forstod forklaringen, men syntes, det var et problem, at visse medlemmer mod deres vilje var blevet udmeldt af pensionskassen.

Formanden svarede, at dette var helt i overensstemmelse med vedtægten, og gjorde opmærksom på, at de pensionsordninger, der bliver udbetalt som engangsbeløb, beløbsmæssigt er meget små.

Valg af bestyrelse

I stedet for Ole Svendsen, som ikke kunne genvælges, valgtes Uwe Max Jansen (PLO) efter indstilling fra PLO.

I stedet for Poul Schiøler, som ikke kunne genvælges, havde man bragt Frede Marius Heilberg i forslag, men da denne først går på pension den 1. august, fandt dirigenten, at man i givet fald måtte vælge ham på en ekstraordinær generalforsamling på et senere tidspunkt.

Valg af revisor

Som statsautoriseret revisor genvalgtes Revisionsfirmaet KPMG C. Jespersen.

I stedet for Jørgen Schøler Kristensen, som ikke kunne genvælges, valgtes Jesper Schmidt, YL, som ny lægelig revisor.

Eventuelt

Formanden rettede en tak til Ole Svendsen og Poul Schiøler, som havde været medlemmer af bestyrelsen i seks år, og som nu ifølge vedtægterne ikke kunne genopstille.

En kopi af det fuldstændige referat af generalforsamlingen kan rekvireres i pensionskassen

Godkendt af dirigent og bestyrelse i maj måned 2007.