Skip to main content

Adm. overlæge Carsten Lenstrups skrivebord bugner af papirer. Senere i dag skal han stå skoleret over for direktionen på Amtssygehuset i Gentofte, som ønsker en forklaring på, at Obstetrisk Afdeling kun har fået to stjerner ud af de fem mulige i det nye system Sundhedskvalitet.dk. Derfor har Carsten Lenstrup fundet al tilgængelig dokumentation om afdelingens kvalitet frem.

»Et af problemerne med systemet er, at man ikke får nogen begrundelse. Man får bare et antal stjerner. Derfor har jeg faktisk svært ved at forklare, at vi i den grad er sunket til bunds«, siger Carsten Lenstrup.

De tilsvarende afdelinger i Glostrup og Herlev - også i Københavns Amt - har begge høstet fire stjerner og ligger altså i top.

»I de sammenligninger, vi selv har lavet gennem tiden med Glostrup og Herlev, har vi ligget meget lige. Så det kommer da meget bag på mig, at vi nu skulle ligge lavest. Ikke bare lavest i amtet. Vi er den eneste fødeafdeling i hele landet, der kun har fået to stjerner«, siger Carsten Lenstrup, som alligevel forsøger sig med et bud på en forklaring:

»En af kategorierne er ,fødsel uden indgreb`, hvor det betragtes som et tegn på kvalitet, når man ikke behøver at lave indgreb. I sammenligning med landsgennemsnittet giver vi flere rygmarvsbedøvelser og laver lidt flere kejsersnit. Bedøvelserne tæller som et ,indgreb` og er altså med til at ødelægge vores statistik. Det kunne være grunden til vores dårlige placering - jeg ved det jo ikke - men det er den eneste væsentlige forskel, jeg kan få øje på«.

Bundplacering gør ondt

En af årsagerne til såvel det forøgede antal rygmarvsbedøvelser som de lidt flere kejsersnit i Gentofte er, at de vordende mødre i området efterspørger smertefrie fødsler mere og også er mere tilbøjelige til at ønske kejsersnit.

»Man kunne jo sige, at det var et tegn på kvalitet, at vi imødekommer ,kundernes` ønsker. Men samtidig må jeg da indrømme, at vi nu også vil se os selv dybt i øjnene og spørge, om vi måske laver for mange kejsersnit«, siger Carsten Lenstrup.

En trøst er det dog, at netop Obstetrisk Afdeling er topscorer på Amtssygehuset i Gentofte i målingerne af patienttilfredshed. Også i forhold til de andre tilsvarende afdelinger i Københavns Amt ligger afdelingen godt.

Sundhedskvalitet.dk er et fælles initiativ fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Sundhedsstyrelsen. På tidspunktet for interviewet har det kun været i luften i en uges tid, og overlægen har endnu ikke hørt om reaktioner fra vordende forældre på den dårlige placering.

»Men det gør da ondt i hjertet på os selv, at vi er placeret så lavt. Folk må jo tro, at vi ikke er gode til vores fag«.

Tabeller uden mening

Selvom Obstetrisk Afdeling på Amtssygehuset i Herlev med fire stjerner er blandt de ypperste i landet, er adm. overlæge Poul Jaszczak kritisk over for Sundhedskvalitet.dk: »Systemet er lanceret med alt for meget hastværk. Det har mere handlet om, at der skulle være noget, end om, at det skulle være ordentligt«.

På et tidspunkt under systemets tilblivelse udtalte Poul Jaszczak i pressen, at »den mand skal have hjælp« med adresse til indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen (V).

»Jeg ved godt, at den udtalelse blev opfattet som sarkastisk og negativ, men sådan var den ikke ment«, siger overlægen i dag. »Grundlæggende er det en fin tanke. Vi vil meget gerne være med til at lægge frem, hvad resultaterne af vores arbejde med kvalitet er, og vi er indstillet på at gøre alt, hvad vi kan, for at Sundhedskvalitet.dk bliver et godt system«.

Under interviewet klikker Poul Jaszczak sig ind på obstetrik under Sundhedskvalitet.dk og peger hurtigt åbenlyse problemer ud: Et sted er et sygehus krediteret for ingen komplikationer at have i forbindelse med en given sygdom. Nu er der så bare det, at sygehuset slet ikke modtager denne type patienter. Et andet sygehus optræder med et niveau af en bestemt komplikation i forbindelse med fødsler, som kun er en femtedel af landsgennemsnittet.

»Enhver obstetrisk lærebog kan fortælle dig, at så lavt antal komplikationer af denne type kan man ikke have. Onde tunger siger, at man på nogle sygehuse måske ikke kan nå at registrere disse komplikationer. Men det skal man vel ikke ligefrem belønnes for med en ekstra stjerne?«, kommenterer Poul Jaszczak.

