Gennembrud for dansk stamcelleforskning

Forskning i danske embryonale stamceller med andet formål end forbedring af behandlingen af barnløshed er forbudt. Men det er i orden at importere embryonale stamceller for at forske i de mange andre terapeutiske muligheder.

Det fastslår ministeren for videnskab, teknologi og udvikling, Helge Sander, i et uopfordret brev til professor, overlæge, dr.med. Svend Lindenberg, gynækologisk afd. G, Amtssygehuset i Herlev.

Dermed har ministeren i samråd med embedsmænd i Indenrigs- og Sundhedsministeriet fundet et hul i den gældende lov på området, lov om kunstig befrugtning, for at sætte yderligere gang i den danske stamcelleforskning, og dermed har Helge Sander underkendt sin forgænger i embedet som minister for forskningen, Birte Weiss.

Hun meddelte Svend Lindenberg, at det var mest hensigtsmæssigt ikke at tage stilling til spørgsmålet om at give tilladelse til at forske i danske såvel som udenlandske embryonale stamceller, før Genteknologiudvalget under samme ministerium fremkom med en rapport på området. Derved kunne man sikre, at der ikke blev »truffet forhastede beslutninger, som vækker stor offentlig modvilje«, skrev Birte Weiss.

Resultatet af arbejdet i udvalget ventes at foreligge ultimo oktober i år.

Genteknologiudvalget skal beskrive muligheder og risici ved de nye bio- og genteknologier, herunder kloning af blandt andet embryonale stamceller.

Svenske leverandører

Svend Lindenberg har offentligt kritiseret den danske restriktive holdning med hensyn til at give mulighed for at forske i embryonale stamceller. Han har anført, at dansk stamcelleforskning risikerer at blive hægtet af udviklingen, og han forudså forskerflugt til udlandet.

Brevet fra Helge Sander opfatter Svend Lindenberg som en glædelig overraskelse. Efter en række frugtesløse henvendelser til ministeriet, regnede han ikke med, at der ville ske noget, før Genteknologiudvalget havde færdiggjort deres arbejde.

Svend Lindenberg regner ikke med, at det vil blive svært at importere de embryonale stamceller. Han siger, at der er gode muligheder for at få stamcellerne fra afdelingen for obstetrik og gynækologi, Sahlgrenska Universitetshospitalet i Göteborg, og Kvinnokliniken, Huddinge Sjukhuset.

»Indtil nu har vi brugt vores tid og energi på at lave børn, men nu er tiden moden til at udforske det terapeutiske potentiale i de embryonale stamceller«, udtaler Svend Lindenberg, som også er involveret i Fertilitetsklinikkerne Ciconia og forskningsinstitutionen Institut for Human Reproduktion.

Udvinding af stamceller fra et embryo, terapeutisk kloning, er etisk mineret og har skabt splittelse i Det Etiske Råd. Et flertal af de 17 medlemmer kan acceptere terapeutisk kloning, hvis der kan opnås substantielle fordele for sygdomsbehandlingen. Andre rådsmedlemmer afviser den videnskabelige mulighed med den begrundelse, at embryoet kan udvikle sig til et menneske, og at det er en glidebane mod reproduktiv kloning.

Dr.med. Sven Asger Sørensen, medlem af Det Etiske Råd, finder det uetisk og dobbeltmoralsk at hente stamcellerne uden for landets grænser, men ikke i Danmark. Det kommer bag på ham, at det nu er muligt at lave terapeutisk kloning herhjemme, når blot stamcellerne er importerede, og i Det Etiske Råd har de ikke diskuteret netop den vinkel.

»Det er udmærket for forskningen, at ministeren nu åbner for terapeutisk kloning, men beslutningen er dobbeltmoralsk. Ministeren skulle i stedet have besluttet, at det er muligt at lave terapeutisk kloning på overskudsæg fra danske klinikker, for jeg tror ikke det varer længe, før der bliver åbnet for den mulighed herhjemme«, udtaler Sven Asger Sørensen, som nævner, at terapeutisk kloning internationalt bliver mere og mere udbredt.

Læs også artiklen:

»Det befrygtede æg« (http://www.dadlnet.dk/ufl/0203/VP/LS38782.htm) i Ugeskrift for Læger nummer 3/2002 pp. 366-8.