Generalprøve på en pandemi

»En god generalprøve«.Sådan karakteriserer praktiserende læge på Nørrebro i København, Flemming Skovsgaard, arbejdet i forbindelse med alarmen om risiko for en A (H1N1)-pandemi.

Han selv er blandt de læger, der har haft beredskabet på personlig »prøve«. Blandt andet var han en dag ude på sygebesøg hos en kvinde, der var kommet hjem fra Californien via New York, og som siden havde fået symptomer på influenza. Så Flemming Skovsgaard måtte ud og pode.

Det foregik i fuld beredskabsmundering med en særligt beskyttende maske over munden, blå kittel og selvfølgelig handsker - alt sammen grej, han iførte sig på reposen uden for kvindens lejlighed.

Der var dog ikke tale om A (H1N1) - og det havde Flemming Skovsgaard heller ikke forventet. Kvinden havde end ikke feber. Men under en alarm på niveau fem - dvs. mistanke om en pandemi - som WHO opgraderede til den 28. april, er der en række forholdsregler i pandemiplanen [1], som skal tages.

Spørgsmålet er så, om det alt sammen fungerer godt nok.

Ikke helt.

»Værnemidlerne var ikke på plads fra dag et. For eksempel manglede de særlige masker, vi skulle have på. Alt er til stede nu i lægevagten, og de praktiserende læger har fået at vide, at vi kan bestille dem der, hvor vi normalt bestiller de ting, som Sygesikringen betaler. Leveringen er dog ikke sket her tre uger efter opgraderingen af pandemiberedskabet«, siger han.

Men lægevagten har udstyret nu.

»Se her - øjenbeskyttelsen er lige kommet«, siger Flemming Skovsgaard og tager en pakning frem inde fra skabet i lægevagtens lokaler på Bispebjerg Hospital.

»Den side af pandemiberedskabet har vi fået afprøvet, og det var ikke hurtigt nok«, siger han.

De praktiserende læger selv skal også have retningslinjerne ind under huden. Flemming Skovsgaard måtte f.eks. minde sig selv om, at den kittel, han har på under sygebesøg hos influenzaramte, faktisk skal brændes - den kan ikke bare smides væk. Og hvad gør man egentlig, hvis man har drukket en sodavand lige før et sygebesøg, som viser sig at tage lidt længere tid end planlagt?

Med andre ord: hvordan går man på toilettet iført fuldt beskyttelsesudstyr?

»Pandemiprøven« viste dog også, at der er elementer, som virker godt.

»ILS-varslingssystemets berettigelse blev dokumenteret«, siger Flemming Skovsgaard og viser det skærmbillede frem, hvor vagtlægerne under en influenzaepidemi sætter kryds i et særligt felt, hvorefter »der bliver sat en streg inde på Seruminstituttet«, som han siger.

Systemet er udviklet af Statens Serum Institut selv og tjener til hurtigt at få et overblik over udbredelsen af en influenzaepidemi.

I det hele taget er Flemming Skovsgaard tilfreds med netop lægevagtens indsats.

»Jeg synes, at lægevagten har vist, at vi er i stand til at håndtere dette«, siger han.

»Egen læge eller lægevagten er jo der, folk ringer til«.

Forkert telefonnummer

Kommunikation er i det hele taget et af nøglebegreberne i en pandemialarm.

Den er heller ikke på plads i det mindste i dele af beredskabet. Det så man tydeligt den 7. maj, da passagererne på et fly fra New York måtte vente i over to timer - inde i flyet - mens beredskabet fandt ud af, hvordan man skulle forholde sig til, at en af passagererne havde symptomer på influenza.

Medierne berettede om sagen, og minister for sundhed og forebyggelse, Jakob Axel Nielsen, udbad sig en redegørelse.

Den kom Sundhedsstyrelsen med [2], og her fremgår det klart, at der var temmelig alvorlige brister i kommunikationen.