»Jeg ved godt, at ministeren plejer at bruge ordet børnesygdomme, når man kommer med den slags eksempler. Men dels er der alt for mange af den slags fejl, dels er problemet, at systemet opregner alle mulige parametre, men det prioriterer ikke mellem revl og krat. Hvis sådan et system skal give mening, må vi have afklaret hvilke parametre, der er de vigtige. Som det er nu, har vi bare fået en samling mere eller mindre meningsløse tabeller«.

Sådan set noget pjat

Heller ikke på Obstetrisk Afdeling på Amtssygehuset i Glostrup sprang champagnepropperne ved nyheden om de fire stjerner, fortæller adm. overlæge Jens Jørgen Kjer:

»Det tog vi stille og roligt. Sådan set mener jeg, at stjernesystemet er noget pjat. Der er alt for store usikkerheder. For eksempel er der slet ikke taget højde for, at patientmikset er forskelligt på forskellige hospitaler. Derfor mener jeg, at det er meget svært at bruge systemet til noget.

Jeg kan godt forstå, at det er fristende for indenrigs- og sundhedsminister Lars Løkke Rasmussen at lave sådan et system. Det ligger jo i tiden, at der skal sættes stjerner på alt fra restauranter til teatre og vine. Men på en restaurant kan du bedre overskue, om der er nusset på gulvet, og om maden smager godt. I et sygehussystem som vores er der så mange ting, der afgør, om en afdeling er god eller dårlig«.

I den forbindelse hæfter overlægen sig ved, at de fysiske rammer er blandt de parametre, der tæller i stjernesystemet: »Vores gynækologiske afdeling ligger i top med patienttilfredshed på trods af, at afdelingen har ligget i byggerod og er blevet kostet rundt gennem de seneste otte år! Det fortæller mig, at hvis medarbejderne er rare og kommunikerer godt, så er patienterne groft sagt parate til at blive behandlet i en bunker.

Sammenligner man vores obstetriske afdeling med de tilsvarende i Herlev og Gentofte, så er de ganske vist nogenlunde ens i størrelse, men vi har jo hver vores specialer. Derfor giver det ikke mening at sammenligne direkte. For eksempel har vi selv alle de komplicerede fødsler. Derfor får vi helt naturligt flere komplikationer og flere kejsersnit. På Herlev har de blandt andet reagensglasbørn, som igen giver en anden profil«.

Et andet problem er, at man risikerer, at medarbejderne bliver mere opmærksomme på, hvordan deres handlinger påvirker antallet af stjerner til afdelingen i stedet for at gøre det bedste for patienten, mener Jens Jørgen Kjer: »Jeg har selv engang arbejdet på et amerikanskledet hospital, hvor lægerne tydeligvis var meget opmærksomme på, hvad der sikrede dem selv j uridisk. Den ultimative konsekvens af at indføre for meget kontrol er, at patienterne risikerer at få dårligere behandling«.

Tal hellere med vennerne

Dermed ikke sagt, at Jens Jørgen Kjer er modstander af at måle kvaliteten på afdelingerne: »Lokalt kan man fint bruge målinger til at gøre sig bedre. For eksempel lægger vi selv vægt på målinger af patientkvalitet. Vi er da også stolte over, at vi lige har fået sygehusets kvalitetspris. Begrundelsen er blandt andet, at vi har indført et system med kontaktlæger og kontaktsygeplejersker«.

Trods de fire stjerner forventer Jens Jørgen Kjer ikke, at de vordende forældre nu vil slås om at få lov til at føde i Glostrup:

»Vores erfaring er, at for almindelige ting som fødsler og sterilisation tæller nærhedsprincippet tungt. På et tidspunkt havde vi ventelister for sterilisation og tilbød folk at tage til Amager, men det var der ingen interesse for. Hvad angår patienter med specielle, alvorlige sygdomme, er situationen en anden. De bør henvises til det sted, hvor man har det speciale. Og det gælder i øvrigt helt uafhængigt af, hvor mange stjerner afdelingen har fået.

Helt principielt vil jeg mene, at der er ting, som bare ikke egner sig til at blive beskrevet med et antal stjerner. Med risiko for at blive beskyldt for at være gammeldags vil jeg mene, at de vordende forældre står sig bedre ved at tale med naboer, venner og bekendte om hvilke afdelinger, der er bedst at føde på«.

Sundhedsstyrelsens kommentar af Kontorchef Morten Hjulsager, Sundhedsstyrelsen og Projektleder Thomas Schiøler, Sundhedsstyrelsen

Det nye informationssystem - Sundhedskvalitet - er skabt for at give borgere en nem, hurtig og overskuelig adgang til data om service og kvalitet på sygehusene. Samtidig er det intentionen, at informationssystemet skal tilskynde sygehusene til at forbedre kvaliteten af den behandling, som tilbydes patienterne. Øget gennemsigtighed kræver data, og Sundhedskvalitet skaber derfor også øget fokus på kvaliteten af de data, der indberettes til registre, kliniske databaser og diverse undersøgelser. Det sidste formål er ikke det vigtigste men en nødvendig forudsætning for, at kvaliteten af behandlinger faktisk kan blive bedre, og for, at der kan skabes et tidssvarende grundlag for åbenhed og gennemsigtighed.

