Gennemførelse af aktindsigt i helbredsoplysninger

Patientklagenævnet har i 2001 modtaget en del klager over den måde, som anmodning om aktindsigt blev behandlet på.

Ifølge § 21, stk. 1, i lov om patienters retsstilling, træffes afgørelsen om retten til aktindsigt af den myndighed, institution eller sundhedsperson, der har patientjournalerne m.v. i sin besiddelse. Det fremgår af vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at afgørelser om aktindsigt for sygehusjournalers vedkommende træffes af den overlæge, der er ansvarlig for den pågældende sygehusafdeling eller af en anden sundhedsperson, som af overlægen er blevet bemyndiget hertil.

I § 21, stk. 2, er det beskrevet, hvorledes imødekommelse af aktindsigt kan gennemføres. I bestemmelsen nævnes, at aktindsigten enten kan gennemføres ved, at patienten får adgang til at gennemse journalen på stedet, eller at der udleveres en afskrift eller kopi af journalen til patienten. Man skal imidlertid være opmærksom på, at patienten ifølge vejledningen i praksis i næsten alle tilfælde har krav på at få kopi af journalen, hvis det ønskes, jf. nedenfor

Det fremgår af vejledning om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger, at gennemførelsen af aktindsigt ved gennemsyn, rent praktisk kan ske ved, at patienten får lejlighed til at læse skærmbilledet, såfremt journalen føres på edb. I de situationer, hvor sundhedspersonen må gå ud fra, at patienten har brug for hjælp til at forstå indholdet af journalen, skal der tilbydes hjælp og vejledning. Dette kan ske ved, at sundhedspersonen i fornødent omfang gennemgår journalen med patienten. Patienten har imidlertid ret til at afslå dette tilbud.

Klager over krav om personligt fremmøde i forbindelse med aktindsigt

Patientklagenævnet modtager relativt ofte klager over, at en sundhedsperson stiller krav til patienten om, at aktindsigten kun vil blive gennemført, hvis patienten møder op til en konsultation med henblik på en gennemgang af journalen sammen med sundhedspersonen i klinikken eller på afdelingen.

Nævnet kan oplyse, at patienten har krav på at få udleveret en afskrift eller kopi, hvis dette ønskes. Sundhedspersonen kan således ikke stille krav om, at patienten møder til personligt gennemsyn af journalen på stedet, heller ikke hvis sundhedspersonen finder det betænkeligt at udlevere afskrift eller fotokopi til patienten uden lægelig vejledning.

Nævnet har derfor i disse sager fundet anledning til at kritisere den pågældende sundhedsperson, idet der ikke kan stilles krav om forudgående, personlig gennemgang af journalen, førend der udleveres afskrift eller fotokopi af journalen. Dette illustreres i nedenstående afgørelse.

En 53-årige kvinde havde telefonisk kontaktet sin egen læges sekretær, idet hun ønskede kopi af sin journal. En uge efter kontaktede hun atter lægen, hvor hun spurgte til sin anmodning. Lægen anmodede hende om at møde op i klinikken, så de kunne gennemgå journalen sammen.

En måned efter henvendte patienten sig på klinikken, idet hun ønskede journalen tilsendt. Lægen tilbød i stedet, at de kunne gennemgå journalen sammen, hvilket patienten afslog, idet hun ville have journalen tilsendt.

En måned efter fik hun tilsendt en kopi af det samlede journalmateriale.

Der blev klaget over, at lægen ikke gav kvinden aktindsigt i hendes journal, første gang hun anmodede herom.

Nævnet fandt, at lægen havde overtrådt § 21, stk. 2 i lov om patienters retsstilling, og lagde herved vægt på, at lægen som svar på anmodningen om aktindsigt havde tilkendegivet, at de kunne gennemgå materialet sammen.

Nævnet lagde endvidere vægt på, at det fremgår af § 21, stk. 2 i lov om patienters retsstilling, at en læge ikke kan stille krav om, at aktindsigten gives i forbindelse med en personlig gennemgang, medmindre der foreligger helt særlige forhold.

Nævnet fandt, at der ikke forelå helt særlige forhold, og lagde herved vægt på, at journalens indhold var sparsomt.

(Se anonymiseret afgørelse 0122715A).

Klage over afslag på udlevering af kopi af omfangsrig journal

Der kan forekomme situationer, hvor afslag på udlevering af kopi rent undtagelsesvis kan være berettiget. Det kan ifølge vejledningen være tilfældet, hvor der er et overordentligt omfangsrigt journalmateriale, som samtidig er vanskeligt at kopiere. Endvidere kan det være begrundet i dokumentets form, for eksempel hvis det er umuligt, meget vanskeligt eller bekosteligt at få fremstillet en kopi af særlige dele af journalen, såsom prøver, modeller, lydbånd, røntgenbilleder eller lignende. Dog skal man i denne forbindelse være opmærksom på, at der kan kræves betaling herfor i henhold til reglerne i Bekendtgørelse nr. 664 af 16. september 1998 om betaling for afskrifter, edb-udskrifter og forkopier, der udleveres efter kapitel 4 om aktindsigt i lov om patienters retsstilling.

Der skal gives aktindsigt i journalen, selvom antallet af sider er ganske stort, og det er svært at kopiere. Dette illustreres i nedenstående afgørelse.

En 50-årig mand anmodede sin egen læge om aktindsigt og blev i første omgang tilbudt en gennemgang af journalen i lægehuset. Da patienten var utilfreds hermed, blev han tilbudt at få dele af journalen udleveret i kopi, da lægen mente, at hele journalen var for omfangsrig til at kunne blive kopieret.

Der blev klaget over, at lægen ikke efterkom patientens anmodning om aktindsigt i sin journal.

Nævnet fandt, at patienten havde krav på fuld aktindsigt i form af en kopi af sin journal for perioden 1995 og fremefter, herunder aktindsigt i udskrivningsbreve m.v. Nævnet lagde vægt på, at patientens journal ifølge det oplyste var på 65 sider for perioden 1995 og fremefter.

Patientklagenævnet oplyste, at det af Vejledning af 14. september 1998 om aktindsigt m.v. i helbredsoplysninger fremgår, at hvis patienten anmoder om fotokopi af journalen, eventuelt i uddrag, skal anmodningen normalt imødekommes, medmindre helt særlige forhold gør sig gældende. Helt særlige forhold kan f.eks. være dokumenternes antal, karakter eller form. Afslag på udlevering af kopi på grund af antallet af dokumenter vil dog normalt kun kunne gives, hvis antallet er overordentligt stort.

Det var herefter nævnets opfattelse, at der ikke kunne stilles krav om personligt gennemsyn af journalen på stedet, når der ikke gjorde sig helt særlige forhold gældende.

(Se anonymiseret afgørelse 9910809A).