For eksempel havde politiet ikke den rigtige »kontaktinformation«, som der står i redegørelsen, til embedslægen, som skal tilkaldes i sådanne tilfælde. Noget så banalt som et forkert telefonnummer kan altså nærmest blokere et helt beredskab.

Og senere, da embedslægen endelig var på vej til lufthavnen i en taxa, kunne han og den koordinerende læge, som blev sendt akut ud i lufthavnen, ikke snakke ordentligt sammen, fordi telefonforbindelsen var dårlig.

Embedslægen havde også svært ved at få at vide, hvor »Hovedvagten« i lufthavnen ligger. Han er blevet bedt om at melde sig der, men der måtte adskillige opkald til politiet for at få oplyst adressen. Alligevel havde taxachaufføren svært ved at finde derhen, og det gik der så yderligere tid med.

Summa summarum: »håndteringen af flyet fra New York den 7. maj viser, at der er behov for at præcisere ansvar, rollefordeling og kommunikation mellem parterne i beredskabet«, som der står til slut i redegørelsen, ligesom Sundhedsstyrelsen lover at indkalde de relevante aktører til et møde om problemerne.

Folk venter

Ude på Statens Serum Institut, som må siges at være kardinalpunkt i pandemiberedskabet, er lægerne også i gang med at evaluere indsatsen.

»Vi lærer noget hele tiden«, siger overlæge Lars P. Nielsen på Influenzalaboratoriet.

Der er hans afdeling, der evaluerer de prøver, som kommer ind både fra hospitalerne vedrørende eventuelle indlagte patienter, deres mikrobiologiske afdelinger i øvrigt og fra de praktiserende læger.

Kunne noget blive bedre her?

»Logistikken af prøverne«, falder svaret prompte. »For eksempel fik vi prøver ind Store Bededag, som vi analyserede med det samme. Der stod kun den praktiserende læges navn og adresse på, og vedkommendes praksis var ikke åben før om mandagen. Så der sad en stakkels patient og vidste ingenting«, fortæller han.

»Det er ikke så meget de positive [prøvesvar, red.], jeg er bekymret for. De patienter skal vi nok finde frem til. Det er de andre, som sidder og er nervøse og ikke får besked«, siger han.

Hurtigere information, tak

Seruminstituttet har i det hele taget selv været i en slags überberedskab. Alle andre aktiviteter - møder, rejser osv. - er blevet aflyst, folk er blevet flyttet til nye arbejdsopgaver, og lægerne har på skift haft døgnvagt i forbindelse med pandemialarmen, fortæller overlæge Steffen Glismann på Epidemiologisk Afdeling.

For eksempel var det vagtlægen, som har haft kontakten til EU-partnerne, ECDC (European Centre for Disease Prevention and Control), i Stockholm samt - naturligvis - WHO. Det er også vagtlægen, der har taget mod opkald om alt muligt - et eksempel: hvordan får man hurtigst muligt en prøve fra Færøerne til Danmark?

Afdelingen har haft en intern logbog med løbende opdatering, en medarbejder - som normalt laver noget helt andet - har overvåget medierne, også internationalt, og der har også været en plan for, hvem der skulle tage sig af pressen.

Steffen Glismann viser »aktionsrummet« frem, hvor de daglige møder blev holdt, mens et tv i hjørnet kørte med CNN og BBC på en delt skærm, så man kunne se begge på en gang.

Han siger, at det er for tidligt at foretage en egentlig evaluering af pandemiberedskabet, men peger på, at det jo ikke er første gang, nationen har skullet mobilisere sig i en sådan sammenhæng. Der har både været den såkaldte fugleinfluenza, SARS, og man kunne også nævne ny variant Creutzfeldt-Jakob. For eksempel bygger »newsloggen« - altså medieovervå gningen - og den stringente brug af aktivitetsloggen denne gang på erfaringerne fra SARS.

Men en ting, Steffen Glismann kan ønske sig bedre i forbindelse med denne alarm, er det internationale informationsflow.