Dansk Selskab for Obstetrik og Gynækologi (DSOG) har i en årrække ydet et stort og målrettet arbejde med at belyse kvaliteten af de obstetriske og gynækologiske behandlinger. Et arbejde, som Sundhedsstyrelsen har støttet og fortsat vil støtte. På fødselsområdet er der i et samarbejde mellem DSOG og Sundhedsstyrelsen bl.a. blevet udviklet en række kvalitetsindikatorer baseret på indberetningerne til Fødselsregisteret. Disse kvalitetsindikatorer er i forvejen offentliggjort på selskabets hjemmeside og i en række rapporter fra Sundhedsstyrelsen (eksempelvis Nye tal fra Sundhedsstyrelsen 2006:11). Det er de samme kvalitetsindikatorer (nøgletal), der er nu er blevet gengivet på Sundhedskvalitet.

Der har ved udarbejdelsen af den første version af Sundhedskvalitet ikke været tid til at drøfte med DSOG hvilke af disse data, der skulle gengives. En svaghed ved de valgte nøgletal på fødselsområdet er, at de ikke er justeret for de forskelle i fødende, der er karakteristisk for det enkelte fødested. Svagheden kan rettes, når der foreligger data, der tager højde for dette - eksempelvis med nøgletal der er baseret på en standardpopulation af lavrisikoførstegangsfødende.

Det nye er hverken tallene eller de forskelle imellem forskellige fødesteder, som tallene viser. Det nye er, at tallene er endnu lettere tilgængelige, med umiddelbar mulighed for at sortere, sammenligne og rangstille, både for de enkelte oplysninger og på tværs af oplysninger. Brugere af Sundhedskvalitet afgør selv hvilke oplysninger, der er de vigtigste, og på hvilket detaljeringsniveau tallene skal vises - fra overskuelige opsummeringer (karakterer angivet ved stjerner) til konkrete risikojusterede nøgletal med angivelse af konfidensintervaller og statistisk afvigelse i forhold til landsgennemsnit. Bagvedliggende beregninger, redegørelser, forklaringer, m.m. er tilgængelige ved blot at klikke på det tal, der har interesse.

Selv om Sundhedskvalitet allerede i sin første version kan mere end mange andre tilsvarende borgerrettede informationssystemer, er der plads til forbedringer - både i funktioner og i indhold. Alle informationssystemer lider dog af en fundamental svaghed, som ikke kan løses med hverken simple eller avancerede funktioner: de bliver aldrig bedre end de data, de baseres på. Og man må gøre sig klart, at de kun informerer om kvantitative og ikke kvalitative aspekter ved kvalitet.

Inden indholdet bliver bedømt til at bestå af »en samling mere eller mindre meningsløse tabeller« med »alt for mange af den slags fejl«, skal det for god ordens skyld erindres, at Sundhedskvalitet er baseret på en gengivelse af nuværende og allerede offentligt tilgængelige statistiske oplysninger om kvalitet og service på danske sygehuse, indberettet af sygehusene selv og offentliggjort af de videnskabelige selskaber - også på fødselsområdet.

Den kritik af Sundhedskvalitet, der rejses af de obstetriske overlæger, hilses velkommen, fordi den rejser en vigtig debat om, hvordan data kan gøres mere relevante, præcise og sammenlignelige - til gavn for kvalitetsforbedringer i sygehusvæsnet og til gavn for borgerne.

I kølvandet på lanceringen af Sundhedskvalitet den 30. oktober 2006 har Sundhedsstyrelsen taget kontakt til DSOG's arbejdsgruppe for obstetrisk kvalitetssikring med henblik på et samarbejde om konkrete forbedringer af indholdet på fødselsområdet. Fødselsområdet er kun et af mange behandlingsområder, der skal ses på. Men fødselsområdet er et godt sted at starte. Det er et stort område, hvor der allerede foreligger et ganske omfattende og i en dansk sammenhæng meget godt datagrundlag. Samtidig med at det nødvendige konstruktive engagement til fortsatte forbedringer er til stede.

Sundhedsstyrelsen vil løbende opdatere Sundhedskvalitet med de forbedringer, der efterhånden vil foreligge. En allerede planlagt forbedring på fødselsområdet vil være de nye nøgletal for lavrisikoførstegangsfødende - nøgletal der ligeledes er udviklet i samarbejdet mellem DSOG og Sundhedsstyrelsen.