»Jeg ville ønske, vi var bedre til international videndeling. Det har jo f.eks. indflydelse på vores råd om ikke at tage til Mexico«, siger han.

På anbefaling fra Seruminstituttet udsendte Sundhedsstyrelsen en advarsel til befolkningen mod at rejse til Mexico - en advarsel der dog er blevet ophævet igen - også selv om f.eks. WHO ikke generelt frarådede nogen at rejse til Mexico. Danmark lå dog her på linje med adskillige lande i Europa, både da anbefalingen blev udstedt, og da den blev trukket tilbage.

Men at få information frem internationalt kan være vanskeligt - også selv om der ikke er tale om udviklingslande med dårlig infrastruktur.

»I USA hører dette her f.eks. under hver delstat. Det føderale Centers for Disease Control and Prevention har ikke nødvendigvis noget samlet overblik. Jeg ønsker mig, at vi næste gang får kliniske oplysninger frem hurtigt og især om dødsfald«, siger han.

Alvor eller udbredelse?

Næsten en måned efter alarmen er det tydeligt, at f.eks. Seruminstituttet er ved at skifte gear nedad igen. Og p.t. ser det ud, som om at virusset ikke var så slemt som oprindelig frygtet.

Så spørgsmålet har naturligvis meldt sig, om der var tale om en overreaktion, og hvad det i givet fald indebærer. WHO's varslingssystem er f.eks. blevet kritiseret for at basere sig for meget på sygdommens udbredelse frem for dens farlighed.

Men det kan WHO ikke bare sådan lave om.

»De skal satse på den geografiske spredning. Ellers kan man ikke nå at dæmme op for noget? Og man må spørge: hvad er alvorligt? Man kan ikke snakke om alvorlighed uden at snakke om det operationelle. Der kan være forskellige sundhedssystemer, forskelle i sundhedstilstande og forskellige opfattelser af sygdom at tage hensyn til«, siger Steffen Glismann.

Det, der er alvorligt for ét land, er således ikke nødvendigvis alvorligt for et andet. For WHO som en international, politisk organisation at gå ind i noget, der i den grad er nationalt betinget, vil nærmest være utænkeligt.

»Alvorligheden må vurderes på nationalt niveau«, siger Steffen Glismann.

Hvor alvorligt er A (H1N1) så? I Danmark?

»Virusset spredes fortsat globalt, så jeg regner ikke med, at alarmen snart bliver helt afblæst«, siger han.

Danmark og verden skal ikke føle sig sikker. Det er før sket, at en influenzavirus så at sige trækker sig tilbage for siden at komme igen med fornyet styrke.

»Vi kan ikke forhindre en pandemi«, siger Steffen Glismann.

»Men vi kan moderere det, der sker«.

FAKTA

Influenzatypen A (H1N1) er en undertype af A-viruset, som er det mest almindelige i mennesker. Visse strenge af viruset findes også i dyr - bl.a. svin. En ny variant blev identificeret i marts og menes at stamme fra Mexico.

Ifølge det amerikanske Centre for Disease Control er den nye streng af viruset tilsyneladende en kobling af fire strenge - en menneskelig, en der er udbredt i fugle, og to, der er udbredt blandt svin.

Det nye virus spredte sig hurtigt, og WHO klassificerede 28. april risikoen til niveau fem - dvs. lige under en egentlig pandemi.

Ved dagens afslutning 17. maj havde 39 lande indrapporteret i alt 8.480 tilfælde af den nye streng - herunder 72 dødsfald - til WHO. I Danmark er der en enkelt patient, som er smittet med A (H1N1).

LÆS MERE

ugeskriftet.dk>seneste nummer>artiklens navn

Sundhedsstyrelsen: www.sst.dk

Statens Seruminstitut: www.ssi.dk

European Centre for Disease Prevention and Control: www.ecdc.europa.eu

WHO: www.who.int

US Centers for Disease Control and Prevention: www.cdc.